Når du vil tages useriøst

 

I skal nu byde velkommen til et helt nyt medlem af Agenda. Sjoveren er berejst, og der er ikke den ting, der går hans næse forbi. Han har oplevet lidt af alt og har gennem mange år stiftet bekendtskab med næsten alle de problematikker, man kunne tænke sig. Han har tilbudt at dele sine gode råd med jer. Intet problem er for stort, og intet er for lille for Sjoveren. Alt, du skal gøre, er, (kontaktmuligheden indsættes her, når Mathias finder ud af den bedste løsning), og så kan det være, at lige dit problem bliver løst af Sjoveren i næste nummer af Agenda


Hej Sjoveren

 

Jeg er færdig med min kandidat i Anvendt Filosofi til sommer. Jeg er rigtigt glad for mit studie og har været det hele tiden, men nu hvor der er kommet et uddannelsesloft, er jeg i tvivl, om jeg skal gennemføre min kandidat. Selvom jeg er meget glad for min uddannelse, ved jeg ikke, om jeg vil bruge de næste 50 år i det felt. Hvad skal jeg gøre?

 

Hilsen

Næsten kandidaten

 

Hej næsten kandidat

 

Jeg forstå din problematik, og det er også et spørgsmål, jeg har fået meget, siden de begyndte at snakke om uddannelsesloftet. Uddannelsesvalg er i forvejen et af de sværeste valg, man skal foretage sig gennem livet, og man skal træffe en beslutning om resten af sit liv i en meget ung alder. Jeg synes, det er urimeligt at skulle træffe og stå ved sit valg de næste 40-50 år. Som jeg ser det, har du kun én mulighed. Du må for alt i verden ikke færdiggøre din kandidat! Du afslutter den før sidste eksamen og søger ind på en alternativ uddannelse. Denne proces gentager du de nødvendige antal gange, og når du så synes, du er i stand til at træffe dit uddannelsesvalg for resten af dit arbejdsliv, tager du den sidste eksamen. Jeg vil råde dig til at vente, til du kun har ca. 5 år tilbage af din arbejdsdygtige alder, fordi det er efter min mening den maximale tid, man kan stå til ansvar for sit valg.

Held og lykke på din uddannelsesrejse.

 

De bedste brevkassehilsner

Sjoveren

__________________________________________________________________________

 

Kære Sjoveren

 

Jeg var i byen i sidste uge, som jeg har været mange gange før. Jeg mødte den her pige, som var virkelig skøn. Det endte med, at vi kyssede en masse. Jeg har ikke prøvet det kæreste-halløj før, men jeg synes, det er meget underligt, at hun ikke hilser, når vi går forbi hinanden på campus, hun svarer ikke på mine beskeder, og når jeg ringer til hende, får jeg altid fat i et eller andet pizzeria. Burde man snakke mere sammen, når man er kærester? Hvad skal jeg gøre?

 

Hilsen Romantikeren

 

 

Hej Romantikeren

 

Det lyder til, I havde en rigtig dejlig aften og er glade for hinanden. Det lyder dog også som, I har nogle store problemer i forholdet. Det er vigtigt, at I får arbejdet på jeres parforhold, for som du stiller det op, kan hun have problemer med offentlig affektion eller problemer med at binde sig. Et forhold er ikke en dans på roser, og det er vigtigt, at I får snakket om det. Hvis hun fortsat ikke erkender dig, bliver I nødt til at søge professionel hjælp. Skilsmisseraten er højere end nogensinde, fordi folk bare giver op – lad være med at blive en del af statistikken! På campus er der hjælp at få. Studenterpræsterne er der til at hjælpe med alt, og også lige det problem du står med. Det kan fungere som en terapisession mellem dig og din kæreste. Hvis du fortsat ikke kan få fat i hende, så hun frivilligt møder op, bør du medbringe gaffatape, så du kan fastspænde hende på cyklen, og I kan få jeres terapi. Hvis alt går godt, er jeg sikker på, at en af studenterpræsterne vil vie jer på stedet, så jeres kærlighed kan ophøjes til det guddommelige.

Tillykke med brylluppet!

 

De bedste brevkassehilsner

Sjoveren

__________________________________________________________________________

 

Hej Brevkasse

 

Stort set alle omkring mig er flyttet hjemmefra og bor i egen lejlighed, men jeg bor stadig hjemme ved mine forældre. Mine venner synes, at det er pinligt, at jeg stadig bor hjemme, og flere af mine venner har endda tilbudt, at jeg kan bo ved dem. Jeg føler mig presset til at flytte derind, men jeg synes, det er for langt væk fra mine forældre. Skal jeg lytte til mine venner og bare flytte?

 

Hilsen

Den hjemmeboende

 

 

Hej den hjemmeboende

 

Det er et stort skridt at flytte hjemmefra; når man skal sprede vingerne og flyve fra reden. Der er mange ting at tage med i overvejelserne. Hvis du vælger at flytte, vil der ikke være nogen, der fortæller dig, hvornår du skal gå i seng, om du må tage ud med vennerne, eller at du skal rydde dine ting op. Men jeg kan lige så godt sige det, dine venner fortier, er, at det er sindssygt hårdt! De er vildt misundelige og er egentligt bare interesserede i at få hjælp til huslejen. Det er hårdt at bo hjemmefra. Man skal selv tjene penge til husleje, ingen fylder køleskabet op, ingen vasker dit tøj, og din gratis taxakørsel ryger ud af vinduet. Mange flytter hjemmefra alt for tidligt og er ikke klar til det ansvar, det indebærer. At bo for sig selv er ikke for alle, så lad du bare strømperne ligge på gulvet lidt længere, smør dig en mad fra det fyldte køleskab, og vent med at flytte hjemmefra til du er ”rigtigt voksen”.

 

De bedste brevkassehilsner

Sjoveren