Filosofi bager ingen brød
– men producerer selvstændig, kritisk tænkning
Tekst: Cathrine Villaume // Foto: Kaali M. Karolussen
Du har med garanti hørt det før. I TV, i radioen, i avisen, ja, vi på Agenda har endda også skrevet om det! Der skal spares i det offentlige. Politikerne har set sig omkring, og har blandt andet fæstnet blikket på universiteterne. Målbar produktivitet og vækst bliver nøgleord i forsøget på at skære ned, effektivisere og få det store samfundsregnestykke til at gå op. Der skal selvfølgelig spares der, hvor det giver bedst mening set i det samlede samfundsøkonomiske perspektiv. De humanistiske uddannelser synes at være særligt udsatte set i lyset af netop disse nøgleord. For giver det ikke meget mere produktivitet og vækst at uddanne samfundsfaglige og naturvidenskabelige akademikere? Ingeniører og læger? Hvad er det, vi skal bruge humanisterne til? Vi har set indad i et forsøg på at finde svar.
På Aalborg Universitet findes en række uddannelser, som hører ind under det humanistiske fakultet. Én af dem er Anvendt filosofi. En uddannelse som, i hvert fald umiddelbart, må synes som skoleeksemplet på en humanistisk uddannelse, som er på dybt vand i forhold til kravet om målbar produktivitet og vækst. For lad os være helt ærlige, det kan, for en udenforstående, være svært at gennemskue hvordan filosofferne bidrager til produktivitet og vækst! Hvad er det, som de kan, når de efter års studier bliver sat udenfor universitetets trygge rammer og ud i samfundet? Tænke? Læse støvede bøger om tanker, som nogen andre har tænkt?
Vi satte lektor Jørn Sønderholm, fra institut for Læring og Filosofi, i stævne på hjemstedet for en stor del af universitetets humanister, Kroghstræde 3, til en snak om, hvad anvendt filosofi er og hvordan filosofferne egentlig kan bidrage til samfundet. Jørn kender til hvad det vil sige at være filosof både i og udenfor universitetsmiljøet. Han blev ansat som ved Aalborg universitet i 2012 og har forinden undervist i filosofi på både Aarhus universitet og Louisiana State University i USA. Han har i sin karriere beskæftiget sig med analytisk filosofi, en gren af filosofien, som har et stort fokus på analytisk stringens, og underviser på Aalborg universitet blandt andet i formel logik, et klassisk fag på filosofiuddannelserne, som, efter Jørns eget udsagn, er et af de mest ”matematik-lignende” og praktisk anvendelige fag på uddannelsen i Anvendt filosofi.
De relevante spørgsmål
Jørn lægger ud med at understrege, at de kritiske spørgsmål rettet mod filosofi ér relevante:
”Filosofi står i en skidt position i øjeblikket, for filosofi bager ingen brød! Det er helt okay at sige til filosoffer, til instituttet her ”I får tildelt en relativt stor pose penge, og nu vil vi, som betaler, gerne have at vide hvad vi får ud af det?”. Spørgsmålet er fuldstændig relevant og filosoffer, og humanister generelt, skal være bedre til at svare på det”. Historisk set har filosoffer været relativt dårlige til at forklare omverdenen hvad de kan og hvorfor det er relevant. Vi skal blive bedre til som fag at stå frem og sige ”Det er det her produkt, som vi har at tilbyde!”” fastslår Jørn, og fortæller, at han til tider ærgrer sig over den brede forståelse af filosofi, som kan resultere i opfattelsen af faget som værende meget flyvsk. ”Filosof er jo ikke en beskyttet titel – alle kan kalde sig filosoffer! Ordet filosofi har en mening i folkemunde, som er lidt flyvende, ”Det er vores filosofi, at vores barn ikke må spise hvidt brød”, ”Vores virksomhedsfilosofi er sådan og sådan”. Det ligger meget langt væk fra den type fagfilosofi som vi bedriver på vores institut og generelt på institutterne i det meste af den vestlige verden”.
Uddannet i selvstændig, kritisk tænkning
Men hvad er det så for et produkt, som de studerende fra Anvendt filosofi kan tilbyde, når de forlader universitetet? Det har Jørn et klart svar på:
”Jeg kan sagtens forklare, hvorfor Anvendt Filosofi er et godt fag at studere, og hvorfor samfundet får noget ud af de skillinger, som de kaster efter det. Fordi i den ideelle verden uddanner vi kandidater, som er utroligt dygtige, set i forhold til nogen andre kandidater, til selvstændig kritisk tænkning. Vi uddanner folk, som er dygtige til at holde et synspunkt op imod et andet synspunkt og lave en grundig analyse af hvilket af de to, som, overordnet set, er det mest plausible”, siger Jørn og fortsætter: ”Det handler om, at vi gør dem (læs: de studerende) skarpe til logik, til analytisk og kritisk tænkning, gør dem dygtige til at skrive, dygtige til at formulere sig på en troværdig analytisk måde, og gør dem dygtige til at forsvare deres positioner gennem argumenter”
Andet end Kierkegaard og Hume
Efter Jørns overbevisning, så bliver de filosofistuderende netop i stand til at tilbyde det bedste produkt, hvis de undervises i den klassiske filosofi:
”Vi skal ikke udvande filosofiuddannelsen ved at sige ”nu skal vi også prøve at gøre noget, som de er gode til på kommunikation, eller noget af det, som de lærer på danskstudiet”. Jeg synes, at vi skal holde fast i den klassiske faglige stolthed. Vi skal ikke gøre os lækre overfor arbejdsmarkedet eller regeringen ved at prøve at tage nye klæder på. Vi ved ikke noget om statistik, jura eller kvalitativ interviewteknik, det lærer man på nogle andre uddannelser. Vi kan nogle andre ting, og det er dem vi skal spille på, så vi får nogle knivskarpe og anvendelige filosofiske kandidater!”
For filosofferne ér anvendelige, fastslår Jørn, og ikke bare i forhold til filosofihistoriske spørgsmål:
”De emner, som vores filosofiske uddannelse og metode bruges på, er ikke bare de klassiske ”hvad mente Kierkegaard egentligt?”, ”Skrev Platon selv den første bog af Staten, eller var den skrevet af en anden?”, ”Hvordan skal vi forstå Humes begreb om causation?” Vi kan anvende den filosofiske metode på en lang række samfundsrelevante spørgsmål – ”Bør Danmark gå i krig med ISIS?”, ”Hvorfor skal vi betale skat?”, ”Hvilke ting bør kunne sælges på markedet? Uddannelse, sundhed, narkotika, nyrer?”, ”Hvad skal vi tænke om prostitution?”, ”Bør Danmark være en republik?”, ”Bør man være ateist?”, ”Bør der i Danmark introduceres en indslusningsløn?”, ”Er det problematisk at være medlem af EU, når en så stor del af EU’s budget bruges på landbrugssubsidier?” Og ”Hvordan skal vi i Europa håndtere strømmen af migranter, der pt. kommer til os?”
En påstand som understøttes ved et kig på Jørns eget CV. Foruden årene i universitetsmiljøet har Jørn arbejdet som konsulent i den amerikanske tænketank Center for Global Development og i Verdensbanken. Han har gennem sin karriere beskæftiget sig med spørgsmålet angående det moralske og økonomiske ansvar for udviklingen af medicin til fattige i fattige lande og med spørgsmål omkring brugen og offentliggørelse af exit polls på valgdagen.
Vi vil konkurrencen
Til trods for, at Jørn fremhæver filosofiuddannelsens værdi og understreger hvordan filosofferne ér anvendelige på arbejdsmarkedet til andet end filosofihistoriske spørgsmål, så mener han ikke nødvendigvis, at besparelserne på de humanistiske uddannelser, heriblandt filosofiuddannelserne, udelukkende er dårlige:
”Skal et land som Danmark have 6 statsfinansierede filosofiinstitutter? Det er jeg ikke helt overbevist om. Det gælder også mere generelt”, siger Jørn og uddyber, ”Jeg tror ikke, at der ville ske noget katastrofalt ved, at der er nogle universitetsuddannelser, som bliver lukkede. Jeg deler ikke ideen om, at der et eller andet intrinsisk vigtigt i at læse humaniora eller tage en universitetsuddannelse på en sådan måde, at andre har en forpligtigelse til at betale for det. Jeg synes, at det er dejligt, hvis der er nogen, som vil læse nogle af de små fag, og jeg vil langt hen ad vejen støtte op om det, men vi må tænke på, at der er nogen som skal betale for gildet. Jeg tror faktisk at vi nu er på vej i den rigtige retning”
I en konkurrencen på uddannelsesområdet, som Jørn er fortaler for, er han ikke i tvivl om, at filosofiuddannelsen på Aalborg universitet ville stå stærkt:
” Vores tilgang burde være ”We welcome competition”! Instituttet her på universitetet må indgå i en konkurrence med de andre institutter. Byde ind og sige ”hør her, vi har den her service at tilbyde”. Vi tror på, at vi kan klare os i konkurrencen og tror på, at vi er bedre, og kan tilbyde noget andet, end de kan på SDU, KU, AU, CBS og på RUC. Vi skal kunne levere et bedre produkt, bedre vejledning, bedre undervisning, bedre publikationer, være bedre til at komme ud og engagere os i verden og have bedre samarbejder med eksterne aktører. Vi skal være bedre til hele palletten end vores konkurrenter er. Jeg har ingen grund til at tro, at vi som sådan skal være bange for den slags konkurrence. Jeg har dygtige kollegaer, dygtig ledelse, dygtige studerende – We are ready!”
