Tekst: Veronica Maria Jensen

Foto: Casper Holmenlund Christensen

Overskriften kan for en ung studerende virke en smule skræmmende. Det siger sig selv, at rollen som forælder kræver både tid, opmærksomhed og et medfølgende ansvar. Ifølge Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2017 29 år, hvilket peger i retning af, at de fleste venter med at få børn, til de er færdige med uddannelse, har en fast indtægt og måske sågar har købt villa og vovse. Men hvorfor egentlig vente, hvis lysten er der? Spørgsmålet er, om det er muligt at studere samtidig med at skifte bleer? Jeg har talt med nybagte mor Signe Sofie Skaastrup, der fortæller om, hvordan det er at blive nybagt mor under et kandidatstudie, samt hvilke overvejelser der er værd at gøre sig inden en graviditet. Jeg har ligeledes talt med Niels Arbøl, lektor i biologi, der fortæller spændende fakta om, hvad der sker med kvindekroppen, og hvorfor unge studerende bør overveje at få børn tidligere end planlagt.  

 

INTERVIEW – Signe Sofie Skaastrup: “Få et barn fordi du har lyst”

Signe Sofie Skaastrup er kandidatstuderende ved Aarhus Universitet, og blev for nyligt mor til en lille pige. Om det at blive mor som studerende fortæller hun: ”Jeg har altid tænkt, at det var smart. Min mor fik begge mine søskende under uddannelse, så det skræmte mig ikke”.

 

Videre fortæller Signe Sofie Skaastrup, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved at blive mor under uddannelse. ”Tiden bliver en fordel, da jeg jo kan skippe en forelæsning ved sygdom, modsat hvis jeg havde et arbejde”. Hertil tilføjer hun, at det er muligt at få en billig eller ligefrem gratis institutionsplads som studerende forælder.

 

”En ulempe er roen til at få læst, og en anden ting er det sociale. Når jeg kommer tilbage, så er det med et nyt hold, som kender hinanden godt. Socialt kræver det lidt mere af mig, når jeg skal finde en studiegruppe. Derudover går man som gravid og ammende glip af fester. Det er noget, man skal være indstillet på.”

 

Signe Sofie Skaastrup fortæller, at det er en fin idé at overveje tidspunktet i sin uddannelse: ”Jeg havde planlagt, at jeg kunne afslutte semesteret, men man kan jo ikke vide, hvor lang tid det tager at blive gravid. Men det er virkelig smart, så man kan tage eksamen uden problemer, hvis altså man ikke har problemer med sin graviditet”. Signe Sofie Skaastrup uddyber, at de hjemme hos hende gjorde sig overvejelser om fordele og ulemper særligt i forhold til hendes kæreste, der er blevet færdiguddannet.

 

Hvorfor få et barn som studerende? Signe Sofie Skaastrup fortæller:

”Få et barn, fordi du har lyst. Som studerende er der en anden frihed, og man kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, hvor de tænker, at man er 28 år gammel og har haft en kæreste i mange år, så mon ikke, at man snart skal have en baby, og de skal betale barsel og finde en vikar. Det tror jeg godt, at man kan blive valgt fra på”.

 

INTERVIEW- Niels Arbøl: “Få et barn mens din krop stadig kan”

Niels Arbøl er lektor i biologi, og ser dermed skarpt på emnet med ’biologiske briller’, hvorved han refererer til kvinders biologiske ur. Niels Arbøl skildrer flere væsentlige grunde til at få børn i alderen 18-25 år, frem for at vente.  

 

Niels Arbøl fortæller: ”Alle biologer og læger vil anbefale, at man får sine børn før de 30 år, hvis man vil være sikker på at få dem. Det skyldes, at en kvinde har en bestemt ovarie-reserve fra starten af hendes liv. Det vil sige en bestemt pulje af ægceller, der bliver mindre år for år. En kvinde har sin mest frugtbare alder omkring de 18-25 år. Allerede fra 27 års alderen begynder fertiliteten at dale. Set i forhold til den enkelte cyklus er chancen for at blive mor som 30 årig kun halvt så stor, som når man er 20 år, hvilken kan resultere i barnløshed”.

Om de risici, der findes ved en sen fødsel, fortæller Niels Arbøl: ”Der er en ret væsentlig sygdomsrisiko for kvinden ved at udsætte fødealderen. Med alderen øges risikoen for at pådrage sig kønssygdomme, og en ældre kvindekrop er selvsagt ikke lige så godt tilpasset graviditet og fødsel som en yngre. Det kan give problemer som svangerskabsdiabetes, svangerskabsforgiftning, ophobning i fedtvævet af miljøgifte og komplikationer med den noget forældede moderkage. En kvinde, der først bliver mor i en sen alder, eller som ikke får børn, løber også en større risiko for at få brystkræft senere i livet”.

 

”Fosteret selv løber en risiko ved at blive født af en ældre mor i form af spontane aborter, kromosomfejl, diabetes 1, autisme, samt for tidlig fødsel. Hvis kvinder udsætter deres fødsel, er de ofte ikke i stand til at få et barn nummer to, hvis de ønsker det, fordi det omtalte biologiske ur har overskredet tidspunktet. Man kan altså som kvinde ikke få børn hele livet, men man kan godt uddanne sig hele livet. Vi må acceptere, at vi ikke kan lave om på naturen, uanset de mange gode grunde.”

 

Ligesom Signe Sofie Skaastrup, mener Niels Arbøl også, at det er en god idé at børn tidligt af hensyn til gode muligheder for at gøre karriere senere. Han fortæller: ”De fleste arbejdsgivere vil se med tilfredshed på, at kvindelige ansøgere har overstået det med småbørn, før de bliver fuldtidsansat.”

Niels Arbøl kommer til sidst ind på den tankegang, der huserer hos mange unge mennesker; nemlig at karriere, hus og bil skal være på plads inden børnene. Hertil fortæller han: ”Børn er ligeglade med at blive til i en lille lejlighed i forhold til et stort parcelhus. Mange forældre tror fejlagtigt, at deres materielle ambitioner tjener børnenes tarv. Børn har bedst af, at forældre giver sig tid til dem, især i de første leveår, hvor hjernen udvikler sig mest. Her er der brug for stabil omsorg fra forældrenes side. Desværre har politikerne med deres ’fremskridtsreform’ gjort det sværere at prioritere børn og familie, hvis man gerne vil have dem i studietiden, hvilket var almindeligt tidligere, og som også anbefales.”

Niels Arbøl er desuden folketingskandidat for Radikale Venstre. Han er fortaler for et traditionelt familieliv, og har tidligere været i medierne med budskabet om, at kvinder skal få børn i en tidlig alder. (Red.)