Tekst: Alexander Kokkedal // Foto: Rikke Sønderby

 

Skinnende nye siddepladser

Kroghstræde 3 kunne efter nytår slå dørene op for de studerende og byde dem på synet af talrige nye siddepladser med lydisolerede vægge til siden, der byder på såvel strøm som belysning og endda sorte tavler at skrive på.

Det er ikke julemanden, der har været forbi med dem – deres tilstedeværelse skal simpelthen ses som led i Aalborg Universitets arbejde med at nå de mål, det har sat sig for i strategiplanen ’Viden for verden’ for 2016-2021 om sikringen af det gode studiemiljø.

At man netop på bestyrelsen har vedtaget at arbejde mod studiemiljøets bedring har ført til, at der er udarbejdet en videre strategi for området, som læseren muligvis har stiftet bekendtskab med i form af de hvide hæfter med titlen ’Strategi for studiemiljø’.

I denne strategi er der tre fokusområder, hvor det første er studiearbejdspladser, der ikke skal forveksles med studiejob, men simpelthen relaterer til borde, infrastruktur og lokaler – altså de fysiske omgivelser, der understøtter læring. På AAU kan man finde mange studerende, der aktivt beskæftiger sig med sikringen af det gode studiemiljø, og vi vil snakke med nogle af dem og lade dem fortælle os om deres ambitioner for området.

 

Studiemiljørådet – hvad er det for en størrelse?

Tilbage i 2015 startede processen med at stable et organ på benene, der beskæftigede sig særskilt med studiemiljøet på AAU. Studiemiljøudvalget, som det hed dengang, skulle være et beslutningstagende organ, hvor studerende ville have et forum til at udtrykke deres tilfredshed eller utilfredshed med studiemiljøet og finde en løsning.

Siden navneforandringen til Studiemiljørådet i midt-2016 er der ikke længere så meget beslutningstagning at komme efter, men organet udøver dog sin rådgivende funktion over for prorektor, der så er den, der bestemmer, hvad der skal gøres.

Simon Mæng Tjørnehøj læser Medicin på 6. semester og er studenterrepræsentant i Studiemiljørådet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og kan berette, at prorektoren dog lytter til rådets indstillinger: ”Der har ikke været nogle for alvor kontroversielle sager endnu, så det synes jeg. Det, vi har haft nu her, det har sådan været lidt ’Gud – I gider lave noget! Fedt! Løb med det! Det bliver godt sikkert!’ Jeg tror, det bliver noget andet, og jeg glæder mig til rent faktisk at finde ud af det, når vi rent faktisk kommer og siger: ’Jamen, så kunne vi godt tænke os dét her.’”

Indsatsen for et bedre studiemiljø foregår på forskellige niveauer. ”Studiemiljørådet er så måske et af de der mere ’high brow’-ting, hvor man nogle gange kan snakke en hel del strategisk fremadrettet. Men det er også der, man strategisk fremadrettet kan få lagt nogle linjer, hvor inden for vi som studerende kan få lov til rent faktisk at gøre noget for studiemiljøet – det vil sige at få skabt den kampagne her for eksempel,” beretter Simon Mæng Tjørnehøj med en hentydning til den fotokampagne, der kommer til at løbe fra uge 10 og fire uger frem, hvor studerende har muligheden for at indsende billeder af faciliteterne på AAU via mail med en kommentar om, hvad der gør netop disse omgivelser gode.

”Man kunne også tage et dårligt eksempel. For eksempel ville jeg tage et billede af kantinen [på Fredrik Bajers Vej 7, red.] og så skrive ’Her har jeg siddet så sindssygt mange gange. Jeg er træt af, at der ikke er nok stikkontakter. Jeg er træt af de her designerstole, som er umulige at sidde på. Jeg er træt af at sidde et sted, hvor folk hele tiden går forbi, og jeg er træt af at sidde et sted, hvor man bliver forstyrret hver eneste gang, der kommer et middagsrush, eller hver eneste gang, at der er nogen, der skal til og fra forelæsninger’ eller noget i den stil,” fortæller Simon Mæng Tjørnehøj.

Han kan berette videre om de særlige kendetegn for den dårlige studiearbejdsplads: ”I min verden så snart du bliver isoleret uden selv at ville være isoleret, så føler jeg, at det bliver en dårlig studiearbejdsplads. Læsesale, hvor man ligesom kan lukke sig inde, er rigtigt godt, men hvis du ikke har mulighed for at være et sted, hvor de andre fra din uddannelse også er, sådan så du ved, at I har gruppelokaler dér, og I har et gruppelokale dér eller et eller andet, så på den måde bliver det trukket væk fra hinanden. Du ved at den med, man opdeler studerende fra deres eget rum på en eller anden måde.”

 

Hvorfor beskæftige sig med det?

Hvorfor det er vigtigt at have gode studiearbejdspladser forklarer Simon Mæng Tjørnehøj med det faktum, at man reelt ikke kan koncentrere sig om at arbejde, hvis der ikke er styr på de fysiske rammer: ”I det senere stykke tid, så har der været flugt fra universitetet i form af, at folk sætter sig ind i byen på Hovedbiblioteket til trods for, at der er larm og ballade der hele tiden, men det er for dem jo en studiearbejdsplads. Så er det jo der, hvor vi bliver nødt til at kigge på, at så må vi gøre det bedre, fordi det gør noget, om du er på dit studie. Det gør, at du er sammen med din uddannelse, og du er sammen med din underviser.”

Man ønsker i Studiemiljørådet at finde fælles målsætninger at arbejde ud fra. ”Det er lidt det sjove, fordi at studiearbejdspladser også er så varierede på Aalborg Universitet. Til at starte med brugte vi jo det ord, som vi altid har brugt, ’grupperum’, indtil vi fandt ud af, at humanisterne blev pissesure, fordi det eksisterer ikke. Altså det har humanister ikke, så derfor var det også sådan lidt ”Nå, men så må vi finde fællesgrund et eller andet andet sted.”

Simon Mæng Tjørnehøj snakker om arbejdet i rådet og nævner blandt andet diskussionen om, hvem der skulle kunne komme ind i hvilke bygninger: ”Vi har også diskuteret i Studiemiljørådet, om man skal have adgang til alle steder som studerende. Du ved, for eksempel, så kan jeg ikke komme ind på CREATE, fordi at jeg hører til herude. Jamen, er det ikke mit universitet? Så det er også helt sådan nogle sager, vi nogle gange er inde i at diskutere med det institut, som har den her bygning – skal andre folk også have adgang til den?”

 

Historisk Forening og de solide arbejdspladser

Ved siden af Studiemiljørådet har vi også forskellige studenterforeninger, der er til for de studerende og gør en indsats med at italesætte ønsker for studiernes fysiske faciliteter.

Steffen Elias Nielsen læser Historie på 10. semester, er ansvarshavende chefredaktør på historiestudiets blad ’Pergamentet’ og formand for Historisk Forening (HiF). På Kroghstræde 1 mødes jeg med ham og Jacob Patrick Poulsen, der er bestyrelsesmedlem i HiF og læser på 4. semester.

Steffen Elias Nielsen beskriver HiF som en forening, der forsøger at varetage de sociale og faglige pladser, som er på Kroghstræde 3: ”Det startede tilbage i 2014 med en lille, god idé blandt de studerende om, at der skete ikke rigtigt noget herude på Krogh 3, så vi besluttede os for, at nu laver vi en forening for at fremme processen, og det udvikler sig lynhurtigt, fordi vi kunne mærke, at der var opbakning til den kamp med nye studiepladser og forbedret socialt miljø.”

I HiF forstår man at værdsætte de gode studiearbejdspladser. ”I første omgang når vi siger ’studiearbejdspladser’, så er det jo, at det skal være arbejdspladser, hvor man kan sidde i lang tid og arbejde. Det skal være ergonomisk korrekt. Det er ikke nok med at sidde på en tilfældig kantinestol og få ondt i ryggen efter bare to timer, for så har man bare lyst til at komme hjem. Så når vi siger ’studiearbejdspladser’, så skal det være gode, solide arbejdspladser, hvor du virkelig kan få noget for dagen, uden at bekymre dig om, at du får ondt i ryggen eller sådan noget. Du skal have lyst til faktisk at komme ind og sidde der,” siger Steffen Elias Nielsen.

Det er en tanke, som Jacob Patrick Poulsen kan støtte op om: ”Og også det der med, at der er et roligt miljø – altså hvor man kan arbejde, og hvor man ikke rigtigt bliver forstyrret af andre medstuderende eller andre ansatte. Det er også derfor, vi har arbejdet for at opstille de borde ovre på Kroghstræde 3 – for at vi kan skaffe nogle yderligere arbejdspladser til de studerende, og det har vi også gjort herinde på Kroghstræde 1. Det har ligesom været vores koncept, at vi gerne har villet være med til at skabe nogle nye og mere produktive arbejdsmiljøer for de studerende.”

Netop på Kroghstræde 1 har man kunnet stille en læsesal til rådighed for de studerende til at arbejde i. Steffen Elias Nielsen beretter: ”I forhold til studiearbejdspladser kan man sige, at sidste år – i maj – kom der studiearbejdspladser derinde, og det betød faktisk, at dem, der sad og skrev speciale, fik den her gode arbejdsplads. Alle dem, som sad derinde og arbejdede, de afleverede til tiden og klarede eksamen rigtigt godt, så det viser jo netop, at der kan gøres noget.”

 

Hvor meget kan gøre en forskel?

De nye studiearbejdspladser på Kroghstræde 3 har været en større investering, men dyrt behøver det ikke nødvendigvis at være at forbedre de fysiske omgivelser betragteligt.

Ofte kan nogle helt lavpraktiske ting gøre det, og for Kroghstræde 1’s vedkommende peger Steffen Elias Nielsen på den lidt tilfældelige placering af møblementet, og at der allerede er elstik i gulvet. ”Samtidig har vi også noget oppe at vende hos CGS-instituttet om nye vandautomater – altså sådan nogle, der giver iskoldt vand som ovre på AUB, fordi de vandhaner, vi har tilgængelige nu, er enten ude på toilettet, eller giver os lunkent vand. Det er småting, men det vil helt klart være med til at forbedre studiemiljøet herude,” fortæller Steffen Elias Nielsen.

De fysiske rammer kan også være med til at understøtte tværfaglighed og bane vejen for at kunne få nogle interessante arrangementer sat i værk. Jacob Patrick Poulsen fremhæver det at kunne drage fordel også af andre fakulteters rum: ”Det behøver jo ikke kun dreje sig om Det Samfundsfaglige Fakultet, men man kan også godt udnytte de andre og så lave det på tværs af universitetet – f.eks. ved at sætte fokus på sociale arrangementer med de studerende fra forskellige studier, eller også paneldebatter som Steffen Elias Nielsen foreslår. Det kan være med til, at man får en ny vinkel på nogle forskellige studier og nogle nye vinkler på, hvordan man for eksempel ville tilgå en bestemt problemstilling.”

Det har været en løbende proces at sikre fremskridt, og Steffen Elias Nielsen reflekterer over sin egen studiestart: ”Man kan godt mærke, at bygningen er fra 80’erne, før hvor bærbare computere kom ud. Da jeg startede her i 2012, da var der tre stikkontakter i et forelæsningslokale. I dag er der under hvert bord.”

 

Talerør for medlemmerne

Historisk Forening er til for sine medlemmer, og medlemmers problemer med de fysiske omgivelser er noget, man i HiF tager seriøst.

”Vi har sagt til vores medlemmer, at de skal komme til os, hvis de føler, at de har noget på sinde. Problematikken med gruppearbejdspladserne ovre på Kroghstræde 3 var et tilbagevendende problem. Og med MærkBar, der flyttede ind i specialerummet, skabte det harme blandt studerende. I HiF lyttede vi til bekymringerne og foreslog, at MærkBar kunne forblive i lokalet, hvorimod håndbogsbiblioteket på Krogh 1 omdannes til en læsesal,” siger Steffen Elias Nielsen.

HiF bestræber sig på hurtigt at kunne besvare henvendelser, og Jacob Patrick Poulsen fremhæver fordelene ved et medlemskab: ”Vi gør meget ud af at engagere os på de sociale medier – altså for eksempel inde på Facebook. Der har vi siden ”Historisk Forening AAU”, hvor studerende kan følge med i vores engagement og tage kontakt til os. Samtidig kan man for et symbolsk beløb blive medlem af HiF for livstid og dermed gøre brug af de medlemsfordele, som rabat på arrangementer arrangeret af HiF, og drage fordel af aftalerne vi har med eksterne partnere som f.eks. ReKom. Vi har mange medlemmer fra historiestudiet, men HiF er for alle studerende på AAU.”

Steffen Elias Nielsen ønsker at understrege HiF’s målrettethed på studiemiljøområdet: ”Studiemiljøet er det, vi prioriterer allermest. Det er rammerne for, at vi har et ordentligt læringsmiljø, der er i tiptop stand – være sig fysisk eller psykisk. Vi laver også arrangementer som et fagligt- og socialt supplement til uddannelsernes egne tilbud. En glad studerende er en effektiv studerende.”

 

POLIS – universitetets bedste forening

På Fibigerstræde 3 finder man bygningen, der huser Institut for Statskundskab. Gennem dennes sindrige netværk af røde murstensvægge når man frem til Det Sociale Rum, der agerer fredagsbar og værested for alle studerende på Institut for Statskundskab. Dette rum vil blive renoveret i den nære fremtid som resultat af aftale mellem studenterforeningen POLIS og betjentene såvel som indretningsarkitekterne og er derfor et godt sted at mødes til en snak om det fysiske studiemiljø.

Det er her, at vi mødes med Mattias Schou, der går på 8. semester, og Mathilde Kirk, der går på 6. Begge er de aktive i POLIS, der efter formand Mattias Schous egen udtalelse er universitetets bedste forening. ”I forhold til studiets relative størrelse, så er vi jo en stor forening med mange medlemmer. Instituttet dækker vel cirka 700 studerende, og vi har vel cirka 500 medlemmer, så vi har en stor base af studerende, og det betyder også, at der er stor tilknytning til, hvad vi foretager os, uanset hvad det er. Uanset om det er faglige arrangementer, sociale arrangementer eller studenterpolitisk valg,” fortæller Mattias Schou.

Mathilde Kirk beretter om, at man i POLIS har haft størst fokus på det sociale område, men at fokus på faglighed er kommet med efterhånden, som der er blevet overskud til det i bestyrelsen. Hun kan nævne, at POLIS’ tilbud omfatter den månedlige fredagsbar, et par fester pr. semester, spilaften og studieture. ”Til forelæsninger er der mange, der føler, at de ikke kender nogen mennesker, og så kan vi ligesom varde lidt op med det ved at have noget herovre,” fortæller Mathilde Kirk.

I erkendelse af og tillid til POLIS’ effektivitet har Institut for Statskundskab lagt en større del af ansvaret for det sociale miljø over på foreningen – for eksempel i forhold til introseminaret for studerende på 2. semester. Mattias Schou forklarer: ”Jeg ved egentlig ikke, om de lige selv syntes, de havde overskud til det, og så havde vi nogle rigtigt dygtige kræfter i foreningen, som havde kæmpet for at få lov til det, og lige siden første gang vi afholdt det sidste år, har det været en kæmpestor succes. I år tror jeg faktisk, vi var cirka 80-90 studerende af et studie på 110-120.”

 

Udfordringer med faciliteter

Mattias Schou fortæller om de problematikker, man oplever i forhold til at finde gode studiearbejdspladser: ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at universitetet har haft problemer med for eksempel at have nok lokaler til de studerende, sådan at studerende simpelthen har været nødt til at tage ind til byen eller tage hjem til sig selv, og det er også noget, vi har mærket rigtigt meget herovre.”

For Mathilde Kirk spiller det en rolle, at når der så er lokaler, skal de også være tilstrækkeligt udrustede: ”Det er fint nok, at der er rum til det, men hvis de ikke er udstyret – at der ikke er lys, der virker derinde, eller at der ikke er udluftning – så er det lidt ligegyldigt, at rummet er der, hvis ikke det kan bruges i en hel dag.”

Mattias Schou kan erklære sig enig i manglen på godt udstyr og er i tvivl om, præcist hvor man skal starte med at sætte ind med forbedringer, for der er meget at gøre: ”Det kan godt være, at det er mig, der ikke har overblikket, men jeg har svært ved at se, hvor henne det ville være mest hensigtsmæssigt at begynde i forhold til de mangler, jeg synes, der er. Fordi det er ikke kun i de frie pladser, de studerende har, når de er færdige med at have forelæsninger. Det er også inde i nogle af de her seminarrum, hvor der sidder 50-60 studerende og modtager undervisning, hvor sæderne er gået i stykker.”

Der er en generel tendens til, at studerende på Politik og Administration tager over på Fibigerstræde 2 og 4 i stedet for, da der er for mange studerende i forhold til de faciliteter, der faktisk er til rådighed. Tidligere forsøg på at gøre Fibigerstræde 3 mere rart at arbejde i har også kun haft tvivlsom succes.

”Al vores undervisning har foregået i Auditorie C, og der har de lavet om, og det er blevet rigtigt fint bortset fra, at uanset om du er høj eller lille, kan du ikke nå din computer,” fortæller Mathilde Kirk: ”Hvis de så fikser det og bruger penge på det, kan de lige så godt gøre det ordentligt til at starte med i stedet for at lave noget, som ingen gider sidde på. Altså alle foretrækker, at vi bliver sendt over i Fib 11 i stedet for at sidde inde i det auditorie, de lige har fikset. Det er sådan lidt spild og dumt, fordi de ikke lige har gidet spørge de personer, der faktisk skal bruge det.”

Mattias Schou understreger dog, at der er stor velvillighed fra personalets side, når det handler om at samarbejde for skabe et bedre studiemiljø: ”Der blev blandt andet afholdt et stort arrangement nede på CREATE nede ved havnen, hvor fokus var på, hvad vi som studerende i samspil med VIP’ere og administrationspersonale kan gøre for universitetets fysiske studiemiljø.”

Han erkender, at bygningens alder er en udfordring: ”Vi ved også godt, at det er svært for eksempel i den her bygning at modernisere den helt – den er gammel, der er ikke ret meget plads til at starte med, men vi kunne måske godt alligevel tænke os at samarbejde med fakultetet omkring det.”

 

Det sociale i front

Som tidligere nævnt, har POLIS i høj valgt at fokusere på at bedre det sociale studiemiljø, netop på baggrund af de erfaringer, man på studiet har gjort sig om studerende, der sidder udenfor noget fællesskab.

Mattias Schou fortæller: ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi som forening tit hører historier om studerende, der helt melder sig ud af de sociale fællesskaber, og jeg synes i hvert fald, at vi oplever en tendens til, at de studerende individualiserer sig og låser sig inde i deres egne, meget små fællesskaber – eller helt undlader at søge i nogen fællesskaber – og det er der ikke nogen af os, der mener er fagligt, personligt eller socialt forbedrende eller styrkende på nogen måde.”

Mathilde Kirk peger på, at frafaldsprocenten siger, at de fleste studerende falder fra grundet ensomhed, og at en modernisering af de fysiske rum kan modvirke dette og fremhæver Det Sociale Rum som eksempel: ”Bare det at møde op en fredag i måneden, og så er det sociale på plads nok til, at man i det mindste gider møde op til forelæsningen, hvis der bare er nogen, der siger godmorgen til én. Jeg var tutor forrige år, og der fik vi hele tiden at vide, at ensomhed er grunden til, at folk stopper, så vi skal sørge for, at de kan lide hinanden – og det er rigtigt nok.”