Dansk Magisterforenings årlige studenterundersøgelse viser, at 11% af studerende på videregående uddannelser føler sig ensomme altid eller ofte. Mere end hver tiende…  

Tekst Heidi Gram Wallin og Dianna Korshøj

Danmarks 17.000 studerendes talerør, forkvinde Ronja Rose Ravnskov mener, at forklaringen skal findes i den konkurrence- og præstationskultur de senere års politiske reformer har resulteret i. Vi studerende er blevet bange for at dele vores usikkerheder, svagheder og fejl med hinanden, hvilket betyder, at man trækker sig fra hinanden, mener hun.

Ensomheden findes på AAU
Da jeg læste undersøgelsens resultater, stillede jeg spørgsmålstegn ved, om de er repræsentative for Aalborg Universitet. Giver gruppearbejdet os ikke en fordel i forhold til ensomhedsstatistikken? Jeg tog kontakt til Aalborgs studenterpræster med spørgsmålet og fik svar med det samme: JA, de har en del erfaring med ensomme studerende på Aalborg Universitet. Men er der ikke noget paradoksalt i, at vi bliver ‘tvunget’ til at arbejde sammen og til tider er sammen i døgndrift, men stadig render rundt og føler os alene og ensomme?

Mit lille studieunivers
At vi, som Ravnskov siger, lever i et konkurrence- og præstationssamfund, er noget, jeg tydeligt kan genkende fra mit eget studie, og mine medstuderende. I undervisningssituationer, stiller jeg ofte spørgsmål, når der er noget, jeg ikke forstår – som én af de eneste på min årgang med 100+ studerende. Men jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fået tilkendegivelser fra mine medstuderende om, at de er glade for, at jeg stiller spørgsmål, for de forstod det heller ikke. Jeg har indtryk af, at mange har en kæmpe angst for at komme til at lyde dumme. Denne angst bliver så overtaget af angsten for at fejle til eksaminer og kommer til udtryk, når vi har spørgetime op til disse – men med omvendt handlemønster. Der kommer en skov af hænder og talrige spørgsmål af mere og mindre relevant grad.

Ravnskovs pointe med, at vi er bange for at dele svagheder og fejl med hinanden, har jeg på den anden side ikke erfaret – tværtimod, kan man sige: Det har været et gennemgående tema i mine projektgrupper, at der entusiastisk bliver battlet om, hvor mange ting, man IKKE er god til.  Omvendt har jeg, nu hvor jeg tænker over det, ikke hørt nogle fortælle om, at de mangler venner eller sociale relationer…

Ensomhed rammer alle
Studenterpræst Christen Staghøj Sinding fortæller, at studenterpræsterne forholdsvis ofte opsøges af studerende, der føler sig ensomme. Han understreger, at det er alle typer af mennesker og altså ikke kun særligt sårbare eller indadvendte, der slås med ensomhed. Han mener, at udfordringen ikke nødvendigvis behøver at ligge i, selve følelsen af ensomhed, for den får vi alle somme tider, men det bliver først et problem, hvis man ikke kan håndtere følelsen og derfor ender med at sidde fast i den. Han understreger, at lige netop det at håndtere følelsen, når den kommer, kan være rigtig svært.

Men hvem er så egentligt ensomme? Altså, synes jeg at kunne spotte at mine medstuderende er hamrende usikre, bange for at virke dumme, bange for ikke at kunne præstere og med et højt niveau af mistillid til egne kompetencer. Hvis det ikke er en cocktail med drænende virkning, ved jeg ikke, hvad er. Og jeg kan godt forstå, hvis de kan have svært ved at finde overskuddet til at skabe nye relationer og venskaber, hvilket måske resulterer i, at de går alene hjem hver dag. Hvis man så samtidig er tilflytter til byen, er der gode odds for, at man går rundt og taler med ingen mennesker i løbet af dagen.

Ifølge psykolog, Mathias Lasgaard, kan ensomhed ofte være forbundet med en lav netværksorientering, så man får måske ikke rakt ud i det omfang, man burde. Det lyder måske absurd, men hvis man er ensom kan man have manglende lyst, vilje og evne til at bruge tilgængelige sociale ressourcer.  Undersøgelser viser også, at der er en tæt sammenhæng mellem stress og ensomhed – 49% svarer faktisk, at de nedprioriterer sociale relationer fordi de føler sig stresset. Man kan derfor være fanget i en ond spiral, hvis man først er ensom, som kan være rigtig svær at komme ud af. Ikke fordi man ikke har lyst til at bryde den, men mere fordi det kan virke uoverskueligt, eller man i bund og grund mangler kompetencerne til at bryde den på egen hånd.

Bryd spiralen
Vi studerende har selv et ansvar. Alle studerende har et ansvar – både hvis du er ensom eller hvis du ikke er. Overordnet set, er vi jo selv ansvarlige for vores egen trivsel og er nødt til at handle på det, hvis vi ikke trives; dette i alle aspekter i vores liv. Men som medmennesker og medstuderende har vi også et ansvar for at kigge os omkring og se, om vores omgivelser er okay. 

Fyren som bragende fyrer jokes af i højt gear, kan have svært ved at skrue ned og skabe relationer, pigen som oser af flid, og begraver næsen i bøger, kan have svært ved at overskue tid til det sociale, og den der “usynlige” medstuderende, som står alene i pauserne, har måske brug for hjælp til at blive en del af det sociale fællesskab.

Mathias Lasgaard deler de sociale relationer op i tre sfærere: social, familie og kæreste. Det var en øjenåbner for mig, at folk som fx lystigt fortæller om hvad de laver med familien eller kæresten, stadig kan være ensomme. Stærke netværksrelationer kan mindske ensomheden, men hvis bare en af disse sværer viker problematiske eller mangelfulde, kan ensomheden alligevel ramme. Så hvis du lægger mærke til en studerende, der ikke ser ud til at trives, eller du bare ikke har snakket med, så gør noget. Bare noget… Det kan være alt lige fra et smil, til at tilbyde ham/hende en piratos, til at starte en samtale, til at invitere ham/hende med i fredagsbar – også selvom du i forvejen fornemmer at svaret er nej. Blot tilbuddet er en lille anerkendende håndsrækning. Som Mathias Lasgaard fortæller, kommer vi langt, hvis vi møder vores medmennesker med interesse og nysgerrighed, og også indimellem række ud mod en vi møder på vores vej.

Alle de ting kan derfor hjælpe en eventuelt ensom studerende til at føle sig set og anerkendt. Og hey, måske dette menneske er en ven, du ikke har lært at kende endnu. 

Læs også ENSOM