Landgrapping: Et spørgsmål om pris og moral

Tekst: Martin Ingvarsen

Kæmpe investeringer i udenlandske jordarealer ødelægger skove, udrydder dyrearter samt terroriserer lokalbefolkninger. Fidusen er, at vi nyder godt af det, men hvem bærer det tunge læs? Spørgsmålet er om ”landgrabbing’’ eller landtyveri, som det så mildt hedder på dansk, overhovedet kan retfærdiggøres?

Billige produkter er efterhånden blevet en folkesport og virksomheder fortsætter den intense priskrig. Nu er tiden inde til at se bæredygtigt på situationen. For hvilke etiske dilemmaer forekommer, når der debatteres landgrabbing? Og kan det etisk retfærdiggøres?

Vi er alle enige om, at søndagens morgenbord skal være lækker og billig! Så billigt som muligt, faktisk. Men til hvilken pris? Vi danskere er ikke bevidste omkring de konsekvenser vores produkter har for dem, der laver dem. Og vi bliver hurtigt stødte, hvis vi bliver spurgt ind til, hvorfor vi foretrækker de billige produkter på vores bord, når vi bliver konfronteret med konsekvenserne.

Hævede levestandarder koster medfølelse

Snakken om frihandel og markedets velsignelser, kaster kæmpe skygger, da producenter er begyndt at opkøbe landbrugsjord i andre lande i jagten på at opretholde de lave priser. 

Vores ønske om billigere, magre fødevarer og grønnere miljø, presser priserne og tvinger fødevareimportører til at søge bredt ud i verden. Dette for at dække vores enorme behov, grådighed og ignorance.

Eksploderende økonomi, hævede levestandarder, samt vores ’’øhem ræk mig lige den billige kaffe’’ munder ud i øget fokus på udenlandske markeder. Den tyske filosof Thomas Pogge hævder, at vi alle har et globalt ansvar, da vi giver vores stiltiende accept, når vi sætter en pakke billigt pålæg på bordet søndag morgen.

Samfundet og virksomheder har, genialt nok, skabt en form for uvidenhed omkring vores købekraft og dennes konsekvenserne; fx greenwashing og så meget andet godt fra havet, at vi med god samvittighed, kan købe vores produkter så billigt som overhovedet muligt.

Hvem tager ansvar?

Er vi så ansvarlige for vores handlinger? Dette er et uendeligt godt spørgsmål, for som borgere i et velstruktureret samfund, er det lettere at få befolkningen til at bræge i flokke og handle ud fra de samfundsdikterede kriterier. Vi blander økonomi og natur sammen og det resulterer i manglende overblik over selve situationen. Vi ved til sidst ikke selv, hvad vores handlinger forårsager af problemer rundt omkring i verden. Vi træffer blot det lette valgt nede i Brugsen og vælger den billige kaffe, fordi den er mere besnærende for vores pengepung. Kan du nikke ja til dette, er du ligesom alle os andre: en typisk forbruger.

Den hånefulde kapitalisme

Nylavet kaffe fylder næseborene i nord mens levebrød bliver konfiskeret i øst. Ja, kapitalismen har mange ansigter. Én af de udsatte er Ali Badri. Han beskriver sine bitre erfaringer med en dansk koncern. Ali Badri er en ud af de mange konfliktsky bønder, som gennem generationer har dyrket Moder Jords marker. Gennem sit lille landbrug, kunne han forsørge sig selv og tjene lidt til kistebunden. Dog ville den umættelige og grænseløse kapitalisme have en bid af kagen og trods kamp og hårde argumenter, havnede Ali i arresten og hans jord blev brugt til plantager med palmeolie til de kære danskere. Mellemhistorien kan I spares for, for det ender lykkeligt:  Ali får sin familiejord tilbage og så er der jo ingen skade sket, vel? Den danske koncern har en god følelse i maven, men Ali kan blot kigge ud over sit uddyrkede stykke jord, hvor han nu skal starte forfra, for at kunne brødføde sin familie og de fremtidige generationer.

Moderne RISK

Men helt, helt overordnet og først og fremmest, må vi jo aldrig glemme, at vi taler om selve betingelsen for landgrapping. Vi må forstå, at sådan foregår det ikke kun i få dele af verden som i Afrika, men faktisk over alt. Det officielle internationale fødevarepolitiske forskningscenter (IFPRI) og Verdensbanken har  i perioden fra 2006 til 2009 opkøbt 45 millioner hektar jord. Til sammenligning, Vil det dække skov-, hav- og landbrugsareal i Danmark 17 gange. Det minder om en god omgang RISK, hvor lande på kryds og tværs opkøber og/eller bekriger hinandens jordarealer i kapitalismens navn, til egne interesser.

Landhandel forhandles på lokalt plan, under korruption og udemokratiske regeringer, der har penge for øje og mangel på etisk dømmekraft overfor lokalbefolkningen. At få børn i en verden som denne og få stillet spørgsmålet om ‘hvorfor gjorde I ikke noget?’, skal være drivkraften for vores motivation af initiativ. Vi har et ansvar for vores børn, vores fremtid og hele menneskeligheden i særdeleshed.