Danmark er et demokratisk land, hvilket betyder at alle danske statsborgere er med til at bestemme. Desværre findes der endnu ikke et forsamlingshus stort nok, hvor vi alle kan sidde i rundkreds og opnå enighed om alle landets problematikker. Som de fleste ved, sker det derfor på en lidt anden måde, og med mindre man vælger at stille op selv, skal vi alle derfor finde en kandidat eller et parti som afspejler vores personlige holdninger og værdier bedst muligt.

Det ville være lækkert at kunne tilbyde jer et overblik over spidskandidater og deres mærkesager, som det er gjort i artiklen Brug din valgret – Valg til Europa Parlamentet 2019, men ved et folketingsvalg er stemmesedlen lidt anderledes. Den er opstillet med lokale kandidater, så hver valgkreds har sin egen lokale stemmeseddel. Derfor er det heller ikke muligt at stemme på den man måske ønsker at se som statsminister, med mindre vedkommende er opstillet i ens valgkreds. Hvis du ønsker at se din lokale stemmeseddel er det fx muligt på Altingets hjemmeside.

Vores opfordring er at lade være med nødvendigvis at stemme på det ansigt I har set eller hørt mest, men i stedet finde informationen selv. Tag til debatter, kig på partiernes hjemmesider og husk at være kritisk. Der er sjældent en kandidat man er 100% enig med – og det er okay. Find den kandidat eller det parti du har mest til fælles med, og marker det med et kryds på stemmesedlen d. 5. Juni.

Herunder finde links og en video, som kan måske kan spore dig lidt nærmere hvor krydset skal placeres. Yderligere pålidelig viden om folketingsvalget kan desuden findes på Folketingets hjemmeside

Du kan læse hvad du kan forvente som førstegangsvælger i vores artikel
Hjælp! Jeg har stemmeret – En guide til førstegangsvælgere


eller læse hvorfor det er vigtigt at stemme i
Stem eller tie til evig tid.


Find din kandidat på partiets egen side

Alternativet (Å) // Dansk Folkeparti (O) // Det Konservative Folkeparti (C) // Enhedslisten – De Rød-Grønne (Ø) // Klaus Riskær Pedersen (E) // Kristendemokraterne (K) // Liberal Alliance (I) // Nye Borgerlige (D) // Radikale Venstre (B) // SF – Socialistisk Folkeparti (F) // Socialdemokratiet (A) // Stram Kurs (P) //Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Find ud af hvad et parti er