Tekst: Anders Risgård Tranholm

FriRummet, hvor alle er lige

FriRummet er en klub for psykisk sårbare unge i alderen 18-35 år. Den skiller sig ud ved at være drevet af frivillige kræfter, hvor flere har eller har haft psykisk sygdom inde på livet enten hos dem selv, pårørende eller i forbindelse med uddannelse. I klubben handler det dog om meget andet end sygdom: Hygge, grin og positive vibes er de vigtigste værdier i denne klub.

Den tog sin spæde start den 11. juli 2013, da Astrid Camilla Jensen og Simon Estrup mødte hinanden via deres fælles ven, Camilla Krogh, der er kendt inden for psykiatrien. Astrid og Simon blev begge to hurtigt enige om, at der manglede et frivilligt værested for psykisk sårbare unge i Aalborg.

De gik straks i gang med at brainstorme ideer til et sted, hvor unge mennesker kunne tale åbent om de gode og dårlige ting, der er uundgåelige som psykisk sårbar – men vigtigst af alt: En klub, hvor alle var lige – et frirum. De to initiativrige unge ildsjæle gik hurtigt i gang, og efter kun seks dage fandt første åbningsdag sted d. 17. juli 2013. Dette havde dog ikke været muligt uden hjælp fra PSYK-INFO og kampagnen EN-AF-OS, der udlånte lokaler og gav moralsk støtte og opbakning til denne klub

 

Klubben er centralt placeret på C. W. Obels Plads 20 i Aalborg, lige på hjørnet mellem restauranterne ”Brdr. Price” og ”Pingvin”; og den er indrettet i en høj kælder med fire hyggelige rum, hvilket giver mere plads, når der kommer mange mennesker. FriRummet er gratis, uforpligtende og altid klar til at sige velkommen med store smil, krammere og masser af kærlighed til nye psykisk sårbare unge mennesker. Klubbens åbningstider er hver mandag og onsdag fra kl. 18.30 til kl. 22.00, samt hver lørdag fra kl. 13.00 til kl. 17.00.

 

Agendas skribent, Anders Risgård Tranholm, går selv nede i FriRummet og har haft mulighed for at snakke med nogle af de frivillige kræfter i klubben – tre psykologistuderende på Aalborg Universitet. Deres beretninger sammenfattes i håbet om at kunne give et indtryk af dem og deres opfattelse af arbejdet og miljøet i FriRummet.

 

Hvordan finder man FriRummet – og hvorfor bliver man?

Alle veje fører til Rom – og mange til FriRummet. De frivillige har forskellige fortællinger bag, hvordan de fandt FriRummet, der spænder over søgning på nettet, referencer fra andre lignende tilbud, diverse events med fokus på frivillighed såvel som insiderviden og ønsket om studierelevant frivilligt arbejde.

Psykologistudiet og det at være frivillig i FriRummet hænger rigtig godt sammen; studiet er stort set kun teoribaseret og kan godt blive lidt tungt i længden, og netop derfor er FriRummet en god sparringspartner, hvor man kommer ud og arbejder med mennesker, og dermed følger teori og praksis hinanden.

Ikke nok med, at FriRummet er en perfekt afveksling fra såvel som tilføjelse til studiet, så har tidligere arbejdspladser også været meget lærerige og udbytterige grundet de forskellige måder, man kommer til at møde og arbejde med en masse forskellige mennesker på.

FriRummet skiller sig ud, fordi det er en klub koncentreret om psykisk sårbare unge, hvilket kun er et kæmpestort plus; børnehaver, SFO’er og plejehjem er jo vidt forskellige aldersgrupper, hvorimod denne klub specialiserer sig med unge mennesker – dermed fuldender FriRummet puslespillet, når man skal møde nye mennesker; så har man lige pludselig fået meget mere erfaring.

 

Samspillet med de psykisk sårbare

 

Man skulle umiddelbart tro, at det godt kan være lidt hårdt at arbejde med psykisk sårbare unge, fordi man skal lægge ører til en masse forskellige historier om de udfordringer, der følger med det at være psykisk sårbar – dette var også skribentens umiddelbare tanke inden samtalerne, men han blev positivt overrasket under samtalernes forløb: Sandheden er, at det at arbejde med psykisk sårbare unge mennesker generelt er positivt, afslappende, hyggeligt, lærerigt, udbytterigt og dejligt. Man hører så mange dejlige historier, lærer nye mennesker at kende på en helt ny måde, man mærker den positive energi fra de unge, og man kan bare ikke lade være med at smile. Man føler virkelig, at man gør en stor indsats for de unge – man får så meget tilbage fra dem. Det er ikke hårdt – det er et privilegie.

Vedrørende forholdet mellem de frivillige og de unge i FriRummet kontra i privaten: Det handler om at finde den rette balance. Som frivillig må man ikke blande business with pleasure, men som privatperson må man godt.

Endelig er alle tre frivillige helt enige om det generelle indtryk af at være frivillig i klubben: Hyggeligt, sjovt, spændende, lærerigt og godt – det bedste frivillige arbejde i Aalborg.

 

Til syvende og sidst skal der lyde en stor tak til Cecilie, Line og Stephanie, der alle tre arbejder som frivillige nede i klubben. Det var en stor fornøjelse at interviewe jer og efterfølgende at skrive denne artikel om jeres arbejde nede i klubben og FriRummet generelt.