SAMSUNG CSC
Skribent og fotograf: Jeanne Wislund Hansen
Hænger studiet og eksamenerne dig langt ud af halsen på nuværende tidspunkt? Gider du bare ikke mere, og vil du egentlig helst bare have juleferie nu? Sidder du og læser Agenda som en overspringshandling, mens du samtidig har lidt lyst til pebernødder og et juleeventyr? Bare rolig, vi kender det – og nødden behøves ikke at være så hård at knække.
Peber… Hvad for en nød?
Pebernød. En gammel juleklassiker. Du har med sikkerhed spist en pebernød på et tidspunkt i dit liv. Du har måske bagt pebernødder, da de som regel kommer de i flertal. Måske har du købt dem i supermarkedet. Du har måske sågar vundet dem i pakkeleg. Hvad end du har gjort, så har pebernødden været uundgåelig op til jul. Dertil, så kender du nok talemåden ”det er kun pebernødder”, når vi taler om småpenge, og udtrykket ”det er pebret”, når vi taler om en pris, vi finder for høj. Hvad du til gengæld nok ikke ved, er hvorfor vi spiser pebernødder, og hvad juleklassikerens oprindelse er.
En (middel)aldrende lille sag
Der var engang en mørk middelalder. En verden langt, langt borte fra den vi kender i dag. Og måske alligevel ikke så fjern, da fundamentet for moderne julebageri, som vi kender det i dag, blev grundlagt her. Pebernødden kan sammen med øvrige typer af peberkager spores helt tilbage til 1400-tallets Europa. Sammen med klejner var pebernødder faktisk var nogle af de få småkager, man kunne lave dengang uden at have en ovn, som vi kender det i dag. Pebernødden var heller ikke nødvendigvis lavet af hvedemel, som vi gør nu til dags, men kunne sagtens være bagt med rugmel. Det var dengang en kostelig spise, modsat i dag, hvor man kan få pebernødder til en slik. Yderligere, så indeholdt pebernødder sjældent peber. Faktisk tværtimod. Peber var ekstremt dyrt i middelalderen. Pebernødden fik derfor ikke sit navn efter pebret, men efter at den generelt var meget krydret. Den indeholdt eksotiske krydderier såsom kardemomme og ingefær, som var bragt hele vejen fra Indien på hesteryg og gåben – fordi det var noget med en mand ved navn Christopher Columbus, der i 1492 havde nogle vanskeligheder med at finde søvejen til Indien.
En hård nød at knække
Helt tilbage til oprindelsen blev pebernødden kun bagt som en julesmåkage, hvorimod almindelige peberkager blev lavet året rundt. Der hersker vist ingen tvivl om, at pebernødden har bibeholdt sin status som julesmåkage, da den stadig spises dagen i dag til jul. Hvad der derimod hersker tvivl om, er hvorvidt pebernødden har været en delikat spise i middelalderen, da hverken bagepulver og hjortetaksalt til hævning var kendt på daværende tidspunkt. Med andre ord, så det har bogstavelig talt været en meget tør og hård nød at knække.
Pfeffernüssens debut i Danmark
Som med alt, så var Danmark modemæssigt ikke helt med på beatet i forhold til resten af Europa. Først i 1700-tallet så pebernødden dagens lys i Danmark takket være lidt tysk inspiration, som blev sendt nordpå. Tyskland var måske ikke samlet som land dengang, men der var bred enighed om, at ’pfeffernüssen’ tydeligvis var en god julespise, og budskabet måtte udbredes. Så da pebernødden langt om længe debuterede i Danmark, havde de borgerlige og aristokraterne sikkert forsøgt at være lidt fintfølende tyskerfile og beholde navnet ’pfeffernüssen’. Den gik bare ikke, fordi blandt pøblen blev den folkelige oversættelse meget populært ’pebernød’, og navnet har holdt ved. En folkelig spise blev den ligeledes – særligt da bagepulveret blev inkluderet, og den faktisk blev til at tygge.
Pebernødden som overspringshandling
Mens du alligevel er i gang med overspringshandlingerne, og du nu – forhåbentlig – er i julehumør, så giver Agenda dig en lille opskrift på pebernødder. Måske kan du glæde din studiegruppe med dem, eller andre du holder af – husk at julen handler om at glæde (og så er det vist også noget med, at den først feder i januar).
Fra alle os på Agenda til alle jer: Glædelig jul!
Pfeffernüssen alá Agenda (ca. 160 stk.)
Ingredienser
- 480 g hvedemel
- 250 g saltet smør
- 150 g rørsukker (kan erstattes med almindeligt sukker)
- 1 dl. piskefløde
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. bagepulver
- 0,5 tsk. stødt nellike
- En knivspids sort stødt peber (eller to drej på en kværn)
Sådan gør du
- Tag smørret ud af køleskabet og lad det blive tempereret til stuetemperatur og dermed blødt, før du begynder at arbejde med det.
- Varm ovnen op til 200 grader C alm. ovn. Klargør en bageplade med bagepapir på.
- Pisk smør og sukker sammen til en ensartet masse i én skål (brug gerne en håndmikser, da det går noget mere tjept – laveste tempo). Klargør mel og bagepulver i en anden skål og sæt til side.
- Tilsæt peber, nellike, kardemomme, ingefær og kanel i smør- og sukkermassen og pisk det sammen.
- Tilføj piskefløden på én gang til massen og pisk det, til det har en ensartet konsistens.
- Tilsæt mel og bagepulver til massen og pisk det, til det er helt samlet.
TIP: Er det svært at få samlet dejen med håndmikseren, så drop den og ælt med hænderne – så er du sikker på, at den bliver til en ensartet dejklump. - Skær dejklumpen ud i nogle klumper og rul disse til en pølse – det er passende, at de ca. er fingertykke.
- Klip eller skær rullerne ud i små stykker og rul dem til små kugler (ca. på størrelse med en to-krone), som bliver til de individuelle pebernødder. Læg dem på bagepladen.
- Bag 10-12 minutter i midten af ovnen og lad efter bagning køle af på en rist.
INFO: Din hybel vil højst sandsynligt dufte meget kraftigt af ingefær og kardemomme i et stykke tid – så er du advaret.
