Tekst: Alexander Kokkedal
Studiejob – noget for dig?
Der kan være mange grunde til, at man vælger universitetet. Nogle gør det for at kunne komme ud på den anden side og tjene en masse penge, nogle fordi de brænder for det, de læser og makker med, nogle på grund af presset fra deres omgivelser, og nogle læser som led i en selvrealisering. Så er der også alle tænkelige kombinationer af dem.
Hvad ens begrundelse for at tilbringe 5-6 år af sit liv på campus så end er, kan det sagtens tænkes, at man på et tidspunkt føler et behov for at prøve teorien af i praksis – og med ’praksis’ menes ikke blot virkelighedsnære cases, men at komme ud på en egentlig arbejdsplads og prøve sine evner af, og hvor ens indsats har direkte, håndgribelig betydning for eksempelvis den virksomhed, man arbejder for.
Men hvad skal man dog gøre, hvis man ønsker at finde et studiejob? Hvordan gør jeg mig tiltrækkende for et arbejdsmarked, der måske ikke helt forstår, hvad jeg kan? Og hvad får jeg som studerende helt præcist ud af at bruge min ’fritid’ på et kontor fjernt fra studiet?
Disse spørgsmål ønskes besvaret, og det har været muligt at hente gode råd fra såvel AAU, den øvrige forvaltning, erhvervsliv som en studiejobber selv.
Kontakten med erhvervslivet
På Fibigerstræde 15 ligger AAU Karriere (tidligere ’Karrierecentret’), der har som overordnet formål at bygge bro mellem de studerende og erhvervslivet. Dette opnår de dels ved at afholde kompetenceafklarende kurser og målrettede undervisningsforløb på visse studier, ligesom de står for tilbuddet AAU on Demand, hvor studerende fra Aalborg Universitet kommer ud at undervise på de danske gymnasier. De er ligeledes ansvarlige for alumnenetværket AAU Alumni og Karrieremessen, der blev afviklet i marts måned.
Tinne Tranum er ansat som fuldmægtig på AAU Karriere. Hun fortæller om samarbejdet med de nordjyske virksomheder: ”Vi besøger nordjyske virksomheder for at informere dem om muligheden for at samarbejde med vores studerende i forhold til job, studiejob, praktik og projektsamarbejde. Vi hjælper virksomhederne med at formulere opslag, som de skal lægge på jobbank.aau.dk, der er målrettet studerende og nyledige kandidater,” og Tinne fortsætter: ”Det er her, de studerende orienterer sig, når de har brug for studiejob, praktik- eller projektsamarbejde”
Godt klædt på
AAU Karriere har flere karrierevejledere ansat, som hjælper de studerende med at blive afklaret og klæder dem på til at kunne formidle, hvilke kompetencer de har, og hvordan de sælger disse til en potentiel arbejdsgiver.
Tinne Tranum udtaler: ”Hvis de for eksempel skal sælge sig selv ind til et studiejob, kan vi rådgive dem i forhold til ansøgning, CV og jobbanken. Men den studerende skal selv være opsøgende i forhold til at kontakte virksomheder og søge i jobbanken efter ledige stillinger.”
Fordelene ved at have et studiejob er mange, og Tinne peger på dets indflydelse på, hvor hurtigt man kommer i arbejde efter endt uddannelse: ”Det gør en kæmpe forskel. De undersøgelser, vi laver, viser, at hvis man har et relevant studiejob, øger det ens chancer for at komme hurtigt i job efter endt uddannelse med cirka 25 %.”
Selvom det er bedst at have et studierelevant arbejde, mener Tinne Tranum, at det er godt i det hele taget at have et job ved siden af studiet, og studierelevante job hænger ikke på træerne: ”Vi tilskynder, at de studerende får noget erfaring fra arbejdsmarkedet, også under studiet. Et studiejob, der ikke relaterer til ens studie, giver stadigvæk et kendskab til arbejdsmarkedet og mange personlig kompetencer, som er supergode at have på sit CV, når man skal søge job.”
Platforme og målsætninger
Klikker man sig ind på en lille hjemmeside ved navn StudyAalborg.dk, vil man finde et site, der formidler en bred vifte af relevante informationer for studerende i Aalborg på såvel videregående, gymnasiale som erhvervsuddannelser. På hjemmesiden kan man finde links til alt fra boligportaler til arrangementer og ja – til studiejobs.
Alexander Fich studerer Politik og Administration på AAU og er ansat som studentermedhjælper ved direktørens sekretariat i Aalborg Kommune. Blandt mange andre arbejdsopgaver beskæftiger han sig med Study Aalborg, som foretagendet hedder, og om dets arbejde forklarer han: ”Det, Study Aalborg grundlæggende laver, er, at vi koordinerer forskellige arrangementer til de studerende. Vi arbejder meget med planlægning af messer, og så sidder vi også i arbejdsgrupper med andre initiativer i Aalborg Kommune, og så er vi sådan en informationsportal for alt det, som vi gerne vil have, at de studerende skal vide fra Aalborg Kommunes side af.”
Jeg møder ham på Fibigerstræde sammen med Mette Gregersen, der er konsulent i Business Region North Denmark (BRN), som bygger på et nært samarbejde med regionen og dens kommuner. Mette Gregersen forklarer: ”I store træk beskæftiger vi os med vækst og udvikling i Nordjylland. Vi er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, som er gået sammen, fordi man tænker, at man kan gøre mere i fællesskab ved at sætte nogle ting i gang sammen.”
Blandt andet ønsker man i BRN at skabe flere studiejobs. ”I 2015 besluttede bestyrelsen, at vi gerne ville skabe 1.000 nye studiejobs i hele Nordjylland. Det projekt har man så sat i gang med fælles tværkommunale aktiviteter, og så er hver enkelt kommune ansvarlig for implementeringen af at opnå de her måltal,” beretter Mette Gregersen.
Study Aalborgs indsats på området om studiejobs kommer til udtryk gennem deres formidlende rolle. Alexander Fich fortæller: ”Det er primært vidensdeling. Vi prøver at videreformidle kontakter. Eksempelvis har BRN lavet det her initiativ med nye studiejobs, og der linker vi så til deres hjemmeside, og så slår vi nogle gange praktikantstillinger op på Facebook. Det er mere videreformidling af det, som sker i forvejen.”
Som noget særligt relevant nævner Alexander Fich indsatsen ’STAY!’, der som netværk beskæftiger sig med at synliggøre og skabe jobmuligheder: ”Det er bare at gå ind at følge STAY!’s LinkedIn-profil, hvor vi ligesom har samlet nogle forskellige aktører fra hele Aalborg Kommune fra alle de forskellige grene, der sidder og kan skiftes til at formidle alle de her superspændende initiativer, der sker for de studerende med hver vores særkompetencer i de forskellige steder, hvor man nu sidder. ”
Studiejob – hvorfor dog det?
Man kunne vel forestille sig, at bare det at komme igennem sin uddannelse ville være tilstrækkeligt til at gøre sig attraktiv for arbejdsmarkedet, og at studiejob måske spiller en underordnet rolle.
Mette Gregersen peger her på, at udover studiejob i en virksomhed åbner dørene for at blive ansat i virksomheden, når man er færdig med sit studie, ligger der også en værdi i at kunne nå en gensidig erkendelse virksomheden og den studerende imellem af, hvad den ene part efterspørger, og hvad den anden part kan: ”Hvis der er noget, der ligesom spiller dér, så er det helt klart vores overbevisning, at man har nogle fordele relativt til andre, som ikke har haft et studiejob. Det giver jo bare lidt ekstra til CV’et, og man får skabt et netværk, hvilket heller ikke skal undervurderes. I Nordjylland er dit netværk virkelig afgørende for, hvor stort et forspring du har i konkurrencen om at få et job.”
Hun henviser til Alexander Fich, der efter at være begyndt på sit studiejob i Aalborg Kommune har fået en større indsigt i, hvordan det hele fungerer. Denne observation støtter Alexander Fich klart op om: ”Som jeg plejer at sige, giver det en praktisk vinkel på de teorier, man sidder og arbejder med til daglig, som er fuldstændigt uundværlige for at motivere én for at gøre sig ekstra umage med sit studie på en eller anden måde, så man kan se, at der er en årsag til, hvorfor vi sidder og lærer det, vi gør. Nu har vi for eksempel organisationsteori, og der er mange ting, der er direkte overførbare.”
Om det spiller nogen rolle, at studiejobbet er relevant i forhold til sit studie, fremhæver Alexander Fich, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at blive for magelig med en indkomst fra et studiejob, der ikke er relevant. Han mener i stedet, at det kan være godt at træde mere aktivt på banen: ”Altså udfordre sig selv og sige, at det kan godt være, jeg ikke får det her job i første omgang, men hvis jeg bliver ved med at søge og har det lidt mere langsigtede perspektiv, så tror jeg, det er vigtigt at få noget studierelevant versus at være noget, som ikke er. Det tror jeg klart er den bedste langsigtede løsning for de studerende.”
Råd til jobsøgningen
Studiejobs kan være svære at finde, og Mette Gregersen kan give jobsøgende studerende det råd med på vejen, at de kan søge over en større geografisk afstand: ”Noget af det, jeg tænkte kunne være fedt lige at få fremhævet, er, at hvis man har forsøgt at finde et studiejob, og det ikke lige er lykkedes, kunne man godt prøve at søge lidt længere væk fra der, hvor man bor, eller der hvor ens uddannelsessted ligger. Der er nogle virksomheder rundt omkring i regionen, som faktisk er rigtigt ivrige efter at få en studentermedhjælper, men de får ikke så mange ansøgninger, fordi de måske ligger lidt længere væk fra, hvor man typisk bor, hvis man er på en videregående uddannelse.”
Alexander Fich fremhæver en række dyder, der kan hjælpe en på vej mod at finde et godt studiejob: ”Søg bredt, brug dit netværk, sørg for at være vedholdende og tænk også over, hvad det er for nogle kompetencer, som mit studieniveau eller min studieretning giver mig relativt til, hvad en anden person kan – altså hvad er det, jeg kan grundlæggende set. Det, tror jeg, er rigtig vigtigt, og det er det, som jeg lægger vægt på at sige til de studerende, når de kommer og spørger.”
Man kan finde en database over studiejobs på StudiejobNordjylland.dk.
CompanYoung: The Next Generation(s)
Virksomheden CompanYoung ligger til leje ved havnefronten med udsigt over Limfjordsbroen.
Lang vej er de kommet siden den spæde start i 2008, hvor virksomheden blev grundlagt af tre unge mennesker: Mads Bundgaard og Daniel Birkholm, der dengang gik på HTX, og så Kevin Rebsdorf, der gik på HHX.
Co-founderen Kevin Rebsdorf er CEO i CompanYoung og han fortæller om virksomhedens koncept: ”CompanYoung er en virksomhed, der beskæftiger sig med at tiltrække og rekruttere unge. Vores eksistensberettigelse er, at vi skal hjælpe unge til at vælge den rigtige uddannelse, karriere og job, og det gør vi ved at hjælpe virksomheder med at tiltrække og rekruttere unge talenter.”
Virksomheden har om nogen et kendskab til de styrker, der er i at have en studerende ansat, for de har nogle stykker. Gennemsnitsalderen i virksomheden er 28 år, og de har p.t. otte studentermedhjælpere.
Det høje antal ansatte i studiejobs hænger sammen med, at CompanYoung hjælper virksomheder netop med at tiltrække og rekruttere fra generation Y (født slut-70’erne til slut-80’erne) og generation Z (født start-90’erne til start-00’erne). Kevin Rebsdorf fortæller om, hvordan ansættelse i studiejob kan forløbe på virksomheden: ”Mange gange er det sådan, at vi starter med at ansætte en studentermedhjælper. Så arbejder de her i nogle år, og så sker det ofte, at de ender med at få et fuldtidsjob, når de er færdige med at studere, for så er vi også der, hvor vi har tilpas meget arbejde til, at vi rent faktisk også kan ansætte dem fuldtid.”
Unge i studiejob kan agere en form for ventil og varetage visse opgaver på arbejdspladsen, ligesom deres indsats skaber overskuddet til at give sig i kast med nye projekter, man ellers ikke kunne søsætte. ”Alt det der, der ligger henne i bunken af ting og sager, som man rigtigt gerne vil, men man aldrig kommer til, fordi man godt ved, at det er ’nice to’ og ikke ’need to’,” siger Kevin Rebsdorf, der dog understreger behovet for også at få ’need to’-opgaverne udført.
De rigtige værdier vs. de højeste karakterer
Så hvad spiller ind, når man vil gøre et godt indtryk hos CompanYoung?
Kevin Rebsdorf fortæller, at blandt andet et CV, der mere illustrerer hvad man kan, end hvad man har lavet, så man bedre iscenesætter sig selv, er vigtigt. Selve personligheden har en stor betydning – til en vis grad mere end fagligheden: ”Organisatorisk fit betyder ekstremt meget for os. Jeg vil hellere tage 7-tals- eller 10-tals-eleven, som har de rigtige værdier, end jeg vil tage den 12-tals-studerende, som jeg synes er et dumt svin. Holdninger og værdier kommer før kompetence, og vi har en tanke omkring, at flid slår talent.”
Den personlige indsats betyder mere, end det at have et talent, man ikke plejer: ”Hvis man har et talent, men man ikke formår at anvende det, så kommer man ingen vegne, men hvis du har flid, så behøver du ikke have nært så meget talent for, at du kan komme rigtigt langt, og så kan du godt tilegne dig et talent.” Kevin Rebsdorf påpeger også, at der finder en opkvalificering sted på arbejdspladsen, og at der stilles krav om, at man hele tiden udvikler sig.
Han pointerer endvidere, at tidligere arbejdserfaring har stor betydning, når man skal ud i fastansættelse på fuldtid: ”Der er forskel for os, når vi søger fuldtidsmedarbejdere, om man har været ude, eller om man ikke har. Har man lige fået de der par slag, man lige skal have, når man kommer ud første gang og de der aha-oplevelser, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, så er det bare nemmere for os at få dem, for så kan vi begynde at sparre en masse.”
CompanYoung har haft et stort udbytte af at have studentermedhjælpere, og Kevin Rebsdorf har en opfordring til virksomhederne om at lukke øjnene op for potentialet i at have studiejobbere: ”De studerende ved godt, at de skal ud og have et studiejob, så der er ikke meget nyt under solen dér. Det er mest virksomhederne, der trænger til at få et los i røven og så komme ud over stepperne her og lære, at der rent faktisk er et kæmpe uudnyttet potentiale. De studerende skal nok komme, når stillingerne bliver slået op.”
