Tekst og foto: Anders Risgård Tranholm
Et af sommerens største højdepunkter var EM i kvindefodbold i Holland, som DR1 og TV2 naturligvis dækkede. Mandefodbolden har taget al opmærksomheden fra kvindefodbolden, men dem der fulgte med i netop denne EM-slutrunde skulle snart blive modbevist.
Profilerne på kvindelandsholdet består bl.a. af målmanden Stina Lykke Pedersen, forsvarspillerne Simone Boye Pedersen og Theresa Nielsen, midtbanespillerne Katrine Veje, Sanne Troelsgaard; samt angriberne Nadia Nadim og Pernille Harder (anfører). Agendas havde desværre ikke mulighed for at interviewe nogle af ovenstående spillere, men han fik dog et vellykket interview med forsvarsspilleren Luna Nørgaard Gewitz i hus.
Luna startede interviewet med at beskrive EM i Holland med fodbolden, kulturen og som en helhedsoplevelse. Hun beskrev det som værende en vild og lidt urealistisk oplevelse – det er lidt en anden verden, end den lidt mere hektiske hverdag man lever herhjemme. Man lever i sin egen verden og er bare fokuseret på det man laver dernede. Det kan være hårdt både at træne og spille kampe, så netop derfor er det også vigtigt at slappe rigtig meget af på hotelværelset og komme helt ned i tempo, så man er klar til træning. Det var fedt med opbakningen hjemmefra Danmark – det var mere end hvad de havde forventet, og det gjorde bare oplevelsen meget større end det ellers ville have været. Hun storroste den store støtte fra alle de danske fans, der heppede på dem til alle kampene på lægterne – det var noget helt andet end hvad man er vant til i Danmark. Rent kulturelt, var der nogle dage imellem kampdagene, hvor der var lidt tid til at holde fri og opleve omgivelserne med venner og familie. Luna har ret mange venner i Holland, så hun kender lidt til omgivelserne allerede. Holland er et skønt land, og som arkitektstuderende var hun meget interesseret i at komme ud og opleve de forskellige oplevelser.
Fra at beskrive alt ved EM i Holland, fortsatte Luna interviewet med at fortælle om, hvordan det var at følge kampene fra bænken, hvilket man allerede på forhånd kan gætte sig frem til, er noget anderledes end rent faktisk at spille kampen og opleve stemningen ude på banen. Luna beskrev det som værende en anden opgave end at starte inde på banen – det er en anden opgave man får som spiller, og så gælder det jo bare om at udfylde den opgave man får tildelt så godt som overhovedet muligt. Fysisk har det krævet den samme forberedelse som hos de andre spillere, men det er mentalt en anden måde man skal forberede sig på, fordi man ikke ved hvad der kan ske. Det er mentalt hårdt hele tiden at skulle være ”oppe på dupperne”, og derefter komme videre efter den skuffelse man føler ved ikke at komme ind på banen, og bagefter være klar til den næste kamp. Det har været en hård opgave, men man har jo været en del af holdet – socialt såvel som fodboldmæssigt. Der er jo mange udskiftere og man må jo kun udskifte 3 gange i løbet af en kamp, så hun var ikke den eneste, der aldrig kom ind – det er hårdt, men sådan er det bare.
Efterfølgende svarede Luna på spørgsmålet om stemningen før, under og efter semifinalen. Hun svarede ved at beskrive det som værende en tro på, at de kunne klare kampen, men de vidste også godt, at det ville blive rigtig svært, så hun havde en god mavefornemmelse inden semifinalen, som skulle spilles mod Østrig – spillerne var virkelige fokuserede og tog det virkelig modent. Der var en spændt stemning og selvfølgelig var de glade for at være nået så langt, men hun kunne også godt mærke, at de virkelig gerne ville videre. Kvartfinalen, der stod mellem Østrig og Spanien, skulle afgøre hvem det danske landshold skulle møde i semifinalen. Østrig trak det længste strå. Det danske landshold ville hellere have spillet mod Spanien, fordi de havde dårlige erfaringer med at spille mod Østrig efter deres nederlag på 4 – 2 i en testkamp op til EM. De er virkelig uhyggelige at spille imod, det blev virkelig ikke en smuk kamp og det var hårdt igennem hele kampen, men det vidste de godt på forhånd og de var forberedte på deres meget atypiske måde at spille fodbold på.
Luna fortsatte i samme stil ved det næste spørgsmål, hvor hun fortalte om stemningen op til og under finalen, der skulle spilles mod Holland. Hun beskrev stemningen, ved at nævne den korte forberedelsestid op til finalen. Forberedelsestiden var kortere end til de andre kampe, men det var egentlig meget rart, fordi man hurtigt blev klar til finalekampen. De ville bare gerne spille den finale, og de var ret gode og hurtige til at omstille sig til kampen. De vidste godt, at Holland var et rigtig godt hold, og derfor var de ekstra godt forberedte.
I semifinalen skulle Danmark helt ud i en straffesparkskonkurrence for at komme videre, og Luna beskrev netop denne stemning, som at være helt ude af sin egen krop. Men de troede på det – der var en optimistisk stemning. De havde ikke øvet sig på straffesparkskonkurrence, men de havde heldigvis Stina Lykke i målet, og hun gjorde det lidt nemmere for dem.
Hvor de første spørgsmål omhandlede fodbold, så skulle Luna tænke ud af boksen for at svare på spørgsmål om at have styr på et travlt liv med bl.a. studie og fodbold. Hun beskrev det som en naturligvis svær opgave, men passionen gør, at det kan lykkes – hun elsker virkelig alt det, hun laver. Det kræver virkelig meget energi at læse arkitektur og tage til træning lige bagefter, så hun er meget kvæstet, når hun kommer hjem, men det handler om planlægning og hvile. Jo bedre man planlægger sine dage og jo mere man slapper af i de pauser man har, jo bedre kommer det til at fungere. Hun slapper bedst af ved at være sammen med sine venner og familie – det er hendes måde at lade op på.
Luna afsluttede interviewet ved at forudsige sin fremtid. Med 1 år tilbage af sin bacheloruddannelse og en stadig igangværende kontrakt med Fortuna Hjørring, ser hendes fremtid meget lys ud. Hendes trænere i Fortuna Hjørring er rigtig gode til at give hende en fridag fra træning. Hun har en rigtig god veninde fra studiet, der tager noter for hende og nogle gange optager undervisningen. Efter bacheloren vil hun gerne tage et orlov og tage et ophold i udlandet. Hun vil gerne udleve fodbolddrømmen, så hun prioriterer sin fodboldkarriere lidt højere end sin uddannelse.
Efter fodboldkvindernes store bedrift ved denne sommers slutrunde, som resulterede i en sølvmedalje, er der absolut ingen tvivl om, at kvindelandsholdet har modbevist langt de fleste, der tvivlede på dem inden EM i Holland. Hvis man bare har den mindste fodboldånd og nationalfølelse, så kan man ikke blive andet end dybt imponeret over kvindernes præstationer ved denne sommers EM-slutrunde – ikke kun sølvet, men også alle deres præstationer under hele slutrunden.
