Af Jonas Søby Pedersen, landinspektørstuderende

Nu er jeg kommet til det punkt i min uddannelse, hvor jeg langt om længe skal i gang med at skrive den afsluttende opgave – specialet. For selvom det egentlig bare er et projekt som så mange andre, så er det samtidig det projekt, hvor jeg skal samle op på 4,5 års læring fra en højere læreanstalt. Derfor bliver jeg helt naturligt fyldt med en vis ængstelse. Hvordan skal jeg nogensinde finde det rette emne? Det kan virke meget højtideligt, men jeg ved, at mange i denne optaktsfase til specialet står på usikker grund uden vejledning. Og det er i min optik problematisk.

Opbygningen af de fleste kandidatuddannelser på AAU består af ét år med undervisning og semesterprojekt (7+8 semester), ét halvt år med praktik/udveksling (9. semester) og så ét halvt år med specialeskrivning (10. semester). Denne model har mange fordele, som jeg ikke vil bruge kræfter på i dette indlæg. I stedet vil jeg pege på en af modellens svagheder. Og den handler – som indledningen nok antyder – om optakten til specialeskrivningen, der foregår på 9. semester.

Jeg har valgt at bruge mit 9. semester på at tage på studieudveksling ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) i Trondheim. Her følger jeg en del af en uddannelse på lige vilkår med de norske studerende, og det betyder blandt andet, at jeg deltager i et kursus under navnet »Teori og metoder for masteropgaver«. Som læseren nok har gættet, så handler det om metoder, metoder og metoder. En drøm for enhver studerende.

Hvad jeg dog ikke havde forventet på forhånd (kald mig bare uforberedt), så er dette kursus knyttet direkte til den masteropgave (speciale), som de norske studerende skal skrive til foråret. En meget stor del af kurset handler derfor om at forbedrede os studerende på at finde et emne. Det sker igennem gruppediskussioner, fremlæggelser, vejledning og ikke mindst tid til refleksion og uformel diskussion over frokostbordet i kantinen.

For mig har det været en god og lærerig oplevelse, som gør, at jeg i dag føler mig langt bedre rustet til at begynde på at skrive mit speciale. Derfor vil jeg anbefale, at AAU (herunder diverse studienævn) tager en diskussion og genovervejer, om der ikke findes bedre måde at indrette optaktsfasen til specialskrivningen end »lige-på-og-hårdt« i slutningen af januar. Der skal være tid til refleksion og kreativitet. Det skal være sjovt at skrive sit speciale, og det skal helst være noget, der interesserer én fagligt.