Tekst: Christina Nielsen // Foto: Rikke Sønderby

 

Der er som regel fuld af liv på gangene på Fiberstræde 2. Studerende render frem og tilbage mellem grupperummene, og der er gang i debatten med gruppemedlemmerne. Men ud på eftermiddagen stilner det af, og der bliver mere og mere stille. Med mindre det er fredag, og baren er åben. Der er dog et par hverdagsaftner i løbet af semesteret, hvor debatten fortsætter efter kl. 16 i studieområde 11. Her inviterer foreningen Samfund i Perspektiv til oplæg og debat om klassikere og aktuelle temaer. Det er netop på Fibigerstræde 2, studieområde 11, hvor jeg mødes med Politik & Administration-studerende Søren Etzerodt og sociologistuderende Jonas Stage, der er en del af den frivillige gruppe, der arrangerer Samfund i Perspektiv.

De første ideer til Samfund i Perspektiv fik Søren Etzerodt og økonomistuderende Jesper Eriksen, da de cyklede hjem fra UniFitness. Siden er flere kommet til og er med til at afholde arrangementer i Samfund i Perspektiv, som nu kører på tredje år. ”Formålet med Samfund i Perspektiv er at styrke det sociale fællesskab på tværs af samfundsvidenskabelige uddannelser og sætte fokus på tværfaglighed. Det har både en social og en faglig komponent,” forklarer Søren. Med Samfund i Perspektiv er meningen at samle de studerende efter kl. 16 og dyrke det faglige og debatten på tværs af faggrænser, så det ikke nødvendigvis kun er over en øl, man mødes, men også over en god snak.

Der er både fokus på de gamle klassikere og nye aktuelle emner som omdrejningspunkt for diskussion. Nogle vil sikkert mene, at de allerede er blevet trukket igennem Marx og hans værker til en forelæsning, men i Samfund i Perspektiv mener de, at der er grund til at se nærmere på klassikerne. ”Det ene argument er, at hvis vi lærer Marx ovre hos politologerne, så har vi fokus på Marx på en helt anden måde, end de vil have ovre ved sociologerne eller ved økonomerne. Vi får noget andet med end fra vores egen undervisning. Det andet argument er, at disse teorier er udviklet for 150 år siden, men disse tanker kan nogle gange godt forsvinde, så vi ikke får den historie med, og det synes vi er en skam. Der er jo også mange af klassikerne som Marx, Max Weber, Durkheim osv. der egentlig var tværfaglige og ikke klart defineret som økonom eller sociolog. De kaldte jo sig selv for filosoffer eller samfundsforsker,” siger Søren.

 

Ud af boblen

Når der indbydes til arrangementer, er der studerende fra flere forskellige studier repræsenteret. De tre store gruppe er Politik & Administration og Samfundsfag, Sociologi og Økonomi. ”Oprindeligt inviterede vi også juristerne, HA’er og HA.jur, men de er aldrig kommet,” griner Søren, mens Jonas supplerer: ”Men det er selvfølgelig også afhængig af oplæggets karakter. Vi kan gå fra at være 5 sociologistuderende til et oplæg til at være 50, fordi det pludselig er en sociolog, der holder oplæg. Men så længe at vi bare kan få nogle fra hver uddannelse, så er det jo godt.”

Det tværfaglige og forskellige perspektiver er grobunden for en god debat, hvor eksisterende synspunkter og tilgange udfordres, når studerende fra andre studier har en anden indgangsvinkel til et emne. ”Det er fedt, at vi kan være med til at belyse fænomener fra andre synspunkter. Der kan komme en historiestuderende og sige til en fra en anden uddannelse at ’det er altså en tendens, vi så for lang tid siden’. Man skal have forståelse for sin egen fagdisciplin og komme ud af sin egen boble,” fortæller Jonas, og Søren tilføjer ”Man bliver jo ret hurtigt skolet ind i sin egen lille logik, så når man har studereret Politologi, så tænker man allerede i magt og institutioner. Det er sundt at lære af andre, for vi bliver meget hurtig skolet til at tænke i nogle meget i bestemte logikker.”

Debatten som omdrejningspunkt

Tesen i Samfund i Perspektiv er, at man gennem snakken med studerende fra andre studier end ens eget bliver bevidst om, hvad andre er stærke på, og forhåbentlig kan man lære noget af hinanden. ”En ting er at os der arrangerer Samfund i Perspektiv kan trække på hinandens styrker. Det er virkelig fedt. Noget andet er at tage det med, at man kan snakke og argumentere over for nogen, man ikke kender i forvejen, og det foregår i et forum, hvor der er rum for det. Vi har prøvet at skabe et socialt rum, og vi er enige om, at vi ikke skal op og have vildt mange, for det vil kunne ødelægge den sociale dynamik, så derfor er det vigtigt, at vi sætter et forum, hvor folk har lyst til det og krydre det med nogle gode arrangementer, som folk finder attraktive og prøve at relatere det til nutidens samfund,” siger Jonas.

Efter oplægget følger debatten. Ofte har arrangørerne lavet spørgsmål, som debatten kan tage udgangspunkt i. Det kan være en indgang til at få gang i debatten, mens man nyder sin sandwich eller kage, for som Jonas siger: ”Vi kan jo ikke tvinge nogen til at diskutere. Der skal være en oprigtig lyst, men det tror vi også, der er, når man vælger at komme herud på universitetet en aften.” Fordi diskussionen fylder så meget til arrangementerne, stiller det også krav til oplægsholderen. Det skal være enkelt, så alle kan være med – nye som gamle studerende og alle faggrupper. ”Vi siger til oplægsholderen, at de max. må komme med tre pointer. Til forelæsningen får vi måske 10 pointer, og kort tid efter kan vi ikke engang huske det. Mit indtryk er, at når vi hører om Adam Smith i Samfund i Perspektiv, så kan man nogenlunde huske, hvad pointen var. Det synes jeg er fedt – at man går hjem med en enkelt ting i stedet for at være rundforvirret,” siger Søren

Generelt oplever de frivillige i Samfund i Perspektiv, at de får positiv respons, når de spørger forskerne, om de har lyst til at komme og holde oplæg. Nogle af dem spørger undrende ”hvorfor der ikke er nogen der har gjort det noget før?” Samtidig er de også gode til sparre, når de frivillige kommer og spørger. ”Jeg har også oplevet, at når vi har en forsker ude, så bliver de så glade. De bliver glade for at se, at unge mennesker har lyst til at mødes, også efter kl. 16, om noget samfundsrelevant. Nogle gange er de jo trætte efter en lang arbejdsdag, når de kommer kl. 19, men når de går derfra, er de jo helt høje,” fortæller Søren. Måske er det fordi, de får lov til at tale om næsten lige det, de vil. De er passionerede, når de taler, og det smitter naturligt af på tilhørende.

Generationsskifte

Samfund i Perspektiv har eksisteret i lidt over tre år og står nu overfor et generationsskifte, da flere i frivilliggruppen snart er nået enden er deres universitetsstudie. Derfor er der brug for nye unge, friske kræfter, som kan videreføre Samfund i Perspektiv. ”Vi håber, at der er nogle nye, der har lyst til at komme ind og være lidt nørdet sammen med en masse andre. Vi håber, der er nogle, der har lyst til at være med, for det vil være ærgerligt, hvis det skal gå til grunde,” siger Jonas som fortsætter i Samfund i Perspektiv.

Søren, som er en af stifterne, har derimod arrangeret sit sidste arrangement og er klar til at give stafetten videre. ”Da vi stiftede Samfund i Perspektiv, havde vi det sådan, at det var vores projekt. Det var vores lille baby, og der var ikke nogen, der skulle komme og blande sig i, hvad vi lavede. Men efter noget tid talte vi om, at det egentlig ikke skulle være vores projekt. Det skulle være de studerendes projekt. Så hvad der kommer til at ske fremover afhænger jo af de studerende – hvad er det, de gerne vil have, og hvad vil de drive det til. Jeg håber, vi har fået skabt en grobund, der gør, at der er nogle, der vil arbejde videre med det og bruge tid på at få arrangementer op at stå og gang i debatten,” fortæller han, hvilket følges op af Jonas: ”Vi håber at det kan fortsætte med et rum for store tanker og refleksivitet.”

De håber, at Samfund i Perspektiv føres videre, og nye studerende har lyst til være med til at arrangere arrangementer. ”Vi skal have nogle nye med og håber, at vi kan have minimum én repræsentant for hvert studie – Sociologi, Politik & Administration og Økonomi. Og vi kunne også rigtig godt tænke os, at der kommer nogle kvinder, for det har været meget mandsdomineret blandt de frivillige, for ikke at sige 100%,” fortæller Søren.

Samfund i Perspektiv holder flere arrangementer i løbet af semesteret for alle, der har lyst til at bruge en aften på spændende oplæg og debat med studerende fra andre studier over en sandwich og et stykke kage. Information om de specifikke arrangementerne kan findes i Samfund i Perspektivs facebookgruppe

 

 

Arrangementer dette semester

27. februar – social kapital og sammenhængskraft i det 21. århundrede. Christian Albrekt Larsen holder oplæg

13. marts – giganternes kamp. Keynes og Hayek havde en kendt debat i starten af 1930

4. april – lykke i Danmark. Jan Brødslev Olsen holder oplæg ud fra hans forskning i socialpsykologiens sfære og med andre tværfaglige perspektiver på dette fænomen.