Tekst af Alexander Kokkedal
- Virkeligheden under behandling
Med denne artikel konkluderer Agenda sin dækning af efteråret 2016’s AAU Case Competition (AAUCC), der tager afsæt på Create på Rendsburggade 14. Den 23. november bliver den af COWI valgte case offentliggjort, og allerede ved ankomsten til den del af Aalborg Universitet, hvor arkitekterne, designerne og de med kommunikation-beskæftigede studerende har deres daglige gang, bliver ens opmærksomhed øjeblikkeligt ledt hen på det store opbud af deltagere.
Et tilfælde kan det ej siges at være, at AAUCC, der i år kører med temaet ”The City of Tomorrow”, har valgt netop denne bygning, der i øvrigt kan siges at være blandt Aalborgs smukkeste.
Her finder man kulminationen af den vedholdende indsats fra studerendes og erhvervsdrivendes side på at få en egentlig case competition til byen, hvor de studerende får mulighed for at prøve kræfterne af med problemstillinger, der er meget lig dem, man kan finde i erhvervslivet.
Går man ind på AAUCC’s seje hjemmeside, aaucasecompetition.dk, kan man læse om de bærende principper, der ligger til grund for hele arrangementet. For denne artikels vedkommende følger som det første en redegørelse over, hvad foreningen Aalborg Case Competitions første arrangement går ud på.
- Baggrunden for AAUCC
Vi kan takke to gæve studerende på AAU’s IT-ledelseslinje, nemlig head coordinators Kenneth Dam Røn Jensen og Nikolaj Bidstrup Jørgensen, for, at vi på Aalborg Universitet har fået mulighed for at deltage i en egentlig case competition, hvilket studerende kan siges at være gode til.
Vi kender case competitions fra andre steder i landet som Copenhagen Business School og Aarhus Universitet, men konceptet har sit ophav i USA og lyder på, at man engagerer studerende på et universitet med løsningen af en case, som en udvalgt virksomhed har formuleret. Tricket bliver for de studerende, i samarbejde med hinanden, at anvende deres teoretiske viden – uanset hvilken akademisk disciplin, den falder indenfor – under arbejdet.
Dermed når de studerende i sidste ende frem til en løsning for den case, der er blevet stillet af virksomheden. Når man læser på AAUCC’s egen hjemmeside, vil man se, at de deltagende studerende først bliver informeret om de grupper, de bliver sat i. Efter introduktion og instruktion går de enkelte grupper i gang med at arbejde på casen, som de har fået udleveret i et hæfte.
Nogle timer efter skal grupperne præsentere deres arbejde for den udvalgte virksomhed, som i år er COWI – en rådgivningsvirksomhed med flerfaglige kompetencer og globalt favntag. Når alle på denne måde har fremlagt resultaterne af en hård dags intensivt arbejde, vil COWI tage stilling til, hvilke grupper der går videre i finalen, som foregår i konkurrencens corporate lounge. Mange højtestimerede virksomheder vil være at finde blandt de fremmødte på finaledagen d. 24. november, og finalisterne skal atter fremlægge deres arbejde efter nogle timers ekstra forberedelse, hvor man skal give den hele armen for at imponere de fremmødte virksomheder.
Vinderne får så priser for 21.000 kr. sammen med den ære, der altid vil ligge i at være sejrherre.
Imidlertid er den sande, nok vigtigste præmie én, som faktisk tilkommer alle de deltagende, nemlig at kunne stifte bekendtskab med magtfulde mennesker inden for samfundets mest prestigefyldte virksomheder og imponere disse ved sin evne til at koble faglig kunnen op med en virkelighedsnær tilgang til problemstillingerne.
III. Arbejde efter anden natur
Alle studerende på AAU kan nikke genkendende til ønsket om at mestre et sådant skillset, da det ligger i naturlig forlængelse af PBL-modellen, hvilket head of AAUCC Kenneth Dam Røn Jensen da også klart tilkendegiver på AAU Case Competitions hjemmeside, nemlig at der vil være tale om en problembaseret case i Aalborg Universitets ånd.
Denne tankegang støttes også af Rasmus Back Christensen, marketingassistent hos CA, der er en a-kasse og karrierepartner for 58.000 medlemmer inden for blandt andet ledelse, økonomi, kommunikation og HR. CA slår igennem på universitetet ved at hjælpe de studerende med at skabe relation til jobmarkedet i form af studiejobs eller ved at netværke. Jeg møder ham inde på Create, hvor han og en medarbejder står med diverse tryksager og et featherbanner. CA er samarbejdspartnere med arrangørerne bag AAU Case Competition, og de har stillet midler til rådighed for at vise deres opbakning til projektet.
På mit spørgsmål om, hvorvidt PBL-modellen overlapper med princippet bag og mulighederne for en case competition, svarer Back Christensen: ”I forhold til sammensætningen er det ved case competition mange forskellige uddannelser, der er sat sammen, og som danner en gruppe, så man har den problembaserede læring, hvor man har gruppedannelse. Gruppen stilles en case, som skal løses på tværs af de forskellige fakulteter, så der er en god mulighed og en god relation mellem selve Aalborg-modellen og den her case competition.”
Jeg spørger ind til behovet for en case competition, til hvilket Back Christensen svarer: ”Personligt synes jeg, det er ret vigtigt især i Aalborg at få lidt et andet studieliv. Tager man de andre store byer, er der lidt en anden materialitet, hvor der i Aalborg har manglet en case competition. Og jeg mener, at når vi har fået den her case competition, så er det noget, der har sat Aalborg på kortet. Og det er herligt.”
Jeg spørger ind til, om de har nogen forventning om en case competition næste år, til hvilket Back Christensen svarer: ”Jeg tror faktisk allerede, at der ligger noget i pipelinen fra deres side af, og sådan deltagermæssigt, som det har været i dag og hvad der forventes at komme i morgen, tror jeg, at det bliver en succes, og at der kommer flere.”
- Åbenbaring af årets AAUCC-case
Som sagt bliver casen offentliggjort 23. november, og undertegnede har mulighed for at snakke med nogle af de hold, der arbejder på Create. Ved et af bordene møder jeg fire studerende: Anders, Anne-Sofie, Line og Toby, der arbejder vedholdende med opgaven og anvender hvert et hjørne af bordet til at have de nødvendige materialer liggende fremme.
Toby fortæller mig lidt om, hvad casen går ud, og hvordan de griber det an: ”Det er Sygehus Nord, der skal rømmes og så flyttes ud til det nye supersygehus ude i Øst, og så er spørgsmålet, hvad de bygninger her skal blive brugt til. Der er 40.000 m2 husning, der skal omdannes til et eller andet, der kan være til gavn for byen i fremtiden, og vi har så været ved at kigge på nogle forskellige indgangsvinkler: hvordan man kan få mest muligt ud af det her både fra et samfundsmæssigt perspektiv, men også fra et økonomisk perspektiv og ligesom prøve at sætte nogle idéer på, hvordan det skal håndteres bedst muligt.”
Eksemplet er ikke uden hold i virkeligheden, for ifølge det udleverede hæfte med casen vil det at finde en ny anvendelse for det gamle sygehus snart ”turn into a real-life project”. De forskellige vurderingskriterier står skrevet i hæftet: præsentationen støttet af argumenterne, holdets evne til at arbejde innovativt, holdets fokus på at bruge hvert medlems tekniske og professionelle kompetencer samt gruppens evne til at anvende et visionært og alligevel realistisk tankesæt.
Efter denne første, obligatoriske opgave omkring sygehuset skal de forskellige hold vælge én ud af seks valgfrie opgaver – og alle hører naturligvis inde under temaet ”City of Tomorrow”. Disse opgaver fordrer af én, at man med kløgt og nok vigtigst en jordbunden fantasi formår at gennemskue, hvordan man ved at lede efter nye måder at anvende resurser på – om det så måtte være varme, vand, plads eller bygninger – kan bedre bybilledet på banebrydende facon.
Afgjort spændende må det være at give sig i kast med dette. Toby er også i rette Case Competition-stemning, idet han på min forespørgsel om, hvad hans motivation er for at deltage, svarer: ”For det første networking for mit vedkommende. For det andet oplevelsen. Det er godt at skrive på CV’et og så også det, at man har mulighed for at få al sin teoretiske viden ført ud i praksis på en eller anden måde. Vi håber, de vælger vores løsning som den bedste, og om ikke andet har vi fået lov til at prøve kræfter med det, der kommer til at blive en virkelighedscase ved at prøve at sætte nogle af vores egne tanker på det.”
- De internationale studerende tager fat!
Om et AAU-relateret projekt i sandhed får succes hviler på, om det formår at inkludere alle studerende, og om særligt PBL-modellen kommer i spil. Ved et af de andre borde blev jeg bekræftet i, at AAU Case Competition lever op til begge, idet jeg her finder Alan, Annika, Sabina og Nicoline. Annika er international studerende, og hun forklarer sin motivation således: ”My motivation was just to try out something new. It’s actually not my profession to design cities, but I thought that it sounds really interesting and that it’s a great opportunity to try out creative ways to work.”
Med et sådant gåpåmod og reel nysgerrighed efter at sætte sig ind i forhold, der ikke just minder om hendes egen disciplin, fortæller hun om sit forventede udbytte af at deltage: ”Just new experience. This is basically it. Working together with people from other professions. Probably, and hopefully, also some new knowledge.”
Som nævnt ovenfor lægger hele setuppet omkring AAUCC op til, at man anvender PBL-modellen, der er så særligt kendetegnende for Aalborg Universitet. Når adspurgt om netop denne model viser sig nyttig ved arbejdet med casen, svarer Annika: ”We were talking about it in the group that we need to have more of these projects to support the PBL-model and to have more interdisciplinary activities together, so that you’re not just working together with people from your own field of study, but from different ones.”
Altså udtrykkes der her et ønske om tværfaglighed og kompetenceudveksling, hvilket den nuværende case competition kan siges på det kraftigste at opfordre til – som omtalt er det endda et vurderingsgrundlag. En sejr kan det i den anledning siges at være, at AAUCC ikke blot formår at sikre rammerne for interdisciplinært arbejde, men for arbejde på tværs af kulturer.
- Netværks betydning – tværfagligheds alsidighed
Dagen oprinder for AAUCC-finalen, og mens de gæve finalister er inde i corporate loungen for at fremlægge deres arbejde for et publikum af garvede erhvervsdrivende, har jeg mulighed for at snakke med Henrik Hahn-Nissen, founder af Meet over Coffee, der beskæftiger sig med etableringen af netværk mellem professionelle. Han har været konferencieren, og hans virksomhed stod sammen med COWI for corporate lounge. Derudover bidragede han med et indlæg om, hvordan man kan bruge sit netværk.
Hahn-Nissen er hurtig til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt man kan finde frem til særlige løsninger ved at sætte grupper sammen ud fra forskellige studier: ”Ja, det synes jeg, for du får en helhed. Det er ikke bare, at man kigger på en bygning og mener, at den skal være flot, men at man får hele miljøtænkningen ind, at man kan få juraen og økonomien ind i det og faktisk komme med et gangbart projekt – og ikke bare at det kunne være sjovt at tegne et hus på hovedet, men at man faktisk havner inde i, at man også laver noget, som har en mulighed, også med hensyn til bæredygtighed og så videre.”
Han er endvidere positivt stemt over for, at studerende tidligt får den første kontakt med erhvervslivet: ”Det vigtige med at lave den her slags case competitions er, at de studerende også begynder at få kontaktnettet til erhvervslivet. At man faktisk relativt tidligt i sin uddannelse kan få en form for berøring med erhvervslivet, det er noget, der kommer til at fremme rent karrieremæssigt. Men igen tilbage til den anden del: det er også, at virksomhederne kan få noget indspark fra de unge. En del af mit indlæg i dag var blandt andet det her med at få en mentor-mentee. Jeg tror faktisk, at mange af de ældre direktører burde få sig en mentor i form af en ung studerende, som ikke er ramt af de samme begrænsninger. Ramt af det her med, at sådan har vi altid gjort. At man rent faktisk kan få den her innovation – disruption for at bruge et populært ord i øjeblikket – med ind i dagligdagen ude i virksomheden.”
VII. Den store sejr og nogle ord til eftertanke
Den sene eftermiddag d. 24. november 2016 blev vinderne af årets AAU Case Competition kåret – det var nanoteknologer, som løb med sejren. Et stort tillykke går ud til Jannick Kjær Jørgensen, Marie-Louise Knop Lund, Mads-Peter Verner Christiansen og Anders Søbye for deres kløgtige tænkning og strukturerede arbejde. Vindere er også enhver, der deltog, for de går alle derfra med en ny forståelse for samarbejde på tværs af faglighed – og med nogle interesserede erhvervsdrivende blikke i nakken.
Vi slutter af med nogle ord fra Kenneth Dam Røn Jensen, der er head of organisation. Når adspurgt om, hvordan det er gået, svarer han: ”Fra de studerendes side har der været rigtig stor interesse, og de har tilkendegivet, at det har været et rigtigt fedt arrangement, selvom det var første gang. De blev vartet op, og de interagerede rigtigt godt med COWI, og selve casen fandt de rigtigt interessant i og med, at den tog udgangspunkt i Aalborg.”
De fremmødte erhvervsdrivende gik heller ikke tomhændede derfra. Dam Røn Jensen fortæller: ”Man kan sige, at i og med de så produktet og mulighederne i case competition, så fik vi faktisk rimeligt mange tilkendegivelser omkring, at Aalborg Universitet virker som et rigtigt attraktivt sted og netop kan tage de her case competitions i forhold til rekruttering og branding.”
Om der kommer en case competition næste år, kan han svare: ”Vi har i hvert fald nogle flere navne, vi lige skal have snakket med, og flere der har sagt, at de gerne vil modtage noget fra os, så jeg håber meget på, at vi kommer til at afholde én inden sommer.”
Dam Røn Jensen beretter i øvrigt om fremtiden: ”Vi har lige et par produkter op i ærmet, der måske kommer inden næste case competition. Det bliver spændende, nu må vi se!”
Med dette slutter denne artikel. Tak for kampgejst til alle deltagere i konkurrencen. I gør vores universitet stolt og viser, at vi AAU-studerende er projektarbejdets mestre.
