Tekst Stine Funder Poulsen

En festival kommer man til for at opleve. Man lader musik og øl gennemstrømme sig, man møder mennesker, smager mad, man griner, dufter – kort sagt er det oplevelsen og festen, der kendetegner en festival. Derfor virker det på mig en smule modsætningsfyldt at sætte det sammen med et ord som bæredygtighed. Bæredygtighed er restriktioner; fest er overflod. Bæredygtighed er overlevelse; fest er at leve.

Er det at kalde det en ”Bæredygtighedsfestival” så et retorisk kneb designet til at få noget kedeligt til at lyde sjovt? Eller er der noget om det? Kan man fejre bæredygtighed og fejre bæredygtigt? Kan bæredygtighed opleves, mærkes? Jeg er taget på festival for at finde ud af, hvad Aalborg Bæredygtighedsfestival har at byde på – og du er inviteret med! Så oplev festivalen og bliv klogere på, hvad bæredygtighed er i forhold til dig og din by, Aalborg.

Bæredygtighedsfestivalens centrum, den Grønne Scene, ligger på Honnørkajen, tæt ved Musikkens Hus og Utzoncenteret. Den ligger, hvor Aalborgs historie kan mærkes: Havnen, der altid har været center for handel, udvikling og industri, og som i dag rummer Utzoncenteret, Musikkens Hus og naturligvis Aalborg Universitet. Altså steder for kultur, udvikling og uddannelse. Samtidig har havne historisk set været kontakt til resten af verden for byerne. Aalborg er netop byen, hvor Nordjylland har mulighed for at møde resten af verden.

På den måde passer lokationen perfekt til bæredygtighed, i hvert fald, hvis bæredygtighed forstås som en bevægelse, der infiltrerer udviklingen i det lokale og det internationale, kunsten og industrien. På Aalborg Kommunes hjemmeside beskrives bæredygtighed udvikling som ”en udvikling, som opfylder de nuværende behov, men uden at fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov bringes i fare.”. Det vi gør nu, har konsekvenser for fremtiden – og fortiden har indflydelse på, hvordan verden ser ud nu. Derfor giver det mening at have fokus på bæredygtighed i en by, der er og har været under stor udvikling og som har skabt så meget, som Aalborg netop har gjort.

Handling gennem partnerskaber
Flagene for bæredygtighedsfestivalen og for FN’s 17 verdensmål folder sig ud i et vindstød, markerer festivalen og efteråret langs havnen. Fokus på dette års festival er Verdensmål 17: Partnerskab for handling. Ekkoet af de ord går igen i forskellige afskygninger i løbet af festivalen, og var da også fokus i åbningen af festivalen. Jeg møder op til den officielle åbning med våde, kolde tæer, fordi efteråret og al dets naturlige regn har indtaget Aalborg. Fra de bagerste rækker, hvor jeg har sat mig, bliver det hurtigt klart, at vi for længst er kommet ind i den teknologiske tidsalder. Som små lysende spejle popper telefoner med åbne kameraer op rundt omkring, fanger øjeblikkene, da først Ulla Astman, regionsformand i Region Nordjylland, og derefter borgmester Thomas Kastrup-Larsen holder åbningstaler.

Flere samarbejder på tværs af organisationer og virksomheder i Nordjylland nævnes, men især stoltheden over det nye køleanlæg til det nye universitetshospital er tydelig hos Astman: Det kommer til at bruge mindre CO2, end hvis de havde brugt solceller, og anlægget er den første af sin slags i Danmark indtil videre. Projektet er muliggjort af et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Forsyning. Det har været dyrt, men som Astman pointerer: Hellere arbejde sammen på tværs end at være på tværs! Og så er det grønt, effektivt og CO2-besparende!

Fælles for Astman og Kastrup-Larsen er fokus på partnerskaber i Nordjylland, som rækker ud over landets- og faglige grænser – med tillid og fælles visioner. Ved at arbejde med de forcer, man har, imødegår man tidens problemer. Ved at skabe samarbejder på tværs, er målet at være med til at afhjælpe klimaforandringer og skabe noget nyt, der kan bruges uden for Aalborg. For Kastrup-Larsen er det vigtigt at ”skabe en ny fortælling” – en fortælling, hvor alle kan byde ind, og hvor man udvikler Aalborg Kommune sammen.

Megaprojekter officielt underskrevet på Bæredygtighedsfestivalen
Her kommer du, som studerende på AAU ind i billedet, for en del af denne samskabelse er de nye megaprojekter, der blandt andet skal sikre mere grøn omstilling i Aalborg og omegn. De søger også at være bæredygtige på et andet, ganske vigtigt punkt: At få nyuddannede i arbejde hurtigt ved at give dem praktisk erfaring og viden gennem samarbejde med virksomheder.

Inger Askehave, prorektor på AAU, går på scenen og introducerer projekterne med passion: ”Den cirkulære region” og ”Let at være bæredygtig!” – problemet med bæredygtighed og grøn omstilling er netop, at det aldrig er let, fordi det er så komplekst og spænder over så mange felter som det gør – herunder formidling, energiteknologi, menneskelig psykologi, miljøhensyn, økonomi og politik – og overlap mellem disse! Bæredygtighed er én af de ting, der nægter at holde sig inden for faglige grænser eller nationale grænser. Målet med projekterne er derfor at krydse disse grænser, og lave konkrete, tværfaglige løsninger.

To megaprojekter blev således også skudt i gang og aftalen om projekterne blev underskrevet af Kastrup-Larsen og Askehave som en del af den officielle åbning af festivalen. En festival, der skulle vise sig at lære mig, der ellers er rimelig sikker på jeg ved hvad samarbejde og bæredygtighed er, en del.

Landbruget
Selv gik jeg til festivalen med en del fordomme. Til gengæld gik jeg derfra med en fornyet respekt for landmænd. Det begynder ved Grøn Scene og en paneldebat med Mads Steffensen som ordstyrer. Jeg har kaffe, min blok og lyst til at lære. Panelet består blandt andet af en forbruger, en landmand, en politiker og en repræsentant fra DN (Danmarks Naturfredningsforening). Med sin velkendte og rolige stemme fortæller Mads, at målet med debatten er at prøve fordomme af, få et mere nuanceret blik på hinanden: Et nuanceret blik, der muliggør samarbejder, fordi man får en forståelse for den andens mål og udfordringer, hvor man kan mødes eller hjælpe den anden.

Ganske naturligt falder diskussionen hurtigt på natur og profit. For natur giver sjældent profit, ikke i form af penge i hvert fald. Derfor kan det være svært at sætte natur af til ”blot” at være natur, for der hvor der er natur, produceres der ikke mad i mængder – mad, der, som det pointeres af landmændene, ikke blot er efterspørgsel efter, men er behov for.

Og landmændene kender naturen. I hvert fald hvis vi lader naturforståelsen indeholde alt der gror med årets cyklus. Landmænd er afhængige af, at regnen falder, at solen skinner, og at bierne bestøver visse afgrøder. Møder man landmændene i deres bod ved Agri Nord, opdager man også, at de kender deres fag – virkelig godt! De er villige til at lære fra sig og give svar. Og de anerkender spørgsmål, og ved deres bod kunne man derfor deltage i en afstemning: Er landbruget en del af klimaproblemet eller en del af løsningen? Flere har givet deres kartoffel – der virker som stemmesedler – til begge. Landbruget er en synder, både når det kommer til miljø og klima. Men de må også være en del af løsningen, for med en stigende befolkning på jorden, bliver der også et stigende behov for mad.

På den måde følger også en del etik med landbruget. De har et ansvar, både for deres dyr og den jord de dyrker, men også for de mennesker, der er afhængige af deres produkter. Det er et ansvar, de tager alvorligt, hvis man spørger Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord. Også etikken er vigtig, taget i betragtning, og under paneldebatten siger han:

”Etikken flytter sig hele tiden, fordi vi bliver klogere, og det gør vi, fordi vi snakker sammen og samarbejder, og derfor lærer vi af hinanden”

Landbruget er således aldrig en isoleret enhed. Det er påvirket af forbrugeren, af den natur, det altid må være indlejret i, af de landmænd der driver det, af EU-støtte. Bæredygtihedsspørgsmålets kompleksitet findes altså også hos landbruget – og landbruget findes i bæredygtighedsspørgmålet. De er altså gensidigt afhængige af hinanden – vi kan ikke forstå det ene uden det andet. Derfor må vi heller ikke stoppe med at stille krav til landbruget om bæredygtig udvikling – med respekt for deres fag og praksis.

”Må bæredygtighed koste noget?”
Skrevet på den måde, som sådan et spørgsmål, virker det lettere absurd, i hvert fald hvis man forstår bæredygtighed som en nødvendighed for at vi kan blive ved med at leve. Bære-dygtigt: Altså om det kan bære den byrde, det pålægges. Pålægger vi naturen mere end den kan bære, eller tager vi mere, end den kan tåle at undvære, knækker systemet: og med systemet os. Det kan man læse i flere officielle rapporter fra blandt andet EU, og man har vidst det længe. Alligevel er spørgsmålet om penge og omkostninger, noget, der ofte kommer op, når det handler om bæredygtig produktion – hvad er der at tjene på det her? I nogle tilfælde er der faktisk noget at tjene, hvis det handler om at spare ressourcer eller være en del af vindmølleindustrien.

Men ofte kræver det ressourcer at omlægge sig. Det kræver tid, energi, viden og penge. Det kræver ofre. Ofte bliver spørgsmålet derfor – hvem betaler? Måske burde det i stedet være – hvem betaler, hvis der ikke omlægges til bæredygtighed?

Jeg tror, en del af svarene kan findes på festivalen. I hvert fald er der blandt boderne, en stemning af, at der er noget, der ulmer. Der er gang i diskussioner. Der er viden, der deles. Der er mulighed for at se tiny-houses fra Himmerland Boligforening. Man kan smage muslinger og melde sig ind i fjordhaver, der giver mad direkte fra fjorden – og man bliver en oplevelse rigere. Man kan møde en Tesla og den nye mini-elbus, der i slutningen af året kommer til at køre gratis i Aalborg Øst. Man kan smage mad fra Wefood, der laver mad og sælger varer, der alligevel var blevet smidt ud. Rundt omkring i auditorier og i teltet kan man høre om de løsninger, der allerede udvikles og tages i brug. Og blandt alt dét, er interesserede mennesker, der bliver nogle oplevelser rigere. Og måske bliver de inspirerede til selv at leve bæredygtigt.

Rundt omkring til oplæg præsenterer organisationer også deres egne tiltag, møder kritik og diskuterer. Der opfordres til hurtigere og mere ambitiøs politisk handling – der er udvikling mod bæredygtighed.

De usynlige
Imidlertid er der en befolkningsgruppe, der ikke ses, og faktisk sjældent nævnes på festivalen. Her og i diskussioner om bæredygtighed er det gerne forbrugeren, der er i fokus. Forbrugere, der har magt, fordi man efter konventionel logik altid tager et valg i forhold til klima og bæredygtighed: Køb mere økologisk eller mindre kød. Oplys dig selv, og lær, hvilke varer, der minimerer dit fodtrin mest muligt. Dette er langt hen ad vejen sandt, for hvis der købes mere økologisk, så vil der også være et behov for at produceret mere økologisk. Alligevel er det ikke så simpelt, for dem, der ikke er repræsenteret i for eksempel paneldebatten med forbrugeren og landmanden. Det er dem, der ikke har mulighed for at tænke bæredygtigt. Det er dem, der ikke kan vælge en kylling, der koster 30 kr. mere, men som til gengæld er opdrættet mere bæredygtigt. Det er ikke grundet ligegyldighed, at valget ikke tages, men fordi der ikke er 30 kr. mere. Det er blandt andet dem, der tager cyklen, ikke af miljøhensyn, men fordi bussen koster 24 kr. for meget. Og det er dem, der ofte er usynlige i en debat om bæredygtighed, især hvor forbrug diskuteres. For denne forbruger kommer det nemlig til at handle om at bruge den sunde fornuft og se på, hvilke muligheder, der rent faktisk er mulige, og det bliver ikke nødvendigvis de muligheder, der er mest bæredygtige.

Pointen er naturligvis ikke, at vi skal stoppe med at inkludere den enkelte forbruger, når vi taler bæredygtighed, men blot at overveje, hvem der ekskluderes, når man siger ”den enkelte forbruger” eller bruger ord som ”vi” eller ”man”: og måske spørge til, hvem det ”vi” og ”man” faktisk indeholder. Spørge til, hvordan begrebet ville kunne give mening i en hverdag uden mentalt eller økonomisk overskud. Måske i forlængelse af det,om bæredygtighed bør være et valg, eller om det er muligt at indlejre bæredygtighed i selve strukturen af vores samfund. Med andre ord, hvor bæredygtighed ikke er noget særligt, men sund fornuft. Og hvordan den struktur ville se ud? Det er idealistiske spørgsmål, men det er spørgsmål, jeg mener er nødvendige at stille. Selv har jeg ikke svar, men jeg tror på, at jo flere festivaler, jo flere politikere og jo flere producenter med fokus på bæredygtighed, der er, jo tættere er ”vi” på at finde et svar. Derfor er en festival som denne også SÅ vigtig, fordi det er her, man kan mærke alle dem, der gør noget.

”Vi kan ikke redde jorden alene, men vi kan alle gøre en lille smule”
Det er sætningen, der går igen flere steder på festivalen. Hører man de mange oplæg på festivalen, bliver det da også hurtigt klart, at ingen af løsningerne, var sket alene: alle steder er samarbejder med andre organisationer nødvendige, lige så vel som opbakning fra borgere og forbrugere er det. Ser man på klimakrisen i al dens kompleksitet, bliver det også klart, at ingen kan løse den alene. Og ingen er ansvarlige for den alene. Men vi kan alle gøre noget. Spise mindre kød. Snakke med andre om problemer og løsninger. Inspirere andre, som for eksempel Signe Wennerberg gør med sin instagram og sin blog. Små dråber kan blive til en bølge, der rykker noget.

Der er – tror jeg – en sandhed i det her. Jeg har selv set det; at folk opdager muligheder gennem problemet. Alligevel kan der måske være en tendens til ”personlig greenwashing”. At man køber dato-mærkede varer, fordi det er billigere, og kalder sig bæredygtig. At man måske køber genbrug som undskyldning for at flyve. At man kalder sig bæredygtigt bevidst, fordi man sorterer affald, men stadig støtter fast-fashion.

Alligevel kan de små ting måske føre til mere. Måske opdager man flere og flere ting, der giver mening i bæredygtighedsbevægelsen. De små samtaler, de små handlinger og omlægninger, kan inspirere andre. Rom blev ikke bygget på én dag, og et helt kulturskifte sker heller ikke på én dag. ´Én af de ting, jeg vil tage med mig er at opsøge og støtte op om de små dråber, og få dem til at vokse. Det kan give håb,  selv når det ser sort ud.

Bølger fra Aalborg
Nu kan det være, at du spørger dig selv: Hvorfor er det så i Aalborg det fejres, det med at holde sig tilbage, at leve med det man har brug for? Hvorfor er det i Aalborg, at det der komplekse spørgsmål, der kan være svært at få hold på, få ned til jorden, tages på en festival?

Måske er det det nordjyske sind. Det foreslås i hvert fald flere gange på festivalen. Nordjyder, det er dem der, der går til sagen, ikke så meget snak: Handling! Abstrakte idéer er meget godt. De kan være nødvendige for at forstå en kompleks verden. Men handling har brug for noget konkret, nemlig praksis! Konkrete principper og rationelle tankegange, der kan føres ind i virksomheden og ind i hverdagen. Dér kan det nordjyske sind faktisk noget, i hvert fald ifølge flere oplægsholdere og paneldebattører.

Det kan godt være, at Nordjylland og Aalborg er langt nordpå, langt fra verden. Men der sker alligevel ting heroppe, for der er sat samarbejder i gang, der nægter at holde sig inde for landets grænser.

Nordjylland beholder sin identitet som den handledygtige og fornuftige del af verden. Men en del, der sender bølger af inspiration ud i resten af verden.

Festivalen har været en øjenåbner for mig. Jeg har reflekteret, duftet, set og smagt. Jeg har snakket med mennesker, og jeg har grint. Det har været en oplevelse, og den har løftet en del af den tyngde, der ligger i klimakrisen: Det kan godt være, at jeg ikke selv kan redde det hele. Men jeg kan gøre noget, og jeg ved, at der er mange andre, der gør noget og skubber bæredygtighedsbevægelsen i den rigtige retning. At opleve bæredygtighed på den måde gør bevægelsen en del af ens historie, ens referencepunkter. Derfor er bæredygtighed værd at holde en festival over!

Hvem, hvad, hvor og hvornår?

Hvad?
Som navnet antyder, er Aalborg Bæredygtighedsfestival en festival med fokus på bæredygtighed. Det vil sige at flere virksomheder, NGO’er, frivillige foreninger og Aalborg Universitet stiller op med boder og oplæg, samt workshops med fokus på bæredygtighed og bæredygtig udvikling. På Aalborg Kommunes hjemmeside står der om festivalen: ”Formålet med Bæredygtighedsfestivalen er at skabe opmærksomhed om de mange lokale initiativer, der findes inden for bæredygtighed samt inspirere til en mere bæredygtig adfærd blandt aalborgenserne og alle andre, som har lyst til at deltage.”. Bæredygtighedsfestivalen virker således som en hyldest til de forskellige tiltag, og som et folkeoplysningsprojekt om netop bæredygtighed. Her er der mulighed for at se det ført ud i praksis på en måde, som DU ikke må gå glip af!

Hvem?
Aalborg Kommune og deres Grønne Agenter står får arrangementet, men det foregår i samarbejde med mange andre. Som de selv skriver: Ingen partnerskaber, ingen bæredygtighedsfestival! Blandt partnerskaberne var Naturmødet, Spar Nord, Nibe Festival og FN-forbundet. Herudover var blandt andre Aalborg Forsyning, Agri Nord, Den Grønne Studenterbevægelse, United Youth Association of Denmark (UNYA) samt Himmerland Boligforening at finde i stande rundt om på festivalen. De offentlige og private forretninger, forskellige frivillige foreninger og NGO’er var således repræsenteret.

Hvem deltager så?
Det er alt fra helt almindelige studerende som mig selv, der er interesseret i bæredygtighed, til virksomhedsejere og entreprenører, der ønsker at blive bæredygtige. Fokus var dog i år i høj grad også på de unge. Det Grønne Uddannelsesrum skabte i samarbejde med Aalborg Forsyning, Utzon Center, Nibe Festival mfl. mulighed for at ungdomsuddannelser kunne besøge boderne og arbejde med bæredygtige problemstillinger fra virkeligheden. Herudover fik de lov at lege med Verdensmålene i workshoppen ”Fra Verdensmål til hverdagsmål”. Flere arrangementer og boder havde desuden fokus på børn og unge. Alligevel er det en festival for alle: Alle, der er interesserede i mad, energi, boliger, klima, natur og kultur i bredeste forstand kan finde noget, der kan gøre dem klogere eller give dem en oplevelse, på festivalen.

Hvor?
Arrangementets hovedscene, Grøn Scene, var at finde på Honnørkajen sammen med flere boder omkring Utzon-centeret, der desuden lagde hus til flere arrangementer. Også Toldbod Plads blev taget i brug. Derudover var få arrangementer spredt rundt forskellige steder i Aalborg.

Hvornår?
I 2019 lå festivalen den 11. – 14. september. Festivalen begyndte i 2013, og da den fik større opbakning end forventet, udvidede man og gjorde festivalen endnu større!