Tekst: Alexander Kokkedal // Foto: Rikke Sønderby

 

Halvpoetisk refleksion over fællesskaber

Til studielivet hører mere end projekter og forelæsninger. Man danner også relationer, tager måske de første spæde skridt ind i foreningslivet enten ved at indgå i en studenterpolitisk bevægelse eller en ganske uskyldig sportsklub, eller man begynder aktivt at opsøge de begivenheder og de tilbud, hvor ens nye studiekammerater også deltager.

Nogle er måske mere pessimistisk anlagte omkring det sociale ved siden af studiet og tænker, at socialt samvær med ens medstuderende kun finder sted i nikotintågerne på byens værste beverdinger som led i et dårligt koordineret rusforløb.

Her må vi så erkende, at vi faktisk har et stærkt foreningsliv i Nordjylland generelt og Aalborg specifikt, hvor bånd stærkere end stål, der kan stå imod tidens tand, smedes hver eneste dag i de talrige foretagender, der er at finde hist og her på universitetet, i bybilledet og ude på landet.

AAULAN er udtryk for dette foreningsliv, for her mødes man på tværs af uddannelser med det formål igennem tre dage at game mere eller mindre nonstop med sine venner, fysisk til stede og mod andre spillere, der befinder sig på de samme håndfulde m2 i stueetagen på CREATE på Rendsburggade. LAN-delen af navnet står for Local Area Network, og eventet selv er et LAN-event, der består af netop det at spille på samme netværk.

Men hvad adskiller AAULAN fra det LAN-party, min fætter holder i forældrenes parcelhus i Nibe, mens de gamle er til sølvbryllup hos Ove og Gerta? At kunne redegøre for dette vil være formålet med følgende afsnit, hvorefter vi fysisk træder ind i det konkrete event, der løb af stablen fredag d. 17. til søndag d. 19. marts 2017, og snakker med såvel deltagere som arrangørerne bag det.

 

LAN’et mellem fortid og nutid

Hopper vi i tidsmaskinen og rejser små 7 år tilbage, kan vi på Studentersamfundets hjemmeside finde nogle vedtægter fra 2010 for AAULAN. Dette to-siders regelsæt udgør det formelle grundlag for foreningen AAULAN, der forpligter foreningen til at afholde 1-2 økonomisk rentable LAN-events pr. semester.

Vedtægten i sig selv byder ikke på nogen udførlig instruks om, hvordan tingene skal tilrettelægges, men baner dog alligevel vejen for en effektiv bestyrelse med spørgsmålene om udstyr og finansiering afklaret – for så vidt man er bekendt med dens indhold.

Crewet på AAULAN har gennem tiderne arbejdet målrettet på at levere successivt gode oplevelser, hvor forrige LAN var i oktober 2016. På den officielle Facebookside for AAULAN, @AAULANDK, har man sørget for at skilte for tidligere såvel som det aktuelle LAN-event med kreative indslag, praktisk information og afholdelse af konkurrencen om en LAN-pakke med chips, pizza og energidrik til at klare en [gennem weekenden.

Via Facebook har gamerne også kunnet få adgang til den Discord (et chatsystem for spillere), der er for LAN’et, hvor man allerede længe inden selve eventets start har haft mulighed for at hverve andre spillere til sit hold, så man er tilstrækkeligt med deltagere til at kunne hoppe på en konkurrence og kværne de andre hold med den søde sejr og fede præmier til følge.

 

Bag facaden!

Afsnittet bærer en odiøs titel, og egentlig skal det bare handle om de mennesker – studerende hele bundtet – der med sved, knofedt og ved at flekse hjernemuskulaturen har tilvejebragt forårets AAULAN. I denne sammenhæng er det oplagt at tage en snak med Kristoffer Lindstrøm, der studerer Teknoantropologi på 4. semester og på AAULAN’s hjemmeside betegnes teamleder af AAULAN – formand ville være et andet ord.

På den tidlige fredag aften kan han med ryggen til de glødende computerskærme og højttalernes teknomusikalske dundren fortælle om formålet med et arrangement som AAULAN: ”Det er en måde at tage gaming, som måske ofte kan være opfattet som noget lidt asocialt og rent faktisk gøre det til en meget social begivenhed, hvor man lige netop får det fysiske nærvær med andre, der har den samme interesse, i stedet for at man ofte sidder derhjemme og har den meget fjerne forbindelse til de andre, man spiller med over nettet.”

Det står deltagerne frit for, om de ønsker at være med i de af crewet arrangerede aktiviteter, af hvilke turneringen i Counter-Strike: Global Offensive er skudt i gang og forløber under interviewet. Kristoffer Lindstrøm fortæller: ”Turneringerne er i høj grad noget af det centrale ved et LAN, så man kan sige, at der er nogle store klassikere, som det er svært at komme udenom.” Han henviser til spillene Hearthstone, Overwatch og Rocket League, der alle vil være turneringer i.

Mange studieretninger findes repræsenteret blandt crewets medlemmer, nok med en overvægt af studerende på forskellige IT-linjer, men studerende med humanistisk baggrund findes også blandt de frivillige, hovedsageligt som PR-folk, der sørger for at sprede budskabet.

Kristoffer Lindstrøm siger om sidstnævntes arbejde: ”Det er praktisk information, men også det her med, hvordan turneringen virker, hvad vi har gjort af ændringer og præmier. Det der med at bygge en forventning op, og så er det selvfølgelig også det med at nå ud via for eksempel delinger, via Studentersamfundet, via jer som Agenda og så videre. Det er jo også noget, at folk generelt er interesseret i de ting, der sker på AAU og er opmærksomme på, at vi er her.”

Som den overordnede ansvarlige er der pres på Kristoffer Lindstrøm gennem hele LAN’et. ”Nu talte jeg med en af de rigtigt gamle folk, som stoppede for ikke så lang tid siden her i CREW, som var vores netværksansvarlig. Han sagde, at det var det første LAN i 5 år, han deltog i – som en reference til, at når man er en af dem, der arrangerer, så deltager man ikke så meget i samme grad,” fortæller Kristoffer, men fortsætter dog: ”Det lykkes mig normalt at være med i en turnering eller to, hvis jeg får lov til det, så mon ikke jeg lige får tid til at sætte mig og game lidt.”

 

Gamle spil og nye spil

Nede ved det store glasparti sidder Natalie og Rikke, der begge læser Software. Begge deltager de i AAULAN, og selvom de ikke har planer om at melde sig på de store turneringer, nyder de den hyggelige atmosfære. Natalie fortæller om det sociale miljø: ”Jeg synes, det er hyggeligt, når der er så mange folk på et sted, og at man ligesom laver det samme. Jeg synes, det er megahyggeligt at spille. Jeg er megadårlig til det, men alligevel kommer jeg.”

Rikke har startet Fallout 4 op, men som hun nu sidder og ser på skærmen, kommer hun til at kede sig voldsomt ved tanken om at bruge mere tid på spillet. ”Kender du det, at man har spillet et spil rigtigt meget, og så gider man lige pludselig ikke mere, og så prøver man igen, og så gider man ikke rigtigt,” spørger hun. Rikkes Sole Survivor står derfor ubevægelig i det nukleare ødeland, fanget i et limbo med snæver udsigt til at blive fri.

Både Natalie og Rikke har været til lignende events før, og Rikke fortæller, hvad der tiltaler hende: ”Jeg synes også, at det gode ved LAN er, at du behøver ikke rigtigt at lave noget. Du kan bare sidde at snakke med folk.”

Noget andet er også, at man kan blive inspireret af at se de andre spillere godt optaget. Natalie har fået mod på at prøve andre spil og hentyder til deltagerne overfor: ”Nu har jeg også lige set dem på den anden side spille CS, og så får jeg lige lyst til det, og så skal jeg lige vente på, at det bliver installeret færdigt, og så skal jeg også spille CS.”

 

Rammerne for AAULAN

Tobias læser Informationsteknologi på 6. semester og sidder i østre ende af Zone B – en af de fire zoner, som deltagerne er delt ind i, der alle udgør stueetagen på CREATE. For ham tjener deltagelsen i AAULAN som afveksling: ”Det er mere for hyggens skyld og for at komme sammen og lave noget andet end at tage ud på druktur, som man som regel gør, når man hygger med venner.”

Han ser specielt frem til turneringen i CS:GO, hvor sign-up er ved at finde sted. Om han deltager eller bare følger med afhænger af, om det forsinkede sidste holdmedlem formår at møde op i tide.

På AAULAN er der mulighed for at sove i de dertil indrettede lokaler, hvor crewet har fået tilladelse til at have omtrent 40 sovende. Om Tobias vil benytte sig af det tilbud, afhænger af omstændighederne: ”Det har jeg ikke lige besluttet endnu. Det er lidt forskelligt. Nogle gange tager jeg hjem – det kommer lidt an på, hvordan atmosfæren er om natten. Så kommer vi hjem, og så sover vi i tre timer, og så tager vi herop igen.”

Dette og forrige LAN i oktober 2016 er og blev placeret på CREATE, men før har det ligget ude på Campus Øst. Tobias vejer fordele og ulemper ved beliggenheden: ”Det er fint nok, at det ligger herinde i midtbyen, for så har alle jo adgang til at komme, hvis de har lyst, i stedet for at skulle helt ud i øst. Men lokalerne er muligvis bedre ude i øst, og der er også mere mulighed for at kunne få et rum at sove i, og det er der ikke så meget her.”

Om AAULAN’s begivenheder generelt kommer Tobias med en opfordring til at give det et forsøg: ”Hvis I har lyst, og I godt kan lide at spille computer, så tag en af jeres kammerater i hånden og tag afsted. Det er rigtig hyggeligt, og der er masser af mennesker at snakke med.”

 

LAN-veteraner

Oliver og Frederik læser Medialogi på 6. semester og sidder umiddelbart tæt på døren til det store auditorie med udsigt til højre over Limfjorden. Begge har de før været til AAULAN og har en grundlæggende forståelse for, hvordan det kommer til at forløbe, ligesom de i øvrigt holder deres egne LAN-parties på noget mindre skala.

Oliver fortæller om grunden til deres deltagelse: ”Det er mere socialt, at man med det samme kan finde nogen at spille mod og hele tiden har det, i stedet for at man bare sidder tre eller fire mennesker, og så bliver det bare uanset hvad, man spiller, lidt kedeligt i længden,” og Frederik supplerer: ”Og så er der konkurrencen i det. Nu spiller jeg aldrig selv de her spil særligt seriøst, så at få lov at prøve at være lidt seriøs for en gangs skyld er fint.”

De ønsker at deltage i konkurrencerne, men er nogle medlemmer i undertal. ”Nu er vi kun tre, så det bliver lidt svært at deltage i de andre. Man skal være fem på CS:GO i hvert fald,” siger Frederik. Strategien er at holde et vågent øje med, om andre har brug for ekstra medlemmer, og til det formål har Oliver netop downloadet Discord: ”Hvis nogen leder efter nogen, så vil vi hoppe på, fordi folk selv går efter at lave et hold.”

Prisen pr. billet til AAULAN er i udgangspunktet 100 kr., der dog falder med det kvarte for medlemmer af Studentersamfundet. Denne relativt lave pris fremhæver Oliver som grund til at give eventet en chance: ”Det koster kun 75 kr., så hvis man har en lille smule interesse for det, så prøv det. Der er ikke nogen grund til ikke at gøre det.”

 

Sponsor på døgndrift

Realiseringen af et event som AAULAN forudsætter sponsering fra virksomheder, der står klar og parat til at give en hånd med for at sikre et succesfuldt forløb.

Støtten kan blandt andet komme til udtryk ved at stille præmier til rådighed eller byde hver enkelt deltager velkommen med en energidrik. For andre sponsorers vedkommende skinner hjælpen igennem ved under hele LAN’ets forløb at arbejde side om side med crewet for at sikre de tekniske forudsætninger for et arrangement af denne art.

Et eksempel på det sidste er Mads Edelskjold, studerende på Softwareingeniør-uddannelsen og direktør i Swifthosting ApS – en virksomhed, der leverer spilservere og såkaldte snakkeservere, hvor man kan tale sammen under events som dette. Han deltager ved at sikre, at serverne kører: ”Når man er ude til de her LAN-parties, så vælger man at køre dem på lokalserverne, for det giver en bedre hastighed og en lavere responstid, for det er på samme netværk, og det vil vi gerne gå ud at tilbyde – det vi er ude at tilbyde for flere forskellige virksomheder og events. Det giver en lidt bedre stemning, at vi også er der og kan sørge for, at alt bliver fikset med det samme.”

Kontakten til Swifthosting ApS er opnået gennem et crewmedlem, der er ansat i en virksomhed, som Mads Edelskjold driver.

Han omtaler den stemning, der godt kan være omkring, at gamere er asociale, og at AAULAN giver andre studerende en mulighed for at se, at det ikke er sandt. I forhold til hvilke myter, man kunne aflive, fortæller han: ”Det kunne være det her med, at vi blandt andet sidder nede i en kælder og kun drikker sodavand og spiser chips og pizza hver eneste dag. Dem, jeg sidder ved bord med, sidder og spiser skyr, frugt og så videre og drikker danskvand. Selvfølgelig kan man godt spise noget usund mad, men det hører ikke til hverdagen.”

Mads Edelskjold har været i gang længe nu, og han evaluerer på, hvordan det er gået indtil videre: ”Umiddelbart synes jeg, det går rigtigt godt. Der har ikke rigtigt været nogen sure miner eller noget, udover at der lige er en dørcensor, vi ikke kan få til at virke ordentligt, men det er så, hvad det er og hører vist til småproblemer.”

Som virksomhed er Swifthosting ApS også ude at støtte andre events i de mindre byer, hvor forældre uden den tekniske ekspertise, men med et oprigtigt ønske om at give deres børn nogle gode oplevelser kan få hjælp til at stable events a la LAN på benene: ”Det er superfedt at se dem tage initiativet, og de skal selvfølgelig have hjælp. Vi plejer bare at sige, at vi skal have forplejninger, og så er det det, og det plejer at være rigtig godt. Vi får selvfølgelig noget sponsormateriale ud af det, og så er det lidt win-win.”

Selvom Mads Edelskjold er godt og vel færdig med sin bachelor og ikke ønsker at læse videre på kandidaten, da han på nuværende tidspunkt driver seks virksomheder med 18 ansatte og vil fokusere på dem, er han meget åben over for også at støtte AAULAN i fremtiden. ”Hvis de har interesse i det, så har jeg selvfølgelig også,” siger han.

 

Sten-saks-papirfly!

Klokken er kvart over midnat, og det er søndag.

Efter præmieoverrækkelserne fra Hearthstone-turneringen bliver det nu tid til at afholde noget, der er klassisk for AAULAN: sten-saks-papir-turneringen. Deltagerne melder sig oppe ved crewets område og stiller sig så ved den store trappe på to rækker, hver mand vendt mod sin konkurrent. De giver modstanderen hånd som tegn på god sportsånd, der tælles ned, man trækker sit våben, og efter hver runde elimineres taberne, der for nogles vedkommende sætter sig tilbage på deres plads, mens andre slutter sig til publikum.

Der udråbes en vinder, og dernæst slår løjerne over i turneringen i kast med papirfly. Alle får den samme mængde tid til at lave deres fly, hvorefter disse sendes i luften fra det samme sted på den store trappe.

Den, hvis fly når længst, vinder, og sjovt er det at se flyene, der svæver såvel til højre og venstre fra den kurs, de oprindeligt bliver sat på. Nogle fly formår at bevæge sig hen over hovederne på LAN’ets mange deltagere, mens andre aldrig opnår lift off og falder lige til jorden.

Under hele processen er der jubelråb, klapsalver og latter, og naturligvis får vinderne deres præmier til minde for den store begivenhed.

 

Ved vejs ende

Den sene formiddag søndag d. 19. står det på oprydning. Pantflasker skal samles i sække, affald skal ryddes af vejen, bordene skal pakkes og stolene flyttes. Arbejdet ledsages af højttalernes toner – de har kørt nonstop siden i fredags.

Crewet arbejder ihærdigt på at få styr på det hele, så bygningen er ren og ryddelig – klar til brug mandag morgen. Vi fanger en udmattet Kristoffer Lindstrøm, der giver en hånd med ved det sidste stykke arbejde. Han vurderer, hvordan LAN’et er gået: ”Alt i alt er jeg rimeligt fortrøstningsfuld ved, hvordan selve eventet er gået. Der har ikke umiddelbart været nogen problemer med noget, undtagen selvfølgelig at der godt kunne have været flere deltagere, og det er nok noget af det, der har været den store kamp op til eventet, hvor mange egentlig har tænkt sig at komme. Derudover har vores nye tiltag med pizzasalg i et samarbejde med Elikas også vist sig at give nogle problemer og kræver, at vi får afklaret, hvordan ordningen kan gøres bedre, så deltagerne ikke ender med at vente i flere timer på deres mad – der er altid plads til forbedringer.”

Billetsalget talte 154 styks, og selvom forårs-LAN’et typisk giver et lavere salg end efterårs-LAN’et, ligger dette antal alligevel under de omkring 188 billetter, der blev solgt i foråret 2016 – noget som Kristoffer Lindstrøm tilskriver den valgte placering for eventet: ”Vi tror nok, at udfordringen ved det her er antallet af parkeringspladser ved CREATE, som er rimeligt presset. Der er nogle overvejelser omkring, om vi skal tilbage ud til Campus Øst for at give folk nogle bedre forhold.”

Under alle omstændigheder lader LAN’et umiddelbart til at have tjent flere penge ind, end det brugte, og særligt positivt har det været at se, hvordan crewet med dets mange nye medlemmer relativt til antallet af gamle medlemmer har formået at afvikle eventet efter planen. ”Jeg synes, at vi i CREW har klaret det godt, for det har været en lidt tumultpræget omgang for os, da vi har mistet rigtigt mange af de gamle CREW-folk, hvor vi inklusiv mig selv kun er tre af de gamle, der har været med til mere end ét LAN,” fortæller Kristoffer Lindstrøm og understreger, at det har været en imponerende indsats.

 

Vi ses til efteråret!

Hermed slutter Agendas dækning af forårets AAULAN. Det skal som det sidste nævnes, at kunne man tænke sig at hjælpe til som frivillig ved fremtidige LAN-events enten med tilrettelæggelsen eller det praktiske, kan man kontakte AAULAN på aaulan@studentersamfundet.aau.dk.