Finanslov 2016 – hvad er konsekvenserne for Aalborg Universitet?
Tekst: Anders Bo Andersen
I foråret fremsatte den nuværende regering sit forslag til den kommende finanslov. ‘Stramme rammer – klare prioriteter’ er navnet på udspillet, hvor der bliver lagt op til store besparelser blandt andet inden for områderne forskning og uddannelse. Hvis de foreslåede besparelser bliver gennemført, vil det få konsekvenser for de danske universiteter og derfor også Aalborg Universitet.
På forskningsområdet vil regeringen skære, så udgifterne kommer ned på 1,01 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP). På nuværende tidspunkt ligger udgifterne på 1,09 procent af BNP, hvilket svarer til 22 milliarder kr. Hvis regeringens forslag bliver vedtaget i den nye finanslov, vil dette beløb blive bragt ned på 20,6 milliarder kr. Altså en besparelse på 1,4 milliarder kr.
Nedskæringerne, eller omprioriteringerne som regeringen kalder dem, vil ikke ramme universiteternes basismidler, hvilket er det faste beløb, universiteterne modtager fra staten (se decemberudgaven af Agenda for mere information). Pengene vil blive taget fra de statslige puljer, som universiteterne kan søge for støtte til deres respektive forskningsprojekter. Det er puljer som Det Frie Forskningsråd, der mister 400 millioner kr., Danmarks Innovationsfond, der bliver beskåret med 650 millioner kr. og Energiteknologisk Udvikling og Demonstration (EUDP), hvis bevilling bliver sat ned med 332 millioner kr. Hvis foreslagene bliver gennemført, kan besparelserne komme til at koste AAU i omegnen af 80-85 millioner kr., estimerede rektor på AAU Per Michael Johannesen til Nordjyske Stiftstidende i september 2015.
På uddannelsesområdet skal der også omprioriteres. Regeringen vil de næste fire år spare 2 procent årligt på universiteternes uddannelsesbevillinger. Denne sparemodel er også kaldet ’grønhøstermetoden’, der har været påført andre offentlige områder i en længere periode, hvor uddannelsesområdet ellers er gået fri. Det skal dog være slut nu. Regeringen vil i alt spare 8,7 milliarder kr. på det samlede uddannelsesområde over de næste fire år. I 2016 alene vil der blive høstet 163,3 millioner kr., hvor AAU af det beløb skal bidrage med 33,4 millioner kr.
Man kan derfor konkludere, at der er kommet handling bag Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens udtalelser til Politiken i august 2015. Her beskrev ministeren de danske universiteter som ”kornfede” og mente, at regeringen udviser ”samfundssind” med de foreslåede besparelser. Derfor håbede ministeren, at besparelserne ville blive mødt med forståelse fra studerende og undervisere.
Der er dog ikke meget forståelse at spore hos de danske universiteter. Rektor på AAU Per Michael Johannesen mener, at regeringens besparelser er uretfærdige. Dette er specielt i forhold til de foreslåede omproriteringer på uddannelsesbevillingen. Besparelserne bliver nemlig taget fra det, man kalder ’færdiggørelsesbonussen’, som er det beløb, et universitet får pr. færdig studerende. Da AAU er det bedste universitet i landet til at færdiggøre sine studerende, er det også det universitet, der bliver ramt hårdest, hvis forslaget bliver vedtaget.
Ifølge Per Michael Johannesen tilfalder 16 procent af Danmarks samlede uddannelsesbevilling AAU. Men fordi nedskæringerne kun rammer færdiggørelsesbonussen, kommer AAU til at bidrage med 21 procent af de bebudede besparelser. Derfor mener han, at man unødigt straffer dem, der gør det bedst. Ifølge rektor kan situationen sammenlignes med et motionsløb. ”Vi ligger godt i feltet, og lige før vi kommer til målstregen, beslutter løbsledelsen, at det er dem, der kommer sidst, der skal have præmien – og det synes jeg er unfair”.
Hvilke konsekvenser omprioriteringerne vil få for AAU, kan han dog ikke svare på. Da finansloven ikke er forhandlet færdig, kan AAU ikke forudsige konsekvenserne endnu. Det ser dog ud til, at AAU kommer ud med et fint årsresultat for 2015. Ifølge Per Michael Johannesen betyder det, at universitetet kan afbøde for de potientielle konsekvenser fra finansloven i 2016, mens man planlægger, hvordan man skal håndtere de potentielle besparelser fra 2017 til 2019.
Så på trods af at AAU er hårdt spændt for, har universitetet en økonomisk buffer til at stå imod de værste konsekvenser. Dog understreger Per Michael Johannesen i forhold til Uddannelses- og forskningsministerens kornfedudtalelse, at AAU ikke ligger inde med en stor egenkapital. Derfor mener rektor ikke, at AAU kan beskrives som kornfed. Derimod mener han, at AAU står overfor barske udfordringer, hvis regeringens finanslovsforslag føres igennem.
