En dag med rektor

Tekst: Maria Lykke Møller Mousing // Foto: Kaali M. Karolussen & Maria Lykke Møller Mousing

Hvor meget ved du egentlig om vores rektor på Aalborg Universitet? 

 

Jeg stod op klokken seks, udenfor var der stadig helt mørkt og bidende koldt. På en normal universitetsdag havde jeg sikkert trykket på snoozeknappen en del gange, inden jeg fik taget mig sammen til at stå op. Men ikke denne dag. Denne dag stod jeg op med spænding, masser af forventninger og en smule kriller i maven over at skulle møde en meget vigtig mand, nemlig Aalborg Universitets rektor, Per Michael Johansen. Jeg var så heldig at få lov til at tilbringe en hel dag med ham for at se, hvordan en af hans arbejdsdage kan se ud og for at lære ham bedre at kende. 

 

08.20: Mit møde med Per var ligesom andre møder mellem mennesker, venligt og med et godt fast håndtryk. Per og jeg talte kort om dagens agenda og fulgtes derefter til det første møde, som skulle omhandle årsfesten. Sammen med to ansatte skulle det vurderes, hvilke personer der skal med til festen. Idet sidste års gæsteliste var på omtrent 50 navne pr. side og med cirka 10-12 sider i alt, gik mødet da også over tiden. De inviterede til årsfesten er virksomheder og de personer, som AAU driver forretning med. 

 

Allerede ved dette møde fik jeg en lille idé om, hvem Per er som person. Inden mødet startede, sagde han, og gentog det også senere på dagen, at jeg skulle byde ind, hvis jeg ville, og at jeg skulle føle mig ligeværdig med de andre ansatte. Ligeledes gjorde det også stort indtryk på mig, at han ikke altid skulle have ret i alle situationer, og at han sagtens kunne ændre mening med de rette argumenter fra de andre mødedeltagende i forhold til, hvem der skulle deltage i årsfesten. Det gik op for mig, at Per er en mand, hvis netværk er så stort, at det får mit netværk til at ligne Egholm sammenlignet med Jylland. 

Det næste noterede møde var med Tine, hvilket måtte udskydes, og Per og jeg måtte videre til næste møde. 

10.00: Klokken blev hurtigt 10, og mødet med HSU (Hovedsamarbejdsudvalget) skulle til at starte. Per var ordstyrer og sørgede for, at dagsordenen blev holdt. 

12.30: Det næste møde var med Villum Fonden. Fonden uddeler over en milliard kroner om året. Fonden er en civilfond, som ikke må investere i risikoprojekter. Dermed skal det sikres, at de rette personer findes til at søge. 

14.30-16.30: Efter mødet med Villum Fonden havde rektor tid til at klargøre og forberede sig til kommende møder. Bl.a. til mødet med Nils Agerhus, direktøren for den nye styrelse under Uddannelsesministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser. 

Selvom dagen var meget travl med ansatte, som nærmest stod i kø for hurtigt at tale med Per, fik jeg dog indimellem tid til at stille ham et par overordnede spørgsmål om universitet.

Hvad tænker du om den retning, som uddannelsessystemet er ved at bevæge sig i? 

”Vi imødekommer den kritik, som vi får. Eksempelvis er man ikke tvungen tilmeldt første eksamen mere, og man skal ikke tage 60 ETCS point, men nu 45 ETCS point. Vi som universitet kan tilrettelægge og beslutte, hvilke fag de studerende skal have. Vi kan stille krav til, hvilke 45 ETCS point de studerende skal tage. Dette kan være en hjælp på nogle uddannelser, hvor det på andre ingen betydning vil have. Dette må vurderes på de enkelte studier, hvor der er behov”, siger han og fortsætter med at fortælle om besparelserne, hvor han forventer et udkast til et sparekatalog til april 2016. 

 

 

Hvordan mener du, at de studerende har tacklet dimensioneringen?

”Hvis man ser på det fra de studerendes synspunkt, så forstår jeg godt, at de studerende ikke synes, at dimensionering er smart. Omvendt så bør man som studerende også kunne forstå, at der ikke findes et universitet, som har en interesse i at uddanne unge til områder, hvor der ikke er arbejde. Effekten af dimensionering er jo, at vi i højere grad sikrer, at de kandidater, som kommer ud til erhvervet, på et tidspunkt kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.”

Flere søger ind på Aalborg Universitet, hvordan tænker du, at mulighederne er for, at Aalborg Universitet kan vokse sig større?

”Jeg ser egentlig ikke, at universitetet skal blive større. Min drøm om væksttanker er der ikke, min drøm omhandler nærmere et universitet, hvor vi stabiliserer optaget mere på det nuværende niveau. Der hvor vi kan komme i vækst, og hvor samfundet også ønsker det, er på ingeniørområdet, det naturvidenskabelige og til dels på det sundhedsvidenskabelige område, hvilket vil være fint. 

Jeg ser lige nu et universitet, som har nået et niveau, som jeg synes er bærebart, og som giver grundlag for, at universitetet kan have gode fagligheder, en god og solid økonomi, og hvor vi kan udvikle universitet, hvor der er fokus på kvalitet, og vi skal blive mere synlige på det videnskabelige område på det internationale felt. Vi er gode nu, men vi kan blive endnu bedre.”

 

 

Flere mønsterbrydere søger ind på Aalborg Universitet og klarer sig godt. Hvad kan være grundene hertil? 

”Det at vi kan optage en så stor del af vores studerende, som er mønsterbrydere, er godt; det at vi kan få dem igennem uddannelsen på kort tid, og at de kommer ud med et fint gennemsnit. Jeg tror på, at det er her, at vores PBL-model viser sin styrke. 62 % af de studerende på Aalborg Universitet får job i det private erhvervsliv efter endt uddannelse hos os. Det er en kæmpe succeshistorie, og dette tilskriver jeg PBL-modellen. Vi får de studerende ind i en social enhed fra starten, og den studerende er medlem af en gruppe. Man forpligter hinanden som studerende, og man kan hjælpe hinanden. Undervejs laver vi projekter med virksomheder på studierne, og det tror jeg er nøglen til de her resultater.”

17.00: Rektor og jeg kørte sammen til Rendsburggade 14, hvor fejringen af adgangskurset til ingeniøruddannelsen og de 50 år blev afholdt. Rektor holdt sin tale som planlagt, og det gik selvfølgelig godt. Maden efterfølgende smagte fantastisk – så kan min mad på SU-budgettet godt gå hjem! 

18.30-20.30: Midt i juletravlheden fik både rektor og jeg en smule sved på panden, da vi skulle forsøge finde en parkeringsplads tæt på Budolfi kirke, så vi kunne deltage i Nine Lessons and Carols. Hvert år bliver der afholdt en gudstjeneste på engelsk, hvor de internationale studerende får mulighed for at komme i kirke og kunne forstå budskabet. Alt foregik på engelsk med sange og prædikener. Nogle af de internationale studerende fik muligheden for at oplæse et vers fra Bibelen, hvilket Per også skulle. 

Ved at deltage i sådanne arrangementer viser Per, at han går op i de internationale studerende og viser dem, at de er velkomne på Aalborg Universitet. Det er et rigtig fint initiativ, som rektor gerne vil støtte op om. 

Klokken var blevet mange, og dagen havde været lang. Per og jeg sagde med et kram farvel til hinanden, hvilket igen siger meget om ham som person. 

Der var ingen tvivl om, at denne dag nok var en af de mere spændende dage for rektor. De fleste af hans arbejdsdage er dog ligeså lange som denne. Det virker ikke til, at han har meget fritid, men alligevel virker han som en mand med meget overskud, som også stadig kan nå at tilegne sig viden om, hvad der sker i samfundet og i verden. Her bl.a. ved hjælp af sekretærerne, der lægger timer ind til Per i hans kalender, som giver ham tiden til det. 

Jeg må være ærlig at sige, at jeg troede, at en rektor var tør, kedelig og ingen humor havde. Det kan man altså ikke sige om vores rektor! Det er flot, at en mand som Per både kan have overskud til at klare dagens gøremål og samtidig sørge godt for, at også jeg føler mig godt tilpas. Hele dagen igennem introducerede han mig for andre ansatte og vigtige personer, som har stor betydning for Aalborg Universitet, og han sørgede for, at jeg fik alle de vigtigste informationer, som jeg havde brug for. Per har styr på tingene, han er en yderst venlig mand, som vil sine omgivelser det bedste. Jeg er overrasket og imponeret over, hvor hurtigt Per med sin indtil nu korte tid som rektor har tilegnet sig så hurtig en viden om sine arbejdsopgaver og de mange mennesker omkring sig. Han kender rigtig mange mennesker, og det virker tilmed som om, at han kan holde styr på dem. Døren til hans kontor stod åben det meste af dagen, hvilket også viser, at han er åben, også selvom at han har travlt. Der er mange mennesker, som hiver i trådene, og alligevel lykkedes det for vores rektor at vise overskud, det synes jeg, er flot. Per Michael Johansen er en medspiller, en rollemodel og en meget professionel og rar mand, som jeg håber på at møde igen.

Vi kan godt være stolte af og glade for den rektor, vi har på Aalborg Universitet.