Tekst: Alexander Kokkedal

Boliger skifter hænder

Det er vigtigt at have et tag over hovedet, og i Aalborg er tiden omkring studiestart præget af mange til- og fraflytninger. Kampen om de gode boliger sætter ind, og i en så presset situation, hvor man skal skynde sig at finde noget at bo i, kan man godt komme ud i en situation, der ikke er helt vidunderlig.

Man kan eksempelvis være for hurtig til at hoppe på en lejlighed, hvor udlejeren enten er uvidende om de regler, der gælder for lejeområdet, eller ligefrem er en skidt karl. Kan man ikke finde en lejlighed i byen, er man måske nødt til at drage fordel af en midlertidig boform, fx på campingplads, vandrehjem eller i en container.

Heldigvis er der også mange folk, der står parat til at hjælpe dig. Har du problemer med udlejeren, kunne det være en idé at søge juridisk rådgivning for at få afklaret din retsstilling, og det kan du finde flere steder – enten gratis ved en frivillig retshjælp, eller ved medlemskab af visse foreninger, der yder professionel rådgivning.

Også fra studenterpolitisk side finder du mange unge mennesker, der arbejder for at sætte flere, bedre og billigere studieboliger på dagsordenen. De kører kampagner, er fremme i medierne og står altid parat til at høre, hvad du har at sige.

Har man problemer, søger man hjælp, og nedenfor er nogle gode bud på, hvor hjælpen kan hentes, så du midt i en stresset studiestart får styr på boligen og i stedet kan kanalisere din energi mod at få det optimale faglige udbytte af undervisningen.

 

Få styr på lejeloven

Boligportalen Akutbolig.dk kunne sammen med Lejerens Frie Retshjælp, hvor jura- og erhvervsjurastuderende yder gratis rådgivning inden for lejeretlige spørgsmål, i juli 2017 offentliggøre Lejeloven.dk, der indeholder en gennemgang af selve lejeloven, foruden artikler om bl.a. indflytningssyn, krav til lejekontraktens indhold og depositum.

Hjemmesiden blev oprettet i håbet om at gøre kompleks viden inden for det lejeretlige område lettilgængeligt for enhver. Mike Vestergaard, bestyrelsesformand og stifter af Lejerens Frie Retshjælp, har med sit team af frivillige rådgivere gennem sommeren modtaget mange henvendelser fra studerende, der enten flytter til eller fra Aalborg.

Han nævner udflytning som en typisk problemstilling, hvor udlejere godt kan finde på at kræve mere end det lovlige i forhold til istandsættelse: ”Lad os nu sige, at man har overtaget et lejemål, hvor det ikke har været i tiptop stand, men udlejer lige pludselig kræver det nyistandsat. Det bliver en forholdsvis dyr udgift. Loven foreskriver, at man ikke kan sætte det bedre i stand, end da man selv overtog det.”

 

Det formelle gør forskellen
Spørgsmål om depositum er hyppigt forekommende ved fraflytning. ”Generelt er folk meget kede af at komme af med deres depositum. Det er penge, man forventer igen. Udlejer kan være helt fair omkring det – og det er hovedparten selvfølgelig – men der er også nogle af dem, der ser det som en ekstra indtægt.” advarer Mike Vestergaard.

Vigtigt er det at vide, at der senest to uger efter fraflytning skal være afholdt et fraflytningssyn, og at udlejer inden for de to uger skal have kontaktet den fraflyttede, hvis den fraflyttede skal betale for arbejder i lejemålet.

Man skal være opmærksom på, om regninger i forbindelse med fraflytning kommer fra et gyldigt sted, og hvorvidt de er leveret korrekt. ”Vi har haft flere sager nu, hvor man faktisk har fået hele depositummet tilbage, bare på grund af at formalia ikke er overholdt.” fortæller Mike Vestergaard.

 

Frivillige øjne på lejekontrakten

Mike Vestergaard råder til, at man altid læser sin lejekontrakt igennem. Specielt lejekontraktens § 11 er vigtig at læse, da det er her, at udlejer kan fravige lejelovgivningens almindelige regler og de øvrige bestemmelser i lejekontrakten og desuden tilføje lejer yderligere forpligtelser.

Lejerens Frie Retshjælp tilbyder selv gratis gennemlæsning af lejekontrakter, så en mulig eller nuværende lejer har mulighed for at se, hvad vedkommende går eller er gået med til ved at underskrive kontrakten, og om alt er juridisk i orden.

Også for at få afklaret sine rettigheder som lejer, kan det være en god idé at få hjælp. ”Vi havde én, der havde fået studieophold i London, hvor personen så ville fremleje sin lejlighed, og denne person opfyldte kriterierne for dette, men udlejeren ville ikke acceptere det.” fortæller Mike Vestergaard. ”Vi gik så i dialog med udlejeren, og der var ikke nogen saglig begrundelse for, at han skulle afvise det, men han havde tidligere haft en dårlig oplevelse med det. Det endte til sidst med, at lejeren fik lov til at fremleje, og så kunne han tage til London.”

 

En god forsikring

Skulle man savne professionel rådgivning i lejeretlige spørgsmål, er der også en række foreninger, der står parat til at hjælpe. En af dem er Danske Lejere, der blev startet op i 2016 af folk med mange års erfaring med lejeret.

Med kontorer flere steder i landet, fem ansatte jurister og omkring 70 frivillige på landsplan, er Danske Lejere klar til at rådgive og vejlede alle lejere i lejeretlige spørgsmål.

Regelmæssigt at kunne drage fordel af Danske Lejeres ekspertise kræver medlemskab. Dog tilbyder foreningen det første råd gratis, når man udfylder formularen på deres hjemmeside, www.danskelejere.dk.

Danske Lejere er i modsætning til specialiserede, gratis retshjælpe, der typisk har en ansvarsfraskrivelse, forpligtet på at yde korrekt, juridisk rådgivning. Signe Lynggaard, kommunikationsmedarbejder hos Danske Lejere, anbefaler at melde sig ind tidligt, så man er sikret: ”Vi anbefaler, at man melder sig ind som en form for forsikring, for ofte kommer man til at melde sig ind for sent, og så er sagen gået i hårdknude, og man har måske haft en forkert dialog med udlejeren.”

 

Hjælpen kommer ud til dig

Studentersamfundet har indgået et samarbejde med Danske Lejere, der har mundet ud i foreningens fremmøde på universitet 5. og 6. september på henholdsvis BasisBaren og kantinen på Fibigerstræde, hvor studerende har kunnet få deres lejekontrakt læst igennem og i øvrigt stille spørgsmål til Danske Lejeres rådgivere.

Senere kommer der i februar et oplæg om fremleje, og i juni et om fraflytning og indflytning, hvor det især er kandidater, man håber på at kunne nå.

Spørgsmålet om indflytning og specielt indflytningssyn er et område, hvor mange lejere ikke har tilstrækkeligt kendskab til de lejeretlige regler, som man skal være opmærksom på. Ved et indflytningssyn registreres fejl og mangler ved det udlejede, som så enten bliver udbedret eller skrevet ind i indflytningsrapporten, så lejeren ikke kommer til at skulle betale for dem.

”Har udlejeren mere end ét lejemål, så skal han lave et indflytningssyn. Gør han ikke det, har han ikke noget krav at stille over for lejeren, der fraflytter.” fortæller Signe Lynggaard.

Senest to uger efter indflytning bør man selv gå sit lejemål igennem, hvor man tager billeder af alt og sender det til udlejer, som man beder om at kvittere for, at han har modtaget det. ”Når man er færdig som studerende, har man måske ikke lige 40.000 kr., som man kan betale udlejer for istandsættelse, og man vil gerne have sit depositum igen. Jo mere man får dokumenteret ved sin indflytning, jo bedre er det, og det er vigtigt at overholde sine frister.” konstaterer Signe Lynggaard.

Boligsituationen i Aalborg
Hjælpen er der altså til det lovtekniske. Men hvordan står det til med studerendes muligheder for overhovedet at finde bolig? Som en hjælp til nye studerende har Aalborg Kommune ”Tag over hovedet-garanti”, der går ud på, at man som studerende sikres midlertidigt ophold fx på et vandrehjem, så længe man reelt er boligsøgende.

For at kunne drage fordel af ”Tag over hovedet-garantien” skal man bl.a. være ansøger hos foreningen AKU-Aalborg, der beskæftiger sig med anvisning af lejemål i Aalborg.

Et spørgsmål er så, om disse tiltag virker? Studenterpolitisk ordfører hos Studentersamfundet, Simon Mæng Tjørnehøj, har den opfattelse, at ”Tag over hovedet-garantien” generelt har fungeret i byen. ”Aalborg har i mange år været speciel i forhold til de andre studiebyer, fordi vi har været rigtig gode til i hvert fald at have billige boliger, så folk ikke skal ramle ind i mange snydepelse og diverse andre ting.” siger han.

”Men vi er heller ikke i tvivl om, at selvom der bliver bygget en masse studieboliger, så er boligsituationen i Aalborg helt generelt ved at blive mere problematisk.” fortæller Simon Mæng Tjørnehøj. ”Aalborg er den større by i Danmark, hvor huspriserne stiger mest, så i fremtiden kommer vi formentligt også ind i et større problem med at kunne finde rentabel bolig for de studerende.”

Hop ikke ud i noget
Når man kommer langvejsfra, og man ikke har sit eget sted at bo, kan man blive nødsaget til at ty til midlertidige boformer af skiftende kvalitet. Aalborg Vandrerhjem, på Skydebanevej i Vestbyen, har før været brugt til at huse studerende.

”Udover det har der også været containere oppe til at huse dem i de tidligere år, når de er kommet, og der er jo nogle dybt problematiske ting ved det.” nævner Simon Mæng Tjørnehøj. ”For det første er det meget dyrt i forhold til, hvad du får, og når du er i en studiestart i forvejen, så er du meget stresset og har brug for at have dit eget.”

Med containerne har der været eksempler på, at fem studerende har måttet deles om 10 kvm. Simon Mæng Tjørnehøj er kritisk over for løsningen. ”Det er en uholdbar situation, hvor nogle godt kan blive presset ud i at finde noget privat og kan komme ud i en situation, hvor de kan føle sig pressede til at hoppe på en bolighajs limpind.” hævder han.
Simon Mæng Tjørnehøj henviser til, at færre studerende er blevet optaget på en videregående uddannelse i år end sidste år og lægger vægt på, at man opretter flere studieboliger. ”Vores mål er, at nu hvor boomet med de studerende er stoppet, må studieboligerne også komme op på det niveau, hvor vi kan have tag over hovedet på alle – fra de studerer, og til de er færdige med at studere.”
Han råder desuden studerende til ikke at hoppe på den første og den bedste bolig. ”Føl dig ikke presset til noget. Der er mulighed for at overnatte hos folk. Afprøv alle andre muligheder. Hvis du oplever noget problem, så tag kontakt til nogen. Tag kontakt til Studentersamfundet.”

Den landsdækkende indsats
Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der er en landsorganisation for studerende, med Studentersamfundet blandt sine 16 medlemsorganisationer, arbejder på et nationalt plan for at give studerende bedre vilkår. Deres politikpapir på boligområdet, ”Betalelige boliger til alle studerende”, foreslår bl.a. at give kommuner ret til at øremærke grunde til alment byggeri, at politikere forpligter sig til at ombygge tomme og velegnede kommunale bygninger til studieboliger, og at renovationer til beskedne beløb ikke skal kunne medføre en utilsvarende forhøjet husleje, som det er tilfældet nu med boligreguleringsloven § 5, stk. 2.

Rasmus Kjær Slot, levevilkårspolitisk næstformand i DSF, forklarer, hvordan organisationen arbejder med at forbedre studerendes vilkår på boligområdet: ”DSF holder møder med områdets ordfører og rådgiver om potentielle løsninger. DSF var i efteråret bl.a. medunderskriver på en opfordring til Erhvervs- og Vækstministeren om at revidere planloven for at øge perioden, hvor det er muligt at bygge midlertidige boliger, for på den måde at kunne tage spidsen af problemet med boligmanglen.”

Derudover assisterer DSF sine medlemsorganisationer i arbejdet med at påvirke kommunerne til at sikre betalelige ungdomsboliger.

”Endeligt mødes vi med repræsentanter for fonde og andre interessenter, som overvejer at gå ind på markedet for at fortælle, hvad en god ungdomsbolig kræver, bl.a.  på huslejefronten.” fortæller Rasmus Kjær Slot.

 

Hvad er bedst at bo i?

Hvis man som boligsøgende står i den situation, at man ikke ved, om man målrettet skal gå efter en almen eller privat bolig, råder Rasmus Kjær Slot til det første. ”Fordelen ved almene boliger er, at der er et loft i almenboligloven på, hvor meget man kan opkræve i husleje. Nyere private boliger er ikke underlagt prislejeregulering, hvorfor der er fri prissætning, hvilket, alt andet lige, fører til en højere husleje.”

Som noget andet findes der problematikker med private lejeboliger, som man ikke finder med offentlige. ”[D]et er lovbestemt, at det kun er en bestemt gruppe mennesker, som må leje almene ungdomsboliger, hvorimod alle kan bosætte sig i private lejeboliger.” nævner Rasmus Kjær Slot. ”Derfor kan vi med sikkerhed sige, at flere ungdomsboliger – der per definition er almene – vil betyde flere boliger netop til studerende, hvorimod flere private lejeboliger kan komme alle til gode.”

Skulle man have nogen interesse i at engagere sig (studenter)politisk på boligområdet, er der mange måder at gøre det på. Rasmus Kjær Slot foreslår at blive aktiv i det lokale studenterråd, som kan hjælpe med at udøve lobbyarbejde over for byrådet, og hvis man bor i en almen bolig, kan man stille op til boligforeningens bestyrelse.

Og på god, gammel demokratisk vis kan man også afgive sin stemme. ”Der er kommunal- og regionsrådsvalg d. 21. november. Det vil være oplagt i den forbindelse at prøve at sætte fokus på boligmanglen i landets studiebyer, også i Aalborg.” slutter Rasmus Kjær Slot.