Vi har nu taget hul på et nyt kapitel: I går gik vi det nye år i møde med et brag, men på samme tid gav det plads til at mindes det forgangene – ikke med vemod, men med stolthed og optimisme for fremtiden. Vi har alle haft opture og nedture, men nytåret er tiden hvor vi kan lukke årets bog, og tage de vigtige sider med ind i den nye.
Her i Agenda har vi som altid været vidt omkring globalt, nationalt og lokalt. Vi har bragt artikler om klodens fremtid, og fået et indblik i studielivet som studerende i både Skotland og med juledrys over Sydkorea.
Vi har kunnet blive klogere på alt lige fra initiativet bag den nye netavis Zetland og til hvad der rører sig politisk; Studentersamfundet har givet os indblik i national studiepolitik, og politikere har givet os et indblik i hvad der rører sig både i hele landet og vores egen studieby, Aalborg.
Vi er gået helt tæt på initiativer som Boxtown, GAME Streetmekka, tag-over-hovedet garanti og Crickster, og blevet klogere på ting, som hvad det vil sige at have job eller at få børn mens man studerer, hvordan man begrænser sig, forbruger tid mere optimalt samt hvordan man udnytter det kolde vand til en omgang vinterbadning.
Sidst men ikke mindst, er der blevet sat tanker i gang omkring fx frivillighed, kultur, censurering i dagligdagen og på studiet, mavefornemmelse og studievalg, sang som stress-ventil og håndtering af nye kapitler.
Ja, vi har været vidt omkring, og lige præcis et nyt kapitel er hvad vi nu skal tage hul på. Her på redaktionen har vi med vemod måttet tage afsked med den tidligere chefredaktør Mathias Jensen som knoklede for bladet i knap to år, og vi har lige ledes måtte tage afsked med vores tidligere Layouter, Jens Aarup, som nok holder rekorden her på redaktionen, da han i over tre år, trofast leverede et sprødt Layout til bladet.
Det har ikke altid været nemt; Jens skulle til tider kæmpe hårdt med både nytænkning og meget pressede deadlines, og Mathias har blandt meget andet skullet appellere til de frivilliges mere sympatiske side, når de “truer” med at færdiggøre deres uddannelse, og derved ikke kunne fortsætte på redaktionen.
Jobbet på redaktionen er ikke nemt, og måske lige derfor, medbringer det sig et stort udviklingspotentiale, et potentiale de nye ledende kræfter var klar på at udforske, for med stor entusiasme og gåpåmod overtog Marianne Roed Abrahamsen stillingen som chef redaktør, og Emil Kongsgaard Guldager stillingen som Layouter. Selve generationsskiftet kan du læse om her, men ikke deres store arbejde efterfølgende. For med en meget lille redaktion, kan særligt chefredaktørens arbejde ikke holdes indenfor den kære timeplan, og Marianne blev nødt til at løbe exceptionelt hurtigt, og sætte alle talenter i spil – Tid og talent, som derved blev stjålet fra hendes studieudfoldelse, og potentielt kunne have stillet både hende selv og Agenda med ringere fremtidsudsigter. I Samarbejde med Studentersamfundet blev redaktør-stolen derfor videregivet til en gammel kending på redaktionen, nemlig undertegnede, Dianna Korshøj, som har været frivillig på redaktionen siden december 2016. Jeg har til tider leget blæksprutte på redaktionen, og jeg har suget viden til mig fra både Mathias, Jens, Marianne, de andre frivillige og i det øvrige arbejde på redaktionen.
Derfor er jeg sikker på at 2019, som altid, bliver beriget af nye sprøde udgaver af Agenda. For sammen med Emil, de skønne frivillige på redaktionen og Studentersamfundet, arbejder vi hårdt hver måned, fordi vi ønsker at I, de studerende på AAU, kan finde et holdepunkt, med debat, underholdning og viden i vores blad, hvad end det er online eller i fysisk form.
DET NYE ÅR . . .
2018 var et begivenhedsrigt år, både ude i verden, på redaktionen og alle steder derimellem, men 2019 bliver nok næppe blot en skygge deraf; med et forestående folketingsvalg, nedskæringer på AAU og Donald Trumps evindelige tweets, ligger brandartikler bare og venter på at blive skrevet.
Det forgangene år var også 50-året for studenteroprøret, men…
Blev det bemærket?
Husker vi hvad de gjorde oprør mod?
Var det spild af tid?
Her på Agenda er højtidens klokkeklang blevet udskiftet med et klingende nej, som svar til alle tre spørgsmål. Vi som studerende ligger lunt og trygt i favnen på hvad tidligere studerende kæmpede for, efterladt med en følelse af medindflydelse og en mulighed for at blive hørt, når det kommer til kvalitetssikring af vores uddannelse. Spørgsmålet hertil er dog om det blive brugt, eller om vi som studerende trygt hviler i troen om at andre ved bedst?
Perspektiver herpå er noget af hvad der er i vente, når Agenda byder et nyt år og nyt semester velkommen til februar, med nyt design, ny struktur og nye, sprøde artikler.
Glæd jer!
