Tekst: Alexander Kokkedal
Den nordjyske forskerpark
Nordjylland har sin egen, vaskeægte forskerpark. Den hedder NOVI.
De fleste studerende på campus i Aalborg Øst har sikkert set klyngerne af bygninger med de fire orange bogstaver på siden, ligesom nogle på eksempelvis studierne Medicin og Jura har haft forelæsninger i NOVI-regi. Men hvad er NOVI for en størrelse?
Navnet kommer af ”Nordjyllands Videnpark”, og parkens officielle etablering regnes for at være tilbage i 1989 med indvielsen af bygningen ”NOVI 1”, der ligger med fronten ud mod Niels Jernes Vej. Siden fulgte indvielsen af de øvrige NOVI-bygninger, hvor den seneste er ”NOVI 8”, der stod færdig i 2013, og man er i skrivende stund ved at bygge ”NOVI 9”.
Idéen med en forskerpark som NOVI er at kunne stille et kontormiljø med fælles faciliteter til rådighed både for store og små, nye og etablerede virksomheder, ligesom der tilbydes visse services som hjælp til markedsføring og varetagelse af regnskabsopgaver.
For at kunne give et indblik i NOVIs indre forhold (virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og NOVIs direktion) og ydre forhold (mellem NOVIs parter og omverdenen) følger nogle forskellige facetter af den daglige gang, de daglige udfordringer og ønsker – alt sammen med støtte at hente fra de mennesker, der arbejder i parken.
Først til Børsen
GomSpace ligger på Alfred Nobels Vej og har lejet sig ind i NOVI-regi. Virksomheden blev grundlagt i 2007 af tre studerende fra Aalborg Universitet, der på eget initiativ startede med at lave nanosatellitter – de såkaldte ”studentersatellitter”, som var en del i medierne først i 00’erne.
Niels Buus, administrerende direktør i GomSpace, har været med fra starten af som formand og fortæller om grunden til placeringen i NOVI: ”Det var fordi, at det var NOVI, der blev investor. Da virksomheden blev grundlagt, var det penge fra NOVI Innovation – det der bl.a. er Borean i dag – som var det, der gjorde, at virksomheden kunne starte.”
Siden har virksomheden udviklet sig meget, ligesom der er blevet flere ansatte. Hvor der 1. januar 2014 var omtrent 10, er der i dag 80 ansatte. GomSpace gik som den første af NOVIs virksomheder på Børsen i 2016 med en udmelding til aktiemarkedet om, at virksomheden vil vokse med 70 % om året, hvilket man arbejder knaldhårdt for at leve op til. Til at finansiere denne vækst har virksomheden hentet 120 millioner svenske kroner, der skal bruges på udvikling af virksomheden og dens produkter.
Der er et bredt marked for nanosatellitter, og kundekredsen består af fire segmenter: universiteter verden over, rumagenturer som European Space Agency (ESA) og NASA, Forsvaret og det kommercielle marked. Niels Buus kan berette: ”I øjeblikket er vi ved at lave en konstellation af to satellitter til det danske forsvar til at teste i det arktiske område.”
At virksomheden ligger så tæt på Aalborg Universitet har resulteret i et samarbejde om innovationsfondsprojekter, og desuden har professorerne Gert Frølund Pedersen og Petar Popovski ved Institut for Elektroniske Systemer været hyppige samarbejdspartnere. ”Og det er meget vigtigt for os, fordi vi satser på radioteknologi til vores nanosatellitter, og derfor er hele det samarbejde et nøgleområde, og det går forrygende,” fortæller Niels Buus. ”Der er også mange studerende herovre hele tiden, som vi har enten i afgangsprojekter, som studentermedhjælpere og så videre. Det er også vigtigt for os.”
Niels Buus påpeger behovet for, at man som virksomhed er villig til at sætte sig lidt ud over de vante begrænsninger, og at det netop er de mentale begrænsninger, der skal overvindes: ”Jeg tror, at der er flere virksomheder, der kan gøre sådan nogle ting her, og jeg tror godt, at vi kan løfte os. Det hele drejer sig om, at vi har nogle teknologiske, nogle markedsmæssige situationer, som er gode, og man skal kunne sin faglighed, men det drejer sig i rigtig høj grad om ens fantasi til at sætte en fremtid sammen. Vi laver det, at vi skaber en fremtid og skaber et billede, og så skal vi gennemføre det, og når man skal ud at hente penge ved investorer – om det er ved Børsen eller ved andre investorer – så gælder det om, at man kan lave den slags planer, og at man med stor troværdighed kan få dem solgt igennem til dem, der skal sætte penge i virksomheden.”
Software med stort potentiale
Virksomheden 2operate blev startet op i 2009 og laver software til mobiloperatører og satellitnetværk. Den baserer sig på et softwarepatent fra Aalborg Universitetet, der oprindeligt var tiltænkt at bruges til diagnosticering af den menneskelige krop, og dette har man i 2operate transporteret over til at bruge til diagnosticering af mobilnet.
Christian Ingerslev Sørensen er direktør i 2operate, og om begrundelsen for at ligge i NOVIs lokaler fortæller han: ”Som opstartsvirksomhed vil vi gerne fokusere på kerneforretninger og ikke på at lave økonomiopfølgning, fakturagodkendelser og receptioner, så vi har købt os ind og fokuserer på at lave vores kerneopstilling. Resten betaler vi os fra.”
Som tilfældet var med GomSpace, startede virksomheden op med startkapital fra NOVI Innovation. Christian Ingerslev Sørensen fortæller om, hvad det kræver af en at kunne få midlerne: ”Det kræver, at man selv som idémand beskriver idéen og laver en forretningscase og gider at troppe op herude, få holdt møder og få forklaret, hvad det er, ens forretningsidé går ud på, og så skal man selv ud at finde de folk ude ved Borean.”
Også hos 2operate finder man et samarbejde med Aalborg Universitet. Christian Ingerslev Sørensen beretter: ”En af medarbejderne er faktisk censor ovre på Datalogi og været det meget længe. Vi har og har haft mange praktikanter herinde, men der kunne være meget mere. Vi har masser mulige projekter, man kunne køre herinde – mange af tingene måske mest relevante for ingeniørstudiet.”
At der er mange mulige projekter i virksomheden bevidnes af, at 2operate for nogle måneder siden fik en aftale om satellitarbejde i Bangladesh, hvormed virksomheden har flyttet sig ind på nyt territorium: ”Man kan sige, at vi har koncentreret os om mobil- og telecomoperatører, og det er lidt tilfældigt, at vi er rykket over i satellit. Det er fordi, vi har lavet noget konsulentarbejde for ESA, og det har kastet produktleverance af sig. Men også fordi at når vi er så små, er vi ikke så selektive. Hvis der er penge i skidtet, så laver vi det. Det er en klar fordel, at vores produkt både kan bruges til mobiloperatører og til satellitoperatører, så det er en naturlig forlængelse.”
På spørgsmålet om, hvorvidt sparring finder sted mellem virksomhederne, svarer Christian Ingerslev Sørensen: ”Meget meget lidt. Jeg indgår selv i nogle netværk. Har kørt under noget BrainsBusiness, hvor man forsøger at få virksomheder til at tale mere sammen. Opsøger selv folk når man står og laver kaffe – og hører hvad de laver og sådan noget. Men ellers så sker der egentlig ikke så meget. På den måde kunne NOVI godt være bedre. Det er meget op til en selv.”
Miljørådgivning på højt niveau
På NOVI finder man Aalborg-grenen af virksomheden Amphi Consult, der beskæftiger sig med miljørådgivning og især giver vurderinger inden for naturgenopretning, miljøovervågning og naturovervågning. Den startede tilbage i 1992 med fire gode venner, der gennem ungdommen sammen havde arbejdet med naturbeskyttelse og -genopretning. De startede firmaet sammen og er stadigvæk partnere i dag.
Direktør Martin Hesselsøe har sin daglige gang på Amphi Consult i Aalborg, og han begrunder valget bag placeringen i NOVI: ”Jeg var i en periode på Aalborg Universitet, inden jeg havde startet fuldtid med firmaet, og der fik jeg kendskab til NOVI, og så var det meget naturligt at leje lokaler her. Vi har været her i næsten 10 år, tror jeg, og det er vi godt tilfredse med. Der er et højt serviceniveau lige for tiden, når alting virker.”
Efterspørgslen på Amphi Consults rådgivning kommer hovedsageligt fra det offentlige, men den private sektor er også at finde blandt kunderne: ”Cirka to tredjedele af vores kunder er offentlige, hvor halvdelen nok er kommunen og den anden halvdel staten. Så har vi cirka en tredjedel – nogle gange en fjerdedel – private, som er interesseret i at få ført forskellige typer af projekter – bygget vindmøller eller lignende.”
I og med at Amphi Consult har lejet sig ind på NOVI, følger adgang til en række faciliteter: ”De stiller først og fremmest lokaler til rådighed og så andre former for infrastruktur som værksteder, mødelokaler, receptioner, postmodtagelse og kantine, som bare virker hele tiden.”
Martin Hesselsøe beskriver virksomhedens relation til Aalborg Universitet: ”Vi har nu en ErhvervsPhD-studerende på Biologi, som samarbejder med udvikling af noget DNA-teknologi til miljøovervågning, og hun har været det i halvandet år nu. Tidligere har vi også haft en række andre forskellige forskningsprojekter som Biologi og Kemi.”
Skulle en studerende derude være interesseret i et samarbejde med virksomheden, kan man sagtens tage kontakten. ”Vi er selvfølgelig altid interesseret i at høre fra de studerende, som har projekter og ønsker at lave projekter. Det vil vi gerne komme med idéer til og være involveret i. De er altid velkommen til at kontakte os,” siger Martin Hesselsøe.
Innovationsmiljø for virksomheder
Der er nogle gange foroven blevet refereret til Borean Innovation, der beskæftiger sig med investering i nye virksomheder med henblik på at udvikle dem. Porteføljen består af godt 70 selskaber, hvor 30 % kommer fra et universitet eller en forskningsinstitution (hvoraf halvdelen af de 30 % kommer fra AAU), og 40 % arbejder med et af disse.
Borean er en videreførelse af de to tidligere selskaber Innovation MidtVest (med hovedsæde i Herning) og NOVI Innovation (med hovedsæde i Aalborg), og i kraft af sin rolle som innovationsmiljø har Borean en kontrakt med staten under Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, efter hvilken staten medinvesterer sammen med Borean.
Thor Jespersen, direktør i Borean Innovation, beskriver innovationsmiljøers rolle: ”Logikken er den, at staten har vedtaget, at det er en god idé at være med til at risikodele på helt tidlige investeringer, hvor de private investorer ikke vil investere alene. Så et innovationsmiljø er nogle private penge, som går sammen med nogle offentlige penge fra staten for at kunne investere i helt tidlige virksomheder med henblik på at udvikle dem og tiltrække andre private investorer, når man er kommet lidt længere.”
Selv om staten stiller visse krav om journalisering og spiller ind på, hvor mange penge der årligt må investeres, drives Borean på private vilkår og for at tjene de penge ind igen, som investeres. Netop for at holde forretningen kørende må der være virksomheder, der kan levere varen, og i vurderingen af dette indgår en række faktorer – navnlig om der er en god forretningsidé, et godt team med drive for at lykkes og en form for beskyttelse som et patent, en algoritme eller kode, der gør, at det ikke står andre frit for at kopiere ens arbejde. ”Det er selvfølgelig træls, hvis man får bygget det her, og så går der to sekunder, før der er 10 kopier af det. Det er ikke så godt for investeringen og ikke så godt for iværksætteren,” siger Thor Jespersen.
Samspillet med Aalborg Universitet kommer til udtryk i forhold til at spotte potentialer for fremtidig investering: ”Det er sådan, at vi har en tæt dialog både med folk rundt omkring på universitetet om de investeringer, vi har. Der kommer investeringsemner fra forskere og studerende – en række af vores selskaber er udsprunget af nogle fra universitetet, som har opfundet noget, og som så via universitetets Tech Trans-enheder [Technology Transfer Office; hvert universitet har ét, og det beskæftiger sig bl.a. med ansøgning om patenter, red.] har anmeldt det, som man skal til universitetet, og så har vi haft en dialog med Tech Trans-enhederne omkring, om vi skal lave et fælles selskab, hvor universitetet har en ejerandel, og vi har en ejerandel, og det så er de personer, der driver virksomheden.”
Som led i at støtte de tilknyttede selskaber og sikre sig en fagligt funderet evaluering af investeringsemner kommer Aalborg Universitet også i spil: ”Den anden form for samarbejde er, at vi bruger vores netværk på universitetet til at hjælpe porteføljeselskaber via kontakter. Også når vi nogle gange får investeringsemner, som vi godt vil have en vurdering af, så kender vi en, vi kan spørge, om det er en god idé, en mellem idé eller en dårlig idé. Så der er et bredt samarbejde med universitetet på den måde.”
Direktøren i forskerparken
Henrik Lundum tiltrådte som direktør for NOVI i november 2016.
Stillingen var slået op, og af ansøgerne blev nogle stykker præsenteret for det udvalg, der skulle træffe beslutningen om ansættelse af en ny direktør. Om sine arbejdsopgaver fortæller Henrik Lundum: ”Det er ledelse af de ansatte, at understøtte udviklingen af NOVIs lokaler, som vi tilbyder til lejere, og at se nye muligheder, hvis lejerne ikke kan være i de eksisterende rammer – så finder vi en ny løsning til dem. Vi har et samarbejde med Borean Innovation, som bor inde ved siden af, så vi understøtter også deres forretningsområde, der er investering i nye virksomheder.”
Om den type virksomhed, der passer ideelt til parken, fortæller Henrik Lundum: ”Det er primært tech-virksomheder eller virksomheder med et teknisk islæt. Som eksempel kan jeg nævne TKS, der på grundlag af AAU-forskning arbejder på at udvikle et tungekontrolsystem til handicappede, som er afhængige af vedvarende hjælp. Systemet består af en ganeindsats med et stort antal sensorer og kan bruges som et pegeredskab, der nærmest svarer til en computermus. Et andet godt eksempel på en teknologivirksomhed i NOVI Forskerpark er rumfartsvirksomheden GomSpace, der udvikler og sælger nanosatellitter. Men det betyder jo ikke, at alle virksomheder lige skal være dén type.”
Ud over at stille lokaler, bogføring og netværk til rådighed for de virksomheder, der har lejet sig ind i NOVI Forskerpark, tilbyder forskerparken blandt andet også at hjælpe med markedsføring, da mange iværksættere godt kan have brug for en hjælpende hånd på dette område.
Når spørgsmålet falder på, om NOVI også er god til at markedsføre sig selv, svarer Henrik Lundum: ”Det nemme svar er ja, men ikke nok, tror jeg. Hvis man nu spurgte tilfældige i Aalborg eller Nordjylland, så er jeg ikke sikker på, at alle ved, hvad NOVI er, selv om vi har været her i 25+ år.” Noget andet er, at det sjældent vil være NOVI, der får spotlyset, når en virksomhed i forskerparken har succes: ”Det er virksomheden, der skal have rosen. Hvis vi går tilbage til GomSpace, så er det jo dem, der har lavet en fantastisk rejse. Vi har så hjulpet lidt på vej, men NOVI vil sjældent få ret stor del af kreditten – det skal vi heller ikke have, for historien vil altid handle mere om virksomheden, der har succes, end det lokale, den bor i.”
Placeringen i umiddelbar tilknytning til Aalborg Universitet har nogle fordele, og Henrik Lundum peger som eksempel på det nye laboratorium for radiokommunikation, der kommer til at ligge i NOVI 9, hvor man satser på, at forskningen vil føre nyttige data med sig. Han nævner desuden, at NOVI giver virksomhederne god mulighed for at finde nye ansatte, herunder kandidater fra Aalborg Universitet.
Henrik Lundum kan berette om, hvor meget sparring der er mellem virksomhederne: ”Alt for lidt. Typisk er det sådan – og jeg har faktisk selv tidligere boet til leje i forskerparken med min egen virksomhed – at man lukker døren til sit kontor, når man møder på arbejde. Så det er en af de ting, vi gerne vil arbejde med. Vi vil gerne øge kommunikationen mellem virksomhederne.”
Henrik Lundum peger på NOVIs Ignition Camps som et sted, hvor man ikke kan undgå at lære hinanden at kende. Det er et co-working space, hvor nystartede små tech-virksomheder sidder sammen og arbejder med deres idéer for at gøre dem til virksomheder. ”GomSpace er eksempelvis oprindelig startet som tre unge nyuddannede fra AAU, der flyttede ind i Ignition Camp og udviklede en nanosatellit. I dag sælger de satellitter og satellitkomponenter til hele verden. Jeg tror, at denne type fælleskontorer og det netværk, de fører med sig, vil komme til at fylde mere og mere i NOVI i fremtiden,” slutter Henrik Lundum.
Råd til Aalborg Universitet
De interviewede virksomheder har nogle forskellige ønsker til Aalborg Universitetet, som vil blive formidlet i det følgende.
GomSpace-direktør Niels Buus kunne tænke sig, at AAU satser endnu mere på de kommercielle uddannelser: ”Det er en ting, som jeg har sagt gennem 10-15 år, hvis bare Aalborg Universitet var lige så dygtige til at lave forretning og kigge på forretningsorienterede ting – gerne og næsten et krav i forhold til teknologi – så ville vi stå endnu bedre med endnu stærkere virksomheder i Nordjylland. Hvis vi bliver lige så gode på det kommercielle område, som vi er på det rent tekniske område, så vil vi klare os endnu bedre. Jeg ved, at der bliver arbejdet på MBA-uddannelser på AAU, men jeg mener, at vi med fordel kan satse endnu mere på dette område.”
Hos 2operate er man meget villige til at tage imod studerende og engagere dem i projektarbejde, men det kræver, at AAU tager kontakten, og Christian Ingerslev Sørensen beretter: ”Vi har massevis af områder og projekter, der kunne køres som almindelig semesterprojekter. Både for dem, der lige er kommet i gang og de afsluttende semestre. Men det er bare ikke os, der skal ud og finde de studerende. De skal komme med en vejleder og en studiegruppe, og så kan de fint få plads og arbejde her.”
Ved Amphi Consult oplever man et samarbejdsvilligt universitet – dog med en vis skævhed i forhold til fordeling af resurser. Martin Hesselsøe fortæller: ”Jeg synes, at universitetet er meget imødekommende over for samarbejde med os. Man kunne selvfølgelig altid synes, at det skulle være billigere. Hvis vi skaffer nogle penge udefra, og så universitetet skal have 40 %, overhaler det de penge, som rent faktisk går til forskning. Det kan godt nogle gange være lidt tungt. Det er måske det største problem, men ellers synes jeg, at der er meget stor imødekommenhed fra universitetets side i samarbejdet med os.”
Kontakten til NOVI
Håber denne artikel kunne give et indblik i, hvad der blandt andet foregår i forskerparken NOVI, og hvordan der faktisk er mange muligheder her både i forhold til at stable noget projektarbejde på benene og endda komme til at sidde med sin egen virksomhed, hvor man kan få hjælp til noget af det arbejde, der måske ikke er ens force – bog- og markedsføring eksempelvis.
Skulle man være interesseret i at høre mere fra de interviewede parter, kan kontakten etableres gennem novi.dk, hvor der findes en fortegnelse over virksomhederne i parken, og der selvfølgelig er mailadresser på NOVIs direktion.
