Du er muligvis vant til jokes om, at du uddanner dig til arbejdsløshed, hvis du er humanist. Jokes, der kommer oveni debatten om ”luddovne humanister”, samt nedskæringer og lukninger af uddannelser på humaniora.

Tekst: Stine Funder Poulsen

Som humanist uddanner man sig ikke nødvendigvis til ”noget”, men får ”blot” en masse værktøjer og viden, så derfor kan det virke svært at forsvare sig. For hvordan forklarer man lige, hvad man kan, når ens uddannelse ikke giver en titel, der forklarer sig selv? Når man kan rigtig mange ting, men det kræver mere end fem minutter at forklare hvad? Når arbejdsløsheden gang på gang bliver fremhævet i medierne? Og de samme medier overser den værdi, humanister faktisk har for både NGO’er, private virksomheder og det offentlige?

Alt det en humanist kan, lader sig ikke opsummere på en enkelt side, men her forsøges det at klarlægge nogle af styrkerne humaniora har – og nogle af problematikkerne i at glemme dem. Selvfølgelig er din uddannelse altafgørende for, hvad du præcist kan, men humaniora har, som navnet antyder, én ting til fælles: det menneskelige. Og derfor kan vi noget, der er essentielt for at imødegå samtidens problemer.

Dine kompetencer tages for givet
Måske har du også oplevet, at dine venner fra andre fagligheder gerne vil tale med om dine fag. Til et vist punkt er humaniora da også alment, i den forstand at vi prøver at forstå samfund, kultur og medier, som de fleste er en del af eller i kontakt med hver dag. Man kan endda sige, at de har et medejerskab over de artefakter, vi undersøger. Og det er fantastisk, når venner og familie gerne vil forstå ens fag. Problemet opstår, når de underkender din faglighed, din ekspertviden. Det er frustrerende, især hvis du har brugt flere semestre på at forstå et felt eller problem, og dine argumenter bliver fejet til side som blot en anden holdning. 

Problemet rækker dog ud over spisebordet derhjemme. Til Magisterbladet siger Tine Damsholt, professor i etnologi ved Københavns Universitet:

”Ofte bliver humanister desværre bare taget for givet, fordi sprog, kommunikation og oversættelse mellem forskellige kulturelle forståelser er blevet anset som noget, alle kan. Sådan er det imidlertid ikke”.

Det er et samfundsmæssigt problem, at de kompetencer humanister har, ikke værdsættes. Vi kan nemlig forstå kompleksiteten i kulturer og menneskelige relationer, samt vigtigheden af kunst, sprog og medier. Tine Damsholt forklarer:

”Det er jo meget sjældent at tal og regnestykker alene gør en forskel. Det er derimod den måde, hvorpå tal oversættes til narrativer og billeder, der kan gøre indtryk på os og skabe ændringer”.

Derfor er humanister nødvendige, når det kommer til for eksempel at bekæmpe klimakrisen. Vi har kendt til den i mange år, men har ikke forstået at handle hurtigt nok på de tal, forskerne har givet os. Humanisternes opgaver er således blandt andet at sætte tal i en kontekst, der kan forstås og handles på.

Melding 25”, en rapport fra Norge, konkluderer, at humanister netop er nødvendige i løsningen af tiden og fremtidens problemer, herunder integration og at lave teknologi, der gavner alle. Derfor satser Norge stærkt på humanister, hvilket påvirker både studerende og forskning. Derimod skærer den danske regering ned på humanistisk forskning og uddannelse. Men hvor kommer denne modvilje mod humanister fra, når nu forskning viser, at der er brug for os? Og hvad kan du som humanist gøre for at kæmpe for dig selv og dit felt? Du må være mere fremme i skoene, og huske på, at de ting, du lærer, ikke er almenviden, men er værdifuldt for virksomheder og kommuner. At humanister er en del af løsningen af de store og små samfundsproblemer, betyder nemlig ikke, at jobbene hænger på træerne – endnu.

”Du skal skabe dit eget job”
Måske har du hørt dette udtryk, og det kan til dels være rigtigt. Der er måske ikke en jobtitel til dig, lige når du dimitterer, så du skal selv ud at snuse lidt til verden og opdage, hvor du kan skabe værdi. Problemet med sætningen er bare, at det lyder som om, der endnu ikke er brug for dig. Det er ikke sandt. At du skal skabe dit eget job, betyder at du skal opdage et behov, der allerede er der.

Møder du en nyopstartet virksomhed, kan du måske hjælpe med at klarlægge og videreformidle deres værdisæt. Hvis du kan er sproglig kandidat, kan du hjælpe dem med at blive internationale, fordi du forstår kulturen og sproget, de skal udvide til. Måske kan du skrive gode tekster for dem, der klart og på en inspirerende måde fortæller, hvad de vil.

Det samme gælder for NGO’er og det offentlige. Alle steder findes der mennesker, der har brug for at kommunikere deres budskaber ud på en måde, der forstås, huskes og tages med. Aalborg Universitet skriver da også selv på deres hjemmeside:

”Humanistiske kandidater fra Aalborg Universitet er kritiske, analytiske og kreativt tænkende, besidder faglig viden og kompetencer, der er til gavn for samfundet og bidrager til, at nye perspektiver og metoder udbredes og forankres”.

Som navnet antyder, forstår du som humanist det menneskelige aspekt i teknologier og nytænkning, og du forstår hvordan det integreres på en måde, der giver mening for samfundet og den enkelte. Kompetencer der er nødvendige i forskningen og ”derude”, uden for universitetet.

Du er kritisk, analytisk og kreativt tænkende
At du er kritisk tænkende, betyder at du ikke blot tager status quo for givet: Du stiller spørgsmål og udfordrer de tankegange, du møder. Her er især PBL med til at gøre dig dygtig. At problemløse, at gå kritisk til litteratur, sprog, historie mm. under dit studie udvikler din evne til at se problemer i virkeligheden. For eksempel kan du opdage, hvis sprogbrug ikke stemmer overens med værdisæt, eller se nye potentialer i virksomheden, fordi du forstår det samfund, den er en del af. 

Desuden er du kritisk omkring din egen tilgang og metode, fordi du gennem alle dine projekter er blevet bedt om at fortælle hvilke styrker og svagheder, der er ved din teori, analyse og metode, og hvad du ellers kunne have gjort. Dette bliver en vane, så bevidsthed om fremgangsmåder og baggrunde for dem er en del af din identitet som hummer fra aau.

Du kan analysere en virksomhed eller deres problemstillinger fra flere sider, og er vant til at diskutere mulige løsninger med dine medstuderende. Du har en masse teori og baggrund for at forstå kultur og sprog, som du går til verden med – viden, der gør dig i stand til at forstå baggrund for handlemønstre og værdier. Derfor kan du også tænke kreativt og udvikle ideer i samarbejde med andre: du ser ikke blot virksomheden, men hvad den kan blive, hvis sproget udvikles, hvis det visuelle udtryk bliver skarpere eller hvis vi forandrer dele af kulturen.

At du er kreativ og analytisk, betyder også, at du er god til at tænke dit eget fag ind i andre relevante sammenhænge. En artikel fra Science Report fastslår: ”Der er meget grænsekrydsende arbejde, som humanister er rigtig gode til. Det er ikke altid, at det er styrken hos højt specialiserede teknokrater”. Du ser ikke kun teknologien eller mekanikken, men også de mennesker, der indgår i en relation til dem. Derfor kan du krydse grænserne mellem forskellige felter, og skabe forbindelser mellem dem. En evne, der er værdifuld i en verden, der er i konstant forandring, og kræver tværfaglige samarbejder for at navigere fornuftigt.

Du kan forankre perspektiver og metoder
At dykke ned i og analysere skønlitteratur, filosofi og andre kulturer udfordrer gennem hele uddannelsen humanistens verdenssyn og lærer os at forstå andre perspektiver, deres værdier og faldgruber. Med projektskrivning lærer vi at samarbejde om at videreformidle det, samt at sætte det i relevant kontekst. Alt sammen værdifuldt, når vi skal på arbejdsmarkedet, og hjælpe med at udvikle for eksempel kommuner i med at blive bæredygtige eller med at forstå integrationen, når den fejler/lykkedes. Skal en ny personalepolitik udrulles, er vi desuden i stand til at sætte os ind i den, se, hvordan den bedst muligt formidles, samtidig med at vi kan være kritiske overfor den og være med til at udvikle den, så den stemmer overens med både virksomheden, menneskerne i den og verden omkring.

Undersøgelser, der fremhæves i både ScienceReport og Magisterbladet, understreger desuden at antallet af fuldtidsbeskæftigede humanister i det private erhvervsliv er steget med 39 procent fra 2010 til 2017. Redaktøren for Magisterbladet, Jakob Elkjær, understreger da også, at det er fordi, humanister tilføjer værdi til virksomhederne, at der er fremgang:

Private virksomheder ansætter ikke dyre akademikere for sjov. Når mere end 800 flere humanister arbejder i IT-branchen end for syv år siden, så skyldes det, at de har øje for mennesket bag teknologien og er gode til projektledelse og til at tænke i etik og brugervenlighed. Når konsulentbranchen netto har ansat 840 flere humanister end for syv år siden, så skyldes det, at virksomhederne efterspørger folk, der kan tænke i kultur, menneskelige relationer og komplekse problemstillinger

Der er altså brug for humanister overalt i det private, offentlige og i konsulentbrancher, fordi det er mennesker, der bruger teknologi, penge, medier og udleder drivhusgasser.

Når du skal forklare, hvad du kan, eller hvorfor nogle skal ansætte dig, så husk: At forstå hvordan sprog bruges til at påvirke, er ikke almen viden. At skrive en god tekst, er en kompetence, ikke alle besidder. At forstå historisk udvikling er værdifuldt for at forstå, hvordan vi tænker i dag. At forstå værdisæt og at oversætte dem til en bestemt målgruppe kræver kompetencer og specialviden, ikke alle har. At forstå en anden kultur og at kommunikere på for eksempel tysk, er ikke almen kunnen.