Hvad er 1. april uden en aprilsnar? I dagens anledning præsenterer vi her tre forskellige nyheder. To er rigtige, og den sidste er en lille aprilsnar, som har sneget sig ind. Kan du gætte den rigtige?

Vi offentliggør aprilsnaren i morgen (2. april 2021),og vil inden for de næste uger, bringe artikler på de nyheder, du kan have overset på AAU.

1. Nyhed
Tiden er kommet, hvor de mere bløde fag med den høje arbejdsløshed ikke længere skal suge på universitetets bundlinje. Derfor bliver HUM og SAMF nu sammenlagt til et enkelt fakultet, så vi kan stå stærkere i statistikkerne.

2. Nyhed
Vores rektor, Per Michael Johansen har valgt, at søge nye græsgange. Han fortæller, at “nedlukningen har været hård, med arbejde ud på de mørke timer. Jeg synes, det er på tide, at jeg giver plads til nye og yngre kræfter”. Han uddyber at han har brug for en pause, hvor der igen bliver plads til at løbe de ture i naturen, som han er så glad for.

3. Nyhed
Digitaliseringen er kommet for at blive. Selvom den digitale transformation af universitetet var behov end lyst, er der kommet særlig digital indsigt som gør, at vi selv efter pandemien kan få behov for de særlige Zoom- eller Teams-kompetencer, vi har fået det sidste år: “Corona situationen og hvordan vi har håndteret det, har vist os toppen af isbjerget. Vi er stadig kun i begyndelsen af begyndelsen […] Digital transformation er mere radikal […]” fortæller en professor i computer science.