Tekst og foto: Alexander Kokkedal

 

Væresteder i bybilledet

Aalborg har rigtigt mange væresteder for socialt udsatte.

Steder hvor de af os, der har ondt i livet, er gået tabt i systemet, døjer med et misbrug eller slet og ret savner et fællesskab, kan komme hen og få hjælp og venskaber. Steder, hvor man får mulighed for at tilegne sig kompetencer, man måske har manglet og kommer i gang med en aktivitet, så man holder henstand på afstand.

Kofoeds Skole er ét af de steder – eller, faktisk er der to skoler i Aalborg: den ene på Ågade i Baghuset, den anden på Tornhøjvej i Tornhøjcentret. Her mødes eleverne (som man kalder de folk, der benytter sig af tilbuddet) og har det hyggeligt, beskæftiger sig med forskellige slags håndværk og formår endda at have forretninger kørende, hvor de sælger de fine sager, som er produktet af deres arbejde.

Hvad formålet er netop med Kofoeds Skole, hvilke mennesker de når ud til, hvordan den daglige gang er på skolerne og de specielle problematikker forbundet med at yde den støtte, man gør, vil alt sammen blive redegjort for i det følgende, hvor svarene findes ved at spørge netop dem, der kender skolerne allerbedst – de mennesker, der arbejder på dem.

 

Hvorfor Kofoeds?

Skolen startede tilbage i 1928 med præsten Hans Christian Kofoed, der åbnede den første skole ovre i København. Formålet var at afhjælpe 30’ernes markante fattigdom og arbejdsløshed i den tanke, at det kristne budskab skulle ses gennem handling og ikke blot gennem prædiken.

”Det koncept at hjælpe mennesket til at klare sig bedre, det er faktisk det, der er grundnerven i organisationen – at hjælpe folk videre og støtte dem,” fortæller Laila Betina Jensen, som er sektionsleder på Kofoeds Skole. Hun har ansvaret for medarbejdernes trivsel, økonomien og at sikre sig, at alt forløber, som det skal. Om Kofoeds arbejde i Aalborg specifikt kan hun berette, at skolen blev bestilt til arbejdet for en særlig målgruppe: de socialt udsatte grønlændere.

Denne målgruppe besidder Laila Betina Jensen en stor faglig indsigt i, og hun beretter: ”Tilbage i år 2002 lavede Socialministeriet en rapport, hvor man afdækkede denne målgruppe. Ud af den rapport kom der en hvidbog omkring socialt udsatte grønlændere, og man inddelte dem i tre grupperinger: punkt 1: hjemløse, punkt 2: socialt isolerede og punkt 3: delvist integrerede.”

Det er forskellige mennesker, der kommer på de to skoler. På Ågade er det primært de hjemløse og socialt isolerede, mens dem i Tornhøjcentret hovedsageligt er delvist integrerede. Laila Betina Jensen kan ud fra en vurdering med Maslows behovspyramide berette, at nogle af eleverne på Ågade befinder sig på de nedre trin og døjer med problematikker som sult, hjemløshed og tøjvask, mens andre elever på Tornhøjvej arbejder med håndtering af angst, depression og ensomhed. ”Så behovene for at få støtte, hjælp og opbakning i sit liv er stadigvæk fuldt ud til stede, men de er på forskellige steder i den her rangering af hjælpeforanstaltninger,” fortæller hun.

 

Råd til livet

Kofoeds Skole har på deres væresteder i Aalborg en tilknyttet socialrådgiver. Hun hedder Lotte Møller Sørensen, og hendes arbejdsopgaver spænder vidt fra at hjælpe med ansøgning om boligstøtte og kontanthjælp, være med til jobsamtaler ved kommunen og hjælpe med at få betalt regninger. I forhold til dette sidste opstår der netop nogle problemer, der delvist kan tilskrives en anderledes kultur grønlændere og danskere imellem: ”I den grønlandske kultur lever de meget lige i nuet, hvilket er både godt og skidt, og det kan vi lære lidt af, os danskere, som planlægger alt ud. Men omvendt får det også nogle konsekvenser. De får ikke prioriteret, at de også skal have mad til sidst på måneden og penge til at betale deres regninger.”

Netop dette kan have sit ophav i kulturelle forskelle. Lotte Møller Sørensen beretter om den måde, aflønning finder sted på Grønland: ”Når de får udbetalt deres løn, så har arbejdsgiver sendt penge til deres husleje – altså de betaler direkte til deres udlejer. De penge, de får – deres rådighedsbeløb – kan de bare bruge af. Når de kommer herned til Danmark, så tænker de ikke over, at de også skal betale husleje med de penge, de får udbetalt.”

At man skal rejse forskellige steder hen for at få den hjælp, man har behov for, kan også være en hindring: ”Det er et helt andet system, vi har i Danmark i forhold til Grønland. I Grønland er det meget mere simpelt; der er kun én kommunedør, du går igennem, og så snakker du med den ene jobcenter- og socialcenterrådgiver og familiegruppen. Det er kun ét sted, du går til. Her i Danmark er det flere forskellige huse rundt i byen, og det skal de lige lære, når de kommer herned, og det kan tage lidt tid, før de får fundet ud af, hvordan det fungerer i Danmark.”

 

Værested og værksted

Som nævnt indgår forskellige aktiviteter i dagligdagen på Kofoeds Skole, og der er mulighed for at engagere sig på en lang række fronter i et af de mange værksteder på skolerne. Blandt andet kan man lave smykker, arbejde med træ, sy diverse sager, sætte en cykel i stand eller kokkerere i køkkenet.

Klaus Lundegaard er omsorgs- og aktivitetsmedarbejder. Han forklarer, hvordan det besluttes, hvilke aktiviteter dagen står på: ”Typisk slår vi et emne op, og så er det det, vi har. Så kører det måske en uge eller et par dage. Det kan være, at vi op til jul kører nogle juletemaer, og vi laver også noget kreativt til påske. Det bliver sådan lidt i den stil, og ellers er det bare almindelige billedkunstting. Vi har også et smykkeværksted, hvor man selv laver smykker, som er en del af den grønlandske kultur, hvor man har en stor produktion af bensmykker og stensmykker.”

Efter at have været lang tid i folkeskolen og blevet træt af den adfærd, børn kan udvise, valgte Klaus Lundegaard at skifte over til socialt arbejde. Det er positivt, at man netop på Kofoeds Skole har muligheden for at gøre en forskel: ”Man kan spørge, om man kan være med til at forbedre et liv? Kan man være med til at sikre, at folk får mere livskvalitet? Så synes jeg, at det er rigtig godt, og det kan man gøre næsten dagligt her ved hjælp af små skub og små ting, som er med til at gøre livet mere indholdsrigt eller i hvert fald nemmere at håndtere.”

På spørgsmålet om, hvorvidt der er standarder for livskvalitet, eller om det er brugerdefineret, svarer han: ”Livskvalitet er mere en brugerdefineret sag. Det kan være mange ting, der kan højne livet. Nogle gange kan det være at få NemID’en til at fungere, hvis det ikke har fungeret i et par år, så man kan få et godt forhold til kommunen igen. Men det er også det, at der er tit mange livskriser, når man kommer her, og kan man så hjælpe folk lidt igennem en livskrise, så giver det stor mening.”

 

Den daglige gang

Ude på Tornhøjcentret ligger Kofoeds Skole på 1. sal. Det er her, Klaus Abildgaard og Jonna Koefoed er til dagligt. De er ligeledes aktivitets- og omsorgsmedarbejdere, og om den daglige gang forklarer Jonna: ”Vi åbner klokken 8.00, og der bliver lavet morgenmad, hvor alle hjælper hinanden. Så er der morgenmad fra 8.00 til 9.00, og så fra klokken 9.00 holder vi møde med eleverne – sådan lige for at få snakket om, hvad dagen skal indeholde, og hvad man har lyst til at deltage i af aktiviteter, for at man kan spise med til middag på skolen.”

Deres arbejde vedrører at give eleverne nogle kompetencer og engagere dem med forskellige opgaver: ”Vi har viceværtopgaver i centret. Vi har bistader, hvor man deltager i alt med klargøring af bitavler til aftapning og salg af honningen. Kreative aktiviteter som at strikke, sy, male, reparere cykler, dreje i træ, lave bivokslys og mange andre ting, som vi sælger i vores butik. De deltager også med rengøring, laver mad, handler ind og sådan nogle almindelige, daglige gøremål.”

Om begrundelsen for at placere en skole i Aalborg Øst fortæller hun: ”Skolen inde i Ågade startede, og så blev der fundet nogle midler til, at vi kunne åbne en herude i Øst, fordi der også var et behov herude. Alle har ikke lyst til at tage ind til byen, og så skulle det være i et nærliggende område, hvor de bor.”

 

Spørgsmålet om finansiering

Spørgsmålet byder sig, hvorfra pengene kommer til at finansiere de to skoler. Vi vender tilbage til sektionsleder Laila Betina Jensen, der sidder inde med svaret: ”Kommunen støtter vores organisation med en lille andel, men den største andel får vi via staten, som hvert år giver et statsligt tilskud til grønlænderarbejde i Danmark. Det er nogle forpligtigelser, man har i rigsfællesskabet. Aftaler mellem Grønland og Danmark som så gør, at vi hvert år er på finansloven.”

Der foreligger altså sikre indtægter, der holder skolerne kørende. Derfor kan man stadigvæk yde et bidrag ved at besøge deres butikker, af hvilke der ligger en både på Ågade og Tornhøjvej. Her har man mulighed for at købe nogle af de ting, som eleverne laver til dagligt, og det kan være smykker af ben og sten, sælskindsluffer og kunsthåndværk. ”Vi tjener ikke noget på det overhovedet, men de indtægter, vi har fra butikken, bidrager til vores drift, sådan at der gerne skulle komme en mulighed ud af det for at købe noget, vi ellers ikke kunne købe – for eksempel sælkød,” fortæller Laila Betina Jensen.

 

Frivillig i fællesskabet

Kofoeds Skole har mange frivillige tilknyttet, som bringer deres kompetencer til bordet og hver især gør noget særligt for skolerne. Laila Betina Jensen giver nogle eksempler: ”Vi har en, som har været anklager ved politiet og arbejdet dér i mange år. Hun er vant til at gå i retten med sager, så hende bruger vi selvfølgelig som advokat og jurist. Hun er knaldhamrende dygtig til at hjælpe med retssager, gældssaneringer og juridiske problemstillinger. Hende er vi glade for. Vi har også en, som er flymekaniker, og han er rigtig god til at hjælpe os med at få orden i skufferne. Vi har en sygeplejerske, som går rundt og masserer folks hovedbund og siger til eleverne: ’Jeg kan se, du har spændinger – sæt dig lige ned,’ og så giver hun dem en masse varme og omsorg og får dem til at slappe af. Vi har en, som kommer og giver dem akupunktur og stråleterapi, sådan at de kan slappe af, og vi har nogle, som har været gulvlæggere, som kommer her og kan være med til at rive tæpperne af og lægge nye tæpper ind.”

Der er ikke én bestemt profil, man på Kofoeds Skole søger efter i forhold til frivillige, da alle kan bidrage med noget. Dog er der forskellige bud på, hvilke kompetencer frivillige eventuelt kunne gøre gavn med, hvor Jonna Koefoed bl.a. forestiller sig nogen til at hjælpe med digital promovering: ”De ting, vi producerer her på skolen, er nogle, vi sælger i vores butikker, og det ville være fint, hvis der ville komme en fra universitetet og hjælpe os med at lave en hjemmeside, så vi kan få tingene promoveret og få det bedre ud til befolkningen.”

Trods Kofoeds Skole i Aalborg allerede har en frivillig jurist, anerkender socialrådgiver Lotte Møller Sørensen idéen i at få flere af slagsen: ”Jeg tænker, at det ville være rigtigt godt at få nogle jurastuderende herud, for der er en del, som har nogle spørgsmål, hvor de kunne have gavn af at få noget jurarådgivning.”

For Klaus Lundegaards vedkommende er der et alsidigt syn på frivilliges kundskaber: ”Det er en bred vifte. Jeg vil tro, vi bruger de kompetencer, man kommer med. Det kan være meget specifikt. Jeg vil gerne have en, der vil være en god hjælp nede i cykelværkstedet, men alt er velkomment.”

 

Her til slut

Det kan indebære mange ting at give lidt af sin tid som frivillig på et værested som Kofoeds Skole.

Hvis interessen er der, opfordrer Laila Betina Jensen til, at man stiller de spørgsmål, man har behov for at få besvaret: ”Jeg tænker, at hvis man bare har den mindste tvivl, om det her sted ville være egnet for mig i forhold til at være frivillig, bør man kontakte mig med henblik på at komme og se stedet, og så tror jeg, at man bliver solgt. Man kunne også få det ud af det, at jeg rigtig gerne vil være med til at skrive en anbefaling, man kan lægge ved sit CV.”

For mere information kan man læse om og få kontakt til Aalborg-grenen af Kofoeds Skole på dens hjemmeside: aalborg.kofoedsskole.dk.