Studerende, 6. semester.

Jeg bliver nødt til at indrømme… da jeg startede på Aalborg Universitet, var jeg helt vildt nervøs for gruppearbejdet! Jeg havde læst om problembaseret læring, og jeg var vild med ideen om selv at opstille undersøgelsesspørgsmål baseret på et problem, der efterfølgende skal løses. Jeg tænkte, at det lød som en arbejdsform, der både var motiverende og lærerig. Men gruppearbejdet… det ville jeg gerne være foruden. Jeg har bare aldrig følt, at det virkede efter hensigten. Enten var der altid nogen, man skulle ”hive igennem”, eller også havde man faktisk selv valgt sin gruppe – og så gik der mere hygge end arbejde i den. Min konklusion efter 13 år i uddannelsessystemet var: Gruppearbejde, det dur ikke.

Så startede jeg på AAU. Min plan var at kæmpe mig igennem 1. og måske 2. semester i projektgrupper, og så kunne jeg arbejde alene derfra. Men jeg blev meget, meget klogere. Min første oplevelse med gruppearbejdet var, at niveauet var helt vildt højt på universitetet, så jeg var nødt til at arbejde hårdere og bedre for at følge med. Det motiverede mig, og jeg blev inspireret af mine gruppemedlemmer. For det første skrev de anderledes end mig, hvilket mit skriftsprog hurtigt blev meget bedre af. De havde også andre læseteknikker, hvilket inspirerede mig til at afprøve lidt forskellige metoder selv. Efterhånden gik det faktisk op for mig, at jeg ikke kun lærte at arbejde sammen med andre. PBL gav mig mulighed for at reflektere lidt over, hvilken ”rolle” jeg selv har i gruppesammenhæng. Det åbnede også mine øjne for de områder, jeg kunne arbejde på at blive bedre. Og det har jeg gjort!

Det lyder som en kæmpe kliché, men jeg har lært enormt meget om mig selv. I dag er jeg bevidst om, hvor og hvornår er jeg er både god og mindre god i en arbejdsproces og i gruppesammenhæng. Det har forberedt mig på det, der venter mig på arbejdsmarkedet, hvor man de fleste steder altid samarbejder med andre mennesker. 

Da jeg startede på AAU tænkte jeg, at gruppearbejde var med til at trække folk gennem universitetet, som aldrig skulle have gået der. I dag må jeg bare æde mine fordomme. Gruppearbejde er noget, man skal lære at indgå i, og nogle gange er det både hårdt og svært. Men det er en del af læringsprocessen, og det forbereder én til “det virkelig liv” efter universitetet. Sidste semester skrev jeg bachelor – naturligvis i en gruppe.