Tekst: Alexander Kokkedal

”Studenterpolitik” har man valgt at kalde det, når studerende engagerer sig i de forhold, der især vedrører dem. Det kan enten være indadtil på det enkelte universitet, hvor man som studerende typisk ville søge indflydelse gennem studienævn, institutråd og akademisk råd for at forbedre forholdene på sit studie eller fakultet. Eller udadtil, når studerende træder ind i samfundsdebatten om fx uddannelseskvalitet og -finansiering, SU og fremdriftsreform – det som bare hedder ”politik”, når en voksen ikke-studerende gør det.

Studerende vælger på begge fronter at gå sammen i foreninger, der varetager nogle fælles interesser. Den største forening af den slags på AAU hedder Studentersamfundet, der sammen med 15 andre af landets store studenterforeninger atter hører under paraplyorganisationen Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

På et europæisk plan hører DSF, i fællesskab med 44 andre nationale foreninger, under mega-paraplyorganisationen European Students’ Union (ESU), hvor studerende på tværs af kontinentet mødes og udveksler holdninger om det gode universitet/den gode uddannelse.

Den 10. – 13. oktober mødtes repræsentanter fra ESU’s 45 medlemsorganisationer og ESU selv til en konference i Wales med temaet Securing our future, hvor der var lagt op til diskussion og debat om mange emner af relevans for studerende. DSF var der selvfølgelig, men fra AAU var vi så heldige også at have en studerende, der kunne tage med. Hør hende berette om konferencen og den oplevelse, der var i at være der – det kunne jo være, at du fik blod på tanden for at prøve noget lignende!

 

Aktuelle emner i studenterpolitisk belysning

Laura Høvring Møller læser på sin kandidat i Development and International Relations på AAU, specialiserer sig inden for Global Gender Studies og var afsted i Wales. ESU afholder årligt to konferencer af slagsen, der ligger forud for de to årlige bestyrelsesmøder.

– Konferencerne er lidt mere afslappede. Man kan bruge dem meget som forberedelse til bestyrelsesmøder, så hvis der er noget, der skal diskuteres, eller man skal begynde at tænke over noget inden bestyrelsesmødet, så kan man tage det op på konferencerne, siger hun.

– Vi beslutter ikke noget på konferencer. Der er ikke som sådan en diskussion af vores politikker. Det er mere socialt og opkvalificerende, sådan at medlemsorganisationerne får noget mere viden og bliver klogere inden for det område, som de nu skal til bestyrelsesmøde om.

ESU stabler den enkelte konference på benene i samarbejde med den relevante nationale medlemsorganisation, der også får noget indflydelse på hvilke emner der diskuteres.

– Den her gang var det NUS, der står for National Union of Students, hos Wales, der i samarbejde med ESU afholdt konferencen, og de var kommet frem til, at temaet skulle være Securing our future, fortæller Laura Høvring Møller.

– Det er selvfølgelig både lidt i forbindelse med Brexit, så det var meget relevant for Storbritannien, men derudover er det også i forbindelse med Bolognaprocessen (en europæisk reformproces for videregående uddannelser, red.), som ESU også arbejder meget med, fortsætter hun.

– Fordi det netop blev afholdt i Wales, var der også noget med minoritetssprog, og der var også lidt fokus på køn og kvinder. Der var et stramt program, men sådan lidt afslappet atmosfære, hvor vi snakkede lidt om nogle forskellige ting.

 

Plads til uenigheder

Konferencen bød på en bred palet af emner, der blev taget stilling til både i form af oplæg, diskussioner og debatter.

– For mig personligt var der en paneldebat om Brexit, som var rigtig spændende. Der var både blevet inviteret en, der havde argumenteret for, at man skulle forlade EU, og en, der havde argumenteret imod, og så en, der var tilknyttet NUS Wales, nævner Laura Høvring Møller.

– De sad og diskuterede det. Det syntes jeg var rigtig spændende, og det gav også lidt en ekstra effekt på en måde. Vi sad en hel masse mennesker – både nogle, der er med i EU, og også nogle lande, som ønsker at være med i EU, så det var ret spændende på den måde, at vi kunne diskutere det i sådan et forum.

– Det var også rigtigt spændende at diskutere gender, minoritetsrettigheder, inklusion og hvordan vi gør det. Det er selvfølgelig også fordi, det er noget, jeg interesserer mig for herhjemme på min uddannelse, fortsætter hun.

Om hun ligefrem har gennemgået en studierelevant faglig opkvalificering ved at være med, svarer hun:

– Jeg synes i hvert fald, at jeg har fået en bedre forståelse for det her med, at selvom jeg føler, jeg kan være tæt forbundet med nogen fra Italien, fordi vi er fra det samme kontinent, så kan vi stadigvæk have meget forskellige holdninger til sådan nogle diskussioner. Holdninger til, om der skal være kønskvoter, og til alle de her ting, som hører ind under gender, minoritet, inklusion og sådan noget.

– Jeg har fået en bedre forståelse for, at selv inden for ”lille” Europa er vi også meget forskellige og har meget forskellige holdninger til det, og det er helt sikkert noget, jeg kan tage med mig videre, svarer hun.

 

Sindssygt hårdt og virkeligt inspirerende

Imellem de forskellige punkter på programmet var der også plads til sparring om forholdene på uddannelsesområdet i de forskellige lande. Laura Høvring Møller fortæller:

– I de sociale pauser er der rigtig meget med, at vi diskuterer eller snakker med hinanden om, ”Hvordan fungerer det her i Danmark? Hvordan gør I det her i Danmark?”

– For eksempel fortalte vi rigtig meget om, at vi havde haft de her større demonstrationer mod uddannelsesnedskæringer. Det fortæller vi nogle af de andre, og hvis de så selv lige pludselig har brug for at gøre noget lignende, kan de jo komme i kontakt med os og spørge.

Det har ikke været helt let at klare sig igennem konferencen, for der var meget at se til.

– Det var sindssygt hårdt; der var et virkelig stramt program, og europæiske studerende kan også godt lide at drikke nogle øl om aftenen og hygge sig, fortæller hun.

– Det var hårdt at skulle stå op og have morgenmad kl. 6:30 næste morgen, og bussen kørte 7:30, for at vi kunne komme i gang. Men det var også sindssygt inspirerende. Det var selvfølgelig spændende at få lært en hel masse, men det var også virkeligt inspirerende, at man møder en hel masse studerende fra hele Europa, der alle sammen kæmper for det samme som en selv – bedre kvalitet i uddannelsen.

Aftenerne gik med sociale arrangementer. Den første med Intercultural Evening, hvor hver forening havde noget med fra sit hjemland, fx sprut eller snacks, og den anden aften med at lære traditionel walisisk folkedans. I et miljø med mange forskellige holdninger, der clasher på kryds og tværs, er det godt at have det sociale at se tilbage på.

– Når man begynder at skulle til bestyrelsesmøder og generalforsamlinger og snakke om mange ting, hvor man godt kan blive lidt uenige, så tror jeg, det er rigtig godt, at man alligevel er venner, og at man også får opbygget et venskab ved siden af.

 

Masser af muligheder gennem studenterpolitik

Som studerende er der mange ting på universitetet, du kan engagere dig i, fx gennem Studentersamfundet, og du kommer bare.

– For et år siden havde jeg været med til ét studenterforum (Studentersamfundets månedlige, åbne møde, hvor der diskuteres studenterpolitik, red.), og så havde jeg været valgt ind i mit studienævn, fortæller Laura Høvring Møller.

– Det var det eneste, jeg havde haft at gøre med studenterpolitik, så hvis man er interesseret – og det behøver ikke nødvendigvis være studenterpolitik – gælder det bare om at springe ud i det og give det en chance, for man kan lynhurtigt komme til at lave en hel masse spændende ting inden for det, man lige præcis interesserer sig for.

Selv er hun meget tilfreds med at have været med til konferencen og forundret over, at hun på blot et par semestre som studenterpolitisk aktiv fik den mulighed.

– Jeg tror, jeg var helt vild heldig i at blive spurgt, om jeg ville med. Det var kun mig og så hende, der er internationalt ansvarlig i DSF, der var afsted.

– Jeg er selv helt overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Jeg tror, at hvis nogen for et år siden havde sagt, at om et år skulle jeg til Wales og lave studenterpolitik med Europæiske Studerendes Union, så ville jeg have grinet af dem og tænkt, ”Ej, det kan ikke passe”. Man kan rigtig hurtigt komme til at lave mange spændende ting, hvis man har lyst, siger hun.

 

European Students’ Union (ESU)
Stiftet i 1982 af syv nationale studenterforeninger under navnet West European Student Information Bureau (WESIB) med henblik på vidensdeling på tværs af landegrænser. Foreningen kunne i slut-80’erne åbne op for østeuropæiske studenterforeninger, hvor W’et så blev droppet.

Foreningen blev med tiden politisk aktiv, og rollen som informationsbureau blev sekundær. I 2007 skiftede foreningen navn til det nuværende og mere passende ESU – European Students’ Union.

Hjemmeside: www.esu-online.org

 

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
Stiftet i 1932. DSF består i dag af 16 medlemsorganisationer og hævder at repræsentere omkring 165.000 studerende landet over som partipolitisk uafhængig interesseorganisation.

Den politiske linje lægges af de enkelte medlemsorganisationer på DSF’s to årlige politikkonferencer.

DSF engagerer sig både i national og international studenterpolitik – det sidste kommer til udtryk gennem medlemskabet i ESU og det nordiske samarbejde NOM.

Hjemmeside: www.dsfnet.dk

 

Studentersamfundet ved Aalborg Universitet (S-et)
Stiftet i 1991 ved en sammenlægning mellem Studenterrådet og Moderate Studenter, der førhen havde været i strid med hinanden grundet ideologiske forskelle.

Formålet var at skabe en studenterpolitisk forening for alle studerende på tværs af politiske forskelle, der skulle sikre et bedre studiemiljø og -liv både gennem universitetets kollegiale organer, bl.a. studienævn, men også gennem et kulturelt og socialt fællesskab.

Hjemmeside: www.studentersamfundet.aau.dk

 

Studerende Laura Høvring Møller var afsted i Wales for at deltage i ESU’s konference med fokus på studenterpolitik. Hør hende fortælle om de diskuterede emner, det sociale fællesskab og oplevelsen i det hele taget.