Tekst: Dianna Korshøj // Foto: Rikke Sønderby

Livet ved siden af studielivet

Universitetet adskiller sig fra gymnasiet ved, at man som studerende står for sin egen læring. Det betyder ikke, at det hele behøver være nonstop terperi af pensum – man kan lære på mange faconer. Aalborg Universitet profilerer sig meget på den problembaserede læring, hvor studerende i grupper arbejder med cases, man kunne forestille sig ude i virkeligheden. Visse studerende gør lidt ekstra og giver sig i kast med frivillighed og iværksætteri ved siden af studiet.

AAU kan bryste sig af sine mange seje studerende, der enten brillerer gennem studiejob, frivilligt arbejde i forskellige foreninger eller ved at starte egen virksomhed op under studietiden. Én af dem er Kristin Assaad, der læser Erhvervsjura på 10. semester.

Pr. 1 september skal hun skrive sit speciale, hvorefter hun vil kunne kalde sig cand.merc.(jur.). Kristin har i sin tid på AAU stiftet to retshjælpe – Udlændingeretshjælpen og Iværksætterretshjælpen. Kristin beskæftiger sig med at arrangere faglige oplæg om juridiske områder igennem sin tredje forening, Stud.Jur-Boosteren, hvor hun har DJØF som fast sponsor,

og hun sidder i flere advisory boards, bl.a. i Akademikernes A-kasse. Hun har en lang tid ude i erhvervslivet bag sig med 1,5 år som Legal Intern i en stor international koncern og et udenlandsk praktikophold, også som Legal Intern.

Hvad ligger der i de ting, hun har gang i? Var det bare lige til at komme i gang? Understøtter AAU, at de studerende giver sig i kast med egne projekter, hvor de trækker på metoden fra studiet? Læs videre for at lære om en stærk studerendes intense indsats ved siden af studiet.

 

Metoden fra studiet banede vejen for selvlæring

Nær slutningen af sit 4. semester begyndte Kristin Assaad som frivillig i Legal Aid – Retshjælp i Danmark, der ligger centralt i Aalborg og trækker på AAU-studerende som juridiske rådgivere. Hun kom ind under opstarten, blev teamleder med det samme og kom kort efter ind i bestyrelsen, hvor hun lærte alt om, hvordan en retshjælp drives. Hun var også PR-manager og daglig leder i to omgange.

Det faglige omkring selve rådgivningen var noget, hun i mange tilfælde måtte tillære sig, men hjælpen var at hente i den metode, hun havde lært på studiet. Netop kernen ved at kunne sin metode – og det gælder uanset studiet – er, at man hurtigt kan sætte sig ind i nye områder og blive i stand til at arbejde med dem – på den måde reducerer man også udenadslæren bare en smule. Den juridiske metode fra Erhvervsjura viste sig ret hurtigt at give pote i retshjælpen, da Kristin stod over for en sag om lejeret og skulle møde i fogedretten, som er den afdeling af byretten, der beskæftiger sig med tvangsfuldbyrdelse af civile krav – altså en sagsøgers krav over for sagsøgte.

”Jeg fik sagen præsenteret om fredagen, og det var mandag morgen, vi skulle ind, så jeg havde en travl weekend med at sætte mig ind i lejeret og læse Lejeloven forfra og bagfra,” beretter Kristin, ”og så møde op i fogedretten og sidde over for modpartens advokat og repræsentere borgeren, som havde henvendt sig til os.” Det endte med, at modpartens advokat bad om udsættelse, da de ikke havde forventet modsvar fra borgeren, og Kristin hjalp med en beskikket advokat til borgeren, som kom ud af det på den bedste måde. Det var en fed fornemmelse for alle.

At hun kan sin metode muliggjorde en tidlig overgang til praktisk arbejde med et fagområde, som hun ikke havde modtaget nogen undervisning i på studiet. ”Jeg har ikke fået stoffet ind fra en forelæser men er gået direkte til at arbejde med det, og det har jeg så kunnet via min juridiske metode,” fortæller hun.

 

Udlændingeretshjælpen – Respons på et behov for rådgivning

Kristin Assaad var omkring 2 år i Legal Aid – Retshjælp i Danmark og stoppede i slut-2016. Hun havde i februar det år stiftet Udlændingeretshjælpen og ville i december stifte Iværksætterretshjælpen.

Hun så et behov i samfundet både for en retshjælp, der kunne yde rådgivning inden for udlændingeretlige spørgsmål, og en der kunne hjælpe iværksættere med erhvervsretlige problemstillinger. ”Derudover havde jeg også mulighed for at sætte flere studiejobs i omløb i vores by,” fortæller Kristin. ”Alle de her elementer gør, at når jeg ser noget, som jeg kan gøre noget ved, så gør jeg det. Der er ikke så langt fra tanke til handling i min verden.”

Udlændingeretshjælpen var en reaktion på et stort behov for rådgivning inden for bl.a. reglerne om familiesammenføring. Kristin så en nyhedsudsendelse, hvor det fremgik, at Nordjyllands Politis udlændingecenter var ved at bukke under for henvendelser. Legal Aid – Retshjælp i Danmark havde netop lukket ned for et samarbejde med Socialcenter Integration, og Kristin kontaktede både dem og Nordjyllands Politi og fik sat gang i den proces, der senere blev til Udlændingeretshjælpen.

Gennem sit netværk fik Kristin lokaler i Park Hotel på John F. Kennedy Plads stillet til rådighed, og de nye samarbejdspartnere sørger for at føre de juridiske rådgivere ajour med, hvad der sker ude i kommunerne og hos politiet.

 

En hjælpende hånd, når folk står svagest

Der bliver gjort en ihærdig indsats på at imødekomme henvendelser i Udlændingeretshjælpen – ca. 40-50 sager behandles i retshjælpen hver torsdag, hvor de har åbent i 3 timer. De juridiske rådgivere, af hvilke der er omkring 25, sidder sammen to og to.

Retshjælpen har over 1.500 sager bag sig, og som nævnt er det især familiesammenføringer, der fylder en del, hvor det typisk er folk fra Syrien eller Eritrea, der søger hjælp. ”Der er også danskere, som kommer ind og har forelsket sig med én i udlandet, hvor de så er blevet gift og gerne vil have deres kone familiesammenført hertil. Der hjælper vi også, så der er ikke nogen grænser i forhold til etnicitet – vi hjælper alle,” fortæller Kristin Assaad.

Og behovet for hjælp er stort. ”I Udlændingeretshjælpen er det deres livsfundament, deres familie eller deres eksistens i landet, der hele tiden er på spil. Det er også det, man mærker, når de kommer ind til os, at det gælder næsten liv eller død for dem,” siger Kristin. ”De er virkeligt emotionelle, når de kommer ind til os, og de er virkelig et sted, hvor man ikke ser nogen mennesker til hverdag.”

 

Iværksætterretshjælpen – Om at indse juraens værdi i virksomheder

Knapt så dramatisk, men stadigvæk presserende, er det i Iværksætterretshjælpen, hvor den store ulykke er at måtte lukke foretagendet. ”Herovre er det deres levebrød, og der kan vi oplyse dem om ting og hjælpe dem, hvor de ellers måske bare havde opgivet på det hele eller i værste fald stod til at skrue nøglen om. Ofte når de kommer ind, kan de næsten ikke tro, at det, vi laver, er gratis. De finder ud af, hvor stor værdi det har for dem,” fortæller Kristin Assaad.

Iværksætterretshjælpen har 200 sager bag sig, og der behandles 5-10 sager pr. åben gang. Det tager længere tid at behandle sager i Iværksætterretshjælpen, da der er behov for mere gennemgribende rådgivning – meget af hvilket om ting, iværksætteren ikke har tænkt på, fx samarbejds- og ejeraftaler.

”Jeg synes stadigvæk, at iværksætterne her i byen kan blive meget bedre til at indse, hvor stor værdi juraen har i deres virksomhed,” efterlyser Kristin Assaad. ”De tager mange gange lidt afstand til det, fordi 1) de kender timeprisen hos en advokat, og 2) de kan ikke overskue det. Man skal næsten være halvt jurist for bare at identificere hvilke områder, man skal kigge på i sin virksomhed.”

Igennem Iværksætterretshjælpen er Kristin stødt på mange nordjyske ildsjæle, der er godt i gang med en god idé og arbejder hårdt for, at deres start-up skal blive til noget. Det modsatte har også været tilfældet. ”Vi har også set, hvor de rejser sig op efter mødet og bare tænker ’Hold da op, der var godt nok nogle ting, vi ikke lige havde set komme’, men omvendt er de også rigtigt glade for, at de får det at vide, for ellers var de måske sprunget ud i det og så være kommet et stykke hen ad vejen, og så ville de have mødt virkeligheden,” beretter hun.

 

Stud.Jur-Boosteren – Oplæg om juraen i alt

Som noget helt tredje ved siden af de to retshjælpe har Kristin Assaad også stiftet Stud.Jur-Boosteren, der tilbyder gratis kurser inden for forskellige retsområder til alle medlemmer af DJØF og alle studerende på Juridisk Institut.

”Det udspringer sig af, at jeg i Legal Aid – Retshjælp i Danmark også stod til at arrangere kurser for vores rådgivere. Der havde vi en 30-40 rådgivere samlet set, og jeg sørgede for kurser og advokater i byen, hvor de kom ind og fortalte om deres speciale og gav oplæg enten i lejeret, forsikringsret, erstatningsret og så videre,” nævner Kristin.

Oplæggene gav pote, og de frivillige blev styrket af dem. Da Kristin så stoppede som frivillig i retshjælpen, tænkte hun, at der skulle være noget lignende for studerende generelt. ”Ønsket var der fra de studerende om at få de her kurser, så jeg syntes ikke, at det skulle gå tabt, og jeg syntes også, at alle studerende skulle have adgang til dem, så det ikke kun var de frivillige i Legal Aid – Retshjælp i Danmark. Derfor stiftede jeg Stud-Jur.-Boosteren, som så gælder for alle studerende på Aalborg Universitet,” fortæller hun.

Kristin Assaad fremhæver, hvordan man på forelæsningerne får al teorien, og nogle gange følger der et praktisk eksempel med, som virkeligt hjælper med at sætte det teoretiske i relief, men oftest rækker tiden udelukkende til det teoretiske. Hvordan det rent faktisk er at arbejde med de forskellige retsområder, får man som studerende intet indtryk af blot ved at gå til forelæsninger, og det tomrum ønsker man i Stud.Jur.-Boosteren at udfylde.

”Mange går jo og tænker, hvad de vil være, når de bliver færdiguddannede. Man har godt nok lært om alle de her retsområder, men hvordan det lige er at arbejde med dem, det har de faktisk ingen idé om fra studiet, og det får de så,” fortæller Kristin.

 

Opbakning fra AAU til studenteriværksætteri?

Aalborg Universitet har på nogle punkter støttet op om Kristin Assaads foretagender. Særligt AAU Inkubator, der understøtter studerendes/dimittenders iværksætteri, har gjort sig gældende ved at huse Iværksætterretshjælpen i forskerparken NOVI, der ligger ude på Campus. Retshjælpen står også til rådighed for de unge iværksættere, der går på et af AAU Inkubators forløb.

Men hvad angår hjælp fra nærmiljøet, har det skortet på det. Kristin svarer på, om de nære omgivelser på studiet har støttet op om hendes foretagender: ”Helt generelt, så nej. Der har ikke rigtigt været så meget hjælp at hente, og specielt ikke fra Juridisk Institut. Tværtimod har de [instituttet, red.] mere stået i vejen, når jeg har rakt hånden ud for at få hjælp enten til lokaler eller andet. Der har de lagt sig lidt på tværs, og det synes jeg virkelig er en skam.”

Hvis man som studerende går rundt med iværksætterdrømme, råder Kristin Assaad til, at man alligevel prøver at høre universitetet, om de vil være med i noget omfang.

”Jeg synes da altid, det er en god idé at få universitetet med, hvis de er villige til at være med på et eller andet plan,” siger hun. ”For mig har det sørget for, at vi har lokaler, og så er det selvfølgelig endnu en kanal for at nå ud til folk. De bringer jo også budskabet til deres studerende om, at vi eksisterer, men ellers er der ikke så meget. Jeg har ikke bedt om økonomi fra dem eller om andre ting.”

Men får man ikke nogen hjælp, skal man nok klare sig, når bare man har mindsettet. ”Hvis man virkelig er iværksætter, og man har en passion for og lyst til at skabe noget, og man har en drøm og en motivation, der kommer indefra, så er det ligegyldigt, hvad for et universitet du går på. Så skal du bare skyde det i gang, for det er dig, der skal bære det alligevel; det er ikke universitetet,” siger Kristin Assaad.

 

Men hvad med karaktererne?

Et spørgsmål er så, om man som studerende burde bruge sin tid på at have alle mulige ting kørende ved siden af studiet – om det så er et lønnet job, frivillighed, en hobby eller andet. Måske var man bedre tjent med bare at gennemlæse pensum, så man kan recitere det i søvne?

Her er Kristin Assaad uenig: ”I min verden er du ikke en optimal faglig kandidat, hvis du kun kan recitere pensum. Du er en optimal faglig kandidat, hvis du kan dit stof, men også anvende det i praksis eller hurtigt tillære dig det. Derudover skal du kunne formidle juraen på et forståeligt niveau, da det er ikke-jurister, man typisk ville skulle være i dialog med i ens job eller beskæftigelse.”

Høje karakterer og bibeskæftigelser behøver ikke være uforenelige, men det kan være godt at afveje hensyn til, hvad der betyder noget for en.

”Hvad det vil sige at klare sig godt til eksamen, tror jeg også er subjektivt – er det udelukkende, at du får 12-taller i alt?” spørger Kristin Assaad. ”Det har kostet mig en karakter eller to til mine eksamener på grund af alt det, jeg har haft gang i, men hvis jeg nogensinde skulle ansættes udelukkende på baggrund af mit 12-tal, så er det ikke sikkert, at det er et sted, jeg har lyst til at være.”

Kristin mener, at der er en 12-talsfiksering på Juridisk Institut, hvor man går så meget op i det faglige, at man ikke lærer at kombinere sin faglighed med at anvende det, hvilket hun har set resultere i 12-talsstuderende, der kommer ud på arbejdsmarkedet og ikke kan overkomme lavpraktiske opgaver som at skrive et brev til en klient.

”Jura er et fag, der har med mennesker at gøre. Hvis ikke du kan sidde overfor et menneske uanset samfundslag, så er du ubrugelig – så skal du nok blive erstattet af en robot i nærmeste fremtid,” advarer hun. ”Det får ikke min verden til at falde sammen, at mine karakterer ikke udelukkende er tocifrede. Jeg behøver ikke score 12 i alle fag for jeg scorer også på så mange andre ting i livet.”

 

Erfaringer til nye studerende

Kristin Assaad har ét semester tilbage til at skrive sit speciale, inden hendes tid på universitetet er ovre, og hun ved godt, hvordan hun vil huske den. ”Jeg vil se tilbage på den som en semi-følelse. Jeg har kunnet lave en masse fantastisk i min tid som studerende her, fordi jeg på eget initiativ har sat mig for nogle ting,” fortæller hun. ”Opbakningen fra Juridisk Institut i forhold til de her initiativer kunne have været mere støttende.”

Kristin råder nye studerende til at afklare sig med, at universitetet er en ny måde at lære på – en som ikke har et skema: ”Man skal vide, at når man starter på universitetet, og uanset hvilken uddannelse, er det at læse på universitetet en livsstil. Det er ikke noget, du bare lige står op og gør fra kl. 8-14, og så er det dét.”

Studiekammerater er gode både socialt, men også rent fagligt. ”Du skal have nogle at sparre med, nogle til at give dig en peptalk, når du har lyst til at droppe det hele, og nogle som er i samme situation som dig, sådan så du får følelses af, at I er sammen om dette svære studie, og du skal have noget praktisk erfaring,” siger Kristin Assaad. ”Det burde være obligatorisk på jura- og erhvervsjurauddannelserne, at der er noget praktik involveret – det er der bare ikke. Jeg tør godt at sige, at der er en verden til forskel fra teori til praksis på Jura og Erhvervsjura.”

 

Hvad byder fremtiden på?

Vi har nu været rundt omkring de ting, som Kristin Assaad har haft med at gøre ved siden af sit studie på Aalborg Universitet. Da hun kun har ét semester tilbage, ville det være passende at slutte med at spørge: hvad så?

Kristin er overbevist om, at hun altid vil være en del af sine retshjælpe, så hun stadigvæk har en finger med i, hvad der sker på dem, men hvor hun har en gruppe andre dygtige folk med, så de kan fortsætte med at køre rundt i dagligdagen.

Hun kan bekræfte, at hun har mere iværksætteri planlagt for fremtiden: ”Det har jeg, og det er også noget, jeg tænker snart skal iværksættes og få det stille og roligt op at køre på min sidste tid som studerende, så at det forhåbentligt kan blomstre lige så meget som mine frivillige projekter. Nu kommer kunsten, om jeg også kan finde ud af at sætte sådan nogle ting til værks, som jeg rent faktisk skal kunne leve af. Det er helt sikkert nervepirrende og uden for min comfort zone, men jeg har også ladet mig fortælle, at det er dér, magien sker.”