Tekst og foto: Andreas Rytter

Så er det da vist blevet vinter d. 4 november. Jeg vader. Iskold vind slikker mit ansigt, og sneen lægger sig som en dyne på vejen. Alle mennesker skal åbenbart i Gigantium i dag, og da jeg ser den fyldte parkeringsplads, tænker jeg straks, at det herre serie 1 hold fra AASI må være ekstremt gode, siden de kan trække så mange tilskuere. Men jeg ved åbenbart ingenting. Det viser sig jo, at AASI har et damehold, som spiller i Jyllandsserien, hvilket må være grunden til, at jeg skal parkere ved universitetet og gå i slud og sne frysende som en flæskesteg på frost.

Nu tænker du jo nok, hvad er det der AASI? Det er såmænd de studerendes helt egen idrætsforening, eller Aalborg Studenternes Idrætsforening, som forkortelsen står for.  Og de tilbyder en hel del, alt det fede holdsport, altså ikke ligesom i det ensomme fitnesscenter, hvor du febrilsk spænder dine muskler, hver gang du går forbi dit eget spejlbillede, blot for at konstatere, at du endnu er alene med din træning. Her får du en lækker hal nær universitetet, en velplejet plæne eller noget vådt vand i Øgadens svømmehal. Disse locations kan du nyde til Aalborgs billigste priser med dine holdkammerater, når du spiller fodbold, håndbold, volley, badminton, vandpolo eller undervandsrugby. Der er frit valg på alle hylder.

Jeg når endelig Gigantium, hvor jeg finder Fortet ”AASI Bette Balkan”, som de kalder det i AASI håndbold, Gigantiums ledelse kalder det hal 1. Da jeg entrerer hallen, spiller AASIs serie 3 damehold til min store glæde. Jeg ser de sidste intense minutter af kampen, holdet spiller, med stor tålmodighed, og de haler langsomt ind på modstanderen, som har skabt sig et lille målmæssigt forspring. En frækt backkryds resulterer i en knaldhårdt skud på stolpen, men bolden vil desværre ikke ind. I den anden ende kommer modstanderen til et frit stregskud, men AASIs klassekeeper redder kastanjerne ud af ilden. Dameholdet ender desværre med et knebent nederlag, men de stiller sig friske op til et holdfoto, og det er tydeligt, at de her piger nyder hinandens selskab.

Jeg har på bedste journalistmaner kontaktet AASI-håndbolds svar på Allan Gaarde, Andreas Jorsal. Ham mødes jeg med efter damekampen, og han har sørget for, at jeg får backstage-adgang til herresidens serie 1’s omklædningsrum, hvor der, udover at lugte herligt af mand, også står det flatterende, motiverende og ovenudskønne citat på spejlet ”Kys, kram og kærlighed / Det er jordens herlighed”. En hærdebred back forsøger at forklare mig, at det er et citat, som allerede var der, da klubben rykkede til de fine omgivelser i Gigantium. Snakken går i omklædningsrummet, der er 45 minutter til kampstart, og træneren kalder til ro. Der bliver fokuseret på dagens modstander, Hjallerup, som spillerne har et godt kendskab til, da én tidligere har spillet der. Snakken drejer sig om det taktiske, hvilke styrker der skal udnyttes og hvilke svagheder, holdet skal forsøge at skjule, da de er en smule skadesramte. Efter en god og motiverende briefing er det tid til opvarmning, og spillerne går i samlet flok ud i hallen, og påbegynder den til en dertil velvalgt håndbold-playliste, hvor Scooters ”Maria (I like it loud)” naturligvis indgår. Drengene varmer intenst op får jernet nogle bolde ind bag målmanden, som på trods af boldenes fart på omkring 100 km/t ikke lader til at bekymre sig det mindste om sit ve og vel, en kriger af gud nåde.

Modstanderne møder op og begynder også deres opvarmning, og kampen er på nippet til at begynde. AASI danner en cirkel ved deres bænk og råber i dagens afbudsramtes holds anledning deres til lejligheden nyopfundne kampråb: ”Vi er få / vi er blå / vi er ikke til at slå!”.

Kampen fløjtes i gang, men desværre flyder spillet ikke rigtigt for AASI. Hjallerupspillerne kommer med et fuldtalligt, stærkt hold, og de lader i kampens indledning til at have 10 procent mere fysisk overskud end de gæve gutter fra AASI. De to eneste reelle bagspiller for AASI kæmper dog en brav kamp og med nogle gode russerscreeninger fra stregen og en sublim målmandsindsats, lykkes det blot at være bagud med 2 efter 10 minutter.

Hjallerup trækker dog langsomt fra, de har nogle hurtigløbere på både fløje og backs, som gang på gang sætter nogle velorkestrerede angreb i scene. AASI svarer igen med god fight, stabilt forsvarsspil og frem for alt villigheden til at ofre sig 110% for sin sidemand. På trods af Hjallerups føring på mere end et par mål ved halvleg, så sidder jeg som tilskuer med en tro på, at AASI sagtens kan hente dem, hvis de retter skarpheden en smule ind og får lidt mere dommertække i 2. halvleg. Holdet samles til teamtalk, de snakker om skarpheden, som skal forbedres og de aftaler nogle nye løbemønstre.

Holdene entrerer banen igen, og AASI ser skarpe ud fra halvlegens start. De henter et par mål, trækker en 2 minutters udvisning på modstanderen og spiller bolden sikkert og hurtigt rundt. Symptomatisk for kampens forløb er det dog, at dommerne 3 gange indenfor de første ti minutter laver fejlagtige kendelser, som går AASI’s kæmpere imod. Denne halvleg er mere lige, og AASI har et lille overtag, som udmønter sig i, at de henter tre mål på Hjallerup. Specielt udmærker AASI’s blonde venstreback sig med konstante udfordringer, som munder ud i både mål og lækre indspil til stregen. Højrebacken hos AASI er ligeledes et stort aktiv, dog har han problemer med sin aldrende krop, hvorfor han må holde flere pauser i løbet af kampen, hvilket går ud over rytmen i AASI’s spil.

Det bravt kæmpende hold ender med at vinde 2. halvleg med 2 mål, hvilket dog desværre ikke helt er nok, og holdet må se sig besejret. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at havde de haft 5 procent mere dommertække og 10 procent mere skarphed, så havde kampen tippet til studenternes fordel.

Holdet stiller velvilligt op til et smukt foto, og jeg følger dem ud i omklædningen, hvor den generelle stemning er god på trods af nederlaget, da holdet manglede flere faste kræfter. Spillerne snakker om den foranstående hyggelige aften ved klubbens træner, hvor den står på øl og pizza. Jeg forlader langsomt det hyggelige omklædningsrum og møder AASI’s Don B, Kasper Breum, som er formand for foreningen. Han spiller selv håndbold, og han fortæller, at målsætningen for klubben er, at man både skal kunne møde frem som helt uerfaren spiller og træde ind på et hold, som matcher ens niveau men også komme med års ballast fra håndbold, fodbold eller badminton og stadig kunne finde udfordring. Studerende fra alle fakulteter er at finde i klubben, og det sociale sammenhold på holdene vægtes særdeles højt, hvilket jeg tydeligt kunne mærke på både herre- og dameholdet. Spillerne hygger sammen på tværs af både hold og sportsgrene, og den årligt tilbagevendende pubcrawl er et hit, hvor de forskellige sportsgrene mødes til en øl og et spil i byernes by, Aalborg.

Så står du og mangler et hold at spille på, hvor ambitioner og godt humør er i højsædet, hvor der tages hensyn i eksamensperioderne og hvor det sociale sammenhold er stærkt, så meld dig ind i AASI. Hellere i dag end i morgen.

sig i, at Hjallerups forspring pmere lige og AASI har et lille overtag, som udmønter sig i, at Hjallerups forspring pkkert og hu