Der er noget jeg ikke forstår. Der er et spørgsmål som jeg brænder inde med, som jeg har en forhåbning om, at jeg er, ikke står alene med.

Af Katrine Dethlefsen, Skribent

Vi lever i et samfund, hvor uddannelse er en central del af vores hverdag. Du bliver nærmest “set ned på”, hvis du ikke er i arbejde, er på offentlig ydelse eller er uden uddannelse, men så bliver jeg nødt til at spørge: “hvad er det vi uddanner os til?”. Vi uddanner os nemlig til er arbejdsmarked, der søger det samme, men alligevel ikke helt. Der er krav til os om at være passionerede, når det gælder vores faglighed, vi skal kunne arbejde sammen med andre, være fleksible og omstillingsparate, være smilende og imødekommende, men samtidig skal vi også være individuelle og unikke. Men ved du, hvad der skal til?

Det præstationssamfund vi er en del af, fokusere på at skabe mennesker, der præstere bedre og hurtigere end andre mennesker. Men så vender vi tilbage til mit spørgsmål, for hvad er det egentlig vi skal uddanne os til? Jeg synes personligt, at det er svært at svare på det spørgsmål, da jeg i forvejen er i gang med en uddannelse som få egentlig har en idé om, hvad munder ud i. Så hvordan skal jeg forklare andre mennesker, inklusiv min fremtidig arbejdsgiver, hvad jeg kan. Det kommer hurtigt til at blive: Jeg er omstillingsparat, fleksibel, passioneret om min faglighed, imødekommende, og jeg kan samarbejde med andre. Men jeg tror ikke, at det er dét de gerne vil vide, men hvad er det så?

Foredrag

Jeg var til et foredrag med Clement Kjeldgaard, der fortalte om, hvordan en jobsamtale forløber. Arbejdsgiveren modtager omkring 100 ansøgninger fra mennesker, der alle sammen kan arbejde selvstændigt, er imødekommende, fleksible og derfor er egnet til stillingen. Men dét de fleste arbejdsgivere leder efter er mennesker, der tør være sig selv – og altså mennesker, man kan mærke. Det handler dermed om ens personlighed og den oplevelse af, hvorvidt vedkommende udstråler en passion for sin faglighed.

Universitetet

Ifølge Aalborg Universitets hjemmeside er 4031 optaget på en uddannelse på Universitetet alene i 2019. Selvom det er fantastisk, at så mange vil have en uddannelse, så betyder det også, at det er 4000 mere, der skal ud at sælge sig selv på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. De skal alle sammen ud at være den unikke og personlige medarbejder, der skal have de samme personlige kompetencer som de andre. Selvfølgelig vil vores faglighed være dét, der adskiller os, men hold da op, hvor bliver det bare vigtigt, at vi kan sætte ord på vores faglige kompetencer – vi er nemlig ikke ens! Vi kan hver især noget unikt og forskelligt i forhold til andre uddannelser og inden for selve uddannelsen har vi måske arbejdet inden for et særligt område, der gør, at vi er specialiseret inden for dét.

Så jeg tror, at det handler om, at vi lærer at sætte ord på dét vi kan – både i forhold til vores uddannelse, men også når det gælder vores personlighed. Det er åbenbart vigtigt for arbejdsgiveren at vide, hvilken slags person de ansætter og måske ikke så vigtigt om vedkommende har nogle helt specifikke faglige kompetencer – enten har man dem eller også kan man lærer dem! Vi skal nok nå i mål alle sammen, spørgsmål er bare, hvornår og hvordan. Held og lykke!