Synderen i depressionsbølgen: PRÆSTATIONSSAMFUNDET

Tekst: Frederikke Østergaard Jensen

Danskerne er blandt verdens lykkeligste folkefærd for 7. år i træk, vi er indehavere af det

verdensomspændende ”hygge”, vi lever i en af verdens bedste velfærdsstater, så vi har egentlig et solidt grundlag for at være blandt de lykkeligste.

Det skulle man da mene. Men til trods for, at vi stryger til tops på diverse lykkelighedsskalaer, så ses et stigende antal af danskere, som er ramt af stress eller depressioner. Faktisk er hele 35.000 danskere sygemeldt hver dag grundet stress, ifølge Stressforeningen, og det ER i Danmark. Flere og flere får depressioner, især ungdommen er hårdt ramt. Der er sågar tale om ’12-talspiger’, der er et billede af denne generation, som har tårnhøje forventninger til sig selv. Vi, som studerende, skal have høje karakterer, anerkendelse og, vigtigst af alt, præstere godt. Der er så stor fokus på det ’at præstere’, at vejen dertil egentlig bliver ligegyldiggjort. Det hele handler om karakteren, læringen bliver irrelevant, karakteren bliver ikke kun en karakter for et fag, men en karakter for deres identitet. Anders Petersen, der er lektor i Sociologi på Aalborg Universitet påpeger at sociale medier er blevet ”en kronisk belastning”. Medier som Facebook, Twitter og Instagram spiller en afgørende rolle i præstationssamfundet, for i takt med at populariteten blandt disse medier er vokset, skal vi præstere endnu mere for at opnå anerkendelse hele tiden.

Præstationssamfundets grundlag

Vores samfund er indrettet sådan i dag, at vi er ansvarlige for vores egen lykke, alting kan lade sig gøre, så længe vi arbejder hårdt nok for det. Præstationen hyldes og gøres værdifuld samfundsmæssigt. Anders Petersen uddyber grundlaget for præstationssamfundet: ”De voksende krav og forventninger til mennesker i præstationssamfundet skubber flere og flere mennesker ud over kanten og ned i depressionen. Når vi oplever en bølge af depressioner, skyldes det, at depressionen er den diamentrale modsætning til præstationen. Depressionen er ineffektiv, langsom og rigid- alt det, du ikke må være i præstationssamfundet”. Anders Petersen kommer fortsætter: ”Præstation er blevet et ideal for det gode liv og synonymt med frihed”.

Afsti afsted

For at være en del af det famøse præstationssamfund kræver det, at du er indstillet på at trykke speederen i bund og køre med 110 kilometer i timen. Vi individer er altså ligeledes en del af et accelerationssamfund. Det hele skal foregå i et tempo, som selv Usian Bolt vil have svært ved at følge med i. Vi skal hele tiden optimere og maksimere vores tid, være aktive, søge nye netværker, pleje de gamle, præstere i skolen, på universitetet og på arbejdet, hvis ikke dette lykkes, eller rettere sagt; er det overhovedet muligt at lykkes? Vi kører videre i 6. gear, men går det så nogens næse forbi, at der er 430.000 danskere, der har symptomer på alvorlig stress? Nej næppe vel, Anders Petersen kommer her med en forklaring: ”Når vi vedvarende skal honorere de her krav, så udmatter det os, og det er det, jeg ser som en mulig forklaring på, at depression er blevet den udbredte lidelse, som vi alle kender til”.

Hvad gør vi!?

Så hvad gør vi nu? Vi er havnet i en situation, hvor 15% af den danske befolkning vil stifte

bekendtskab med den snart folkekære depression. Hvad skal vi gøre for at bremse dette antal? Anders Petersen forklarer her, hvorfor vi netop er havnet i den lejr: ”Problemet med

præstationssamfundet er, at man ikke kan sige nej til det. De færreste har modet til at sige: ’Nu magter jeg ikke længere at være det fleksible, omstillingsparate, forandringsvillige individ længere. Nu har jeg ligesom gjort mit. Nu må det edderbadulema være nok’. Det er et krav at du skal præstere hele tiden. Det er en forventning, vi hele tiden bliver mødt med. Kravet om præstationen i arbejdslivet, i skolen, i privatlivet, på sociale medier går hen og bliver en kronisk belastning. Det er noget, der hele tiden tynger os, snarere end det er noget, der er med til at berige os. Det er noget, der trykker os ned- nedtrykker os. Når vi vedvarende skal honorere de her krav, så udmatter det os, og det er det, jeg ser som en mulig forklaring på, at depression er blevet den udbredte lidelse, som vi alle kender til.” Vi har så svært ved at sige fra i dagens Danmark, og være tilfredse med os selv. Anders Petersen kommer her med et godt råd: ”Find noget, der kan give dig glæde hver dag og frem for alt: lad være med at slå dig selv oveni hovedet med alt det, du burde. Der er ikke noget andet, du bør nu, end at tage dig af dig selv og prøve at komme ovenpå igen”.

Så start med at gøre noget nu, giv lige et anerkendende klap på din hårdtarbejdende kollegas skulder og husk: Der er ikke noget, du bør gøre!