“Du har en holdning til alting, Heidi”

Tekst: Heidi Gram Wallin, 2. semester, sociologi

Sådan sagde min medstuderende Johanne, til mig under det største af mine sammenbrud , sidst i projektskrivningen på 1. semester. Jeg følte, at jeg trak et stort læs i gruppen, tog meget initiativ og stod med meget ansvar. Men, som altid, er der flere sider af samme sag og Johannes kommentar gav mig virkelig noget at tænke over, både i forhold til livet generelt og i min tilgang til projektarbejdet fremover. For hun har ret. Jeg har en holdning til alting.

Da jeg startede på Aalborg Universitet i september 2018, vidste jeg godt, at gruppearbejdet ville blive en udfordring for mig, hvilket også var blandt årsagerne til, at jeg valgte AAU. I min fortid, har jeg ofte oplevet, hvordan jeg, af forskellige årsager, har fundet samarbejde temmelig udfordrende. Jeg er udmærket klar over, at jeg havde/har tendenser til at være … hvad skal jeg kalde det… alfahun? …boss lady? … my way or the highway-agtig? og jeg havde fra starten af vores projektarbejde fokus på at være mere åben og kompromissøgende. Hvilket jeg faktisk også synes lykkes for mig. Sådan nogenlunde, hvert fald. Med hensyn til at have en holdning alting, har jeg indset, hvor drænende det egentlig er at skulle tage beslutninger hele tiden. Derfor øver jeg mig i at mærke, hvornår jeg føler noget stærkt nok til at ’kæmpe’ for det og hvornår noget egentlig er ligegyldigt for mig. Hvilken lettelse! Tak Johanne, for din ærlighed.

Min oplevelse er, at jeg var årsag til at vi, i vores gruppe var meget, meget presset. For mig at se er årsagen til komplikationerne forskel på ambitionsniveauet i gruppen. Vi er alle forskellige og arbejder og trives på forskellige måder og under forskellige omstændigheder. Johanne sagde under mit ’sammenbrud’ at hun hellere ville aflevere et ‘okay’ projekt og stadig have sig selv med og have et liv udenfor, end at aflevere et perfekt projekt og så lide under det, som hun kunne se, jeg gjorde. Den holdning tiltalte mig og jeg forsøgte at adoptere den. Det gjorde jeg virkelig. Men. Nu, hvor vi er kommet over på den anden side, ser jeg anderledes på det.

Den følelse, det giver mig at aflevere et produkt, jeg er glad for og stolt af, giver mig det vildeste kick.

Måske er jeg stadig en naiv rusling og måske jeg bliver klogere med tiden, men jeg nægter at acceptere præmissen om, at det ene udelukker det andet; at jeg ikke kan aflevere et lækkert og velsmurt produkt og samtidig have mig selv med og ikke lide under det. Nu er opgaven at finde ud af, hvordan jeg får det til at lykkes på et studie, der består af gruppearbejde med gruppemedlemmer med forskellige måder at arbejde på og forskellige ambitionsniveauer.

Indtil videre har PBL altså lært mig, hvordan jeg ikke behøver at have en holdning til alting. HURRA! Fremover er det mit mål at lære, hvordan jeg arbejder effektivt i samspil med andre, hvor jeg, i samarbejde med mine gruppemedlemmer, tager det fulde ansvar for mine egne behov for slutproduktet. Det bliver en stor udfordring. Det glæder jeg mig til.

 

Del din oplevelse

Lad andre studerende lære at DIN oplevelse. Send i en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL – All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.