TEKST Kirstine Marie Nielsen

Sommerferien er altid forbundet med en masse aktiviteter i diverse afskygninger. Det bliver måske lidt anderledes i år, da mange kan være nødsaget til at blive hjemme i Danmark. Er du i tvivl om, hvad en dejlig dansk sommer kan bringe, så læs med her og bliv inspireret.  

  1. Gå på jordbærjagt og find de bedste danske jordbær. Nyd dem senere med mælk, eller fløde, og en lille ske med sukker. 
  1. Tag på picnic! Pak en lækker kurv, tag en du kender under armen, og hop afsted til en lækker frokost i den danske natur. 
  1. Pak tasken og tag en tur i sommerhus. Frem med grillen, skumfiduser, øl, vin og godt humør. Find noget godt selskab og brug nogle dage i sommerhus. 
  1. Er du til natur, så er der mange vandreruter i Danmark, som kan udforskes. Du kan tage afsted i så mange dage, du vil, og du kan gå lige præcis den distance, du ønsker. Det er en skøn måde at opleve Danmark på, og så får du massere af motion og vind i håret. 
  1. Find dit indre barn og lav en drage. På samme vis som dengang du gik i SFO, frem med saksen og skab en drage, som du efterfølgende kan give luft under vingerne udenfor. 
  1. Hold en privat festival i haven med dine mest festlige venner. Tag jeres telte under armen, lad øllen stå i solen og tag nogle dage i haven, hvor musik, fest og farver er i højsædet. 
  1. Det danske land er fyldt af campingpladser, så hvorfor ikke tage et smut på camping med familie og venner. Der er ofte muligheder for forskellige aktiviteter på pladserne, så der kan både blive badet og spillet minigolf. 
  1. Brug en dag på stranden! Pak strandtasken, solcremen, noget koldt at drikke, og drag mod den nærmeste strand. Hvis det bliver en heldagstur, så hiv engangsgrillen frem og spis aftensmad i sandet. 
  1. Lav en madklub med nogle venner. Så kan I hen over sommeren skiftes til at lægge hus til, planlægge oplevelser, lave middag og andet sjov og spas. Det er en god måde at komme hinanden ved og lære hinandens hverdagsrammer bedre at kende. 
  1. Der findes mange åer i Danmark, så brug en dag i en kajak i solen. Smør en sandwich, pak en masse vand og nyd de rolige omgivelser, der findes i Danmarks natur. Hvis det bliver for kedeligt at høre på fuglene, så smid en podcast i ørene og slap af på vandet.