Tekst: Alexander Kokkedal Billede: Lukas Bjørn Leer Bysted
Del I: Stemmeurnen kalder
2016 har været et interessant år for demokratiet. Punktum.
For Danmarks vedkommende har året været forskånet for polariserende valgkampe funderet på desinformation, korruption, personlige fornærmelser og alle de andre facetter, der kendetegner valgmaskineriets knirkende tandhjul i det postfaktuelle samfund.
Lad os som gode danske mænd og kvinder holde os bedre end det og med en form for værdighed, entusiasme og ærbødighed afvikle årets AAU-valg, en stolt tradition der med demokratiets transparente tape klistrer ikke blot de studerende, men også personalet på Aalborg Universitet sammen, idet vi vælger repræsentanter ind til de samme organer.
Fra 29. november til 1. december vil det være muligt at afgive sin stemme over det særlige elektroniske valgsystem, der også anvendes af andre danske universiteter. Man kan stemme enten personligt eller på en liste, og man har én stemme inden for hvert organ.
For den enkelte studerende vil der kunne stemmes inden for fire organer: studienævn, institutråd, akademiske råd og universitetsbestyrelsen. De tre første siger måske ikke så meget for nye studerende, der kan være i tvivl om, hvordan organerne slår igennem på studierne, og hvordan de er sat sammen.
Her følger en lille guide tjent til oplysning. Gode demokratier drager deres styrke fra vælgernes viden. Dårlige demokratier drager deres styrke fra vælgernes mangel på viden. På AAU vægter vi viden højest, må man håbe. En kort indføring følger i de organer, der vælges studerende ind til. Vi går fra organer i nærmiljøet til de mere centraliserede.
Del II: AAU-organerne
Del II a: Studienævn
Studienævn oprettes og nedlægges for AAU’s vedkommende af dekanen (den administrative leder på et fakultet), hvilket fremgår af Aalborg Universitets vedtægter. Et studienævn kan bestå af 4-12 medlemmer, hvor repræsentanterne vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende i forholdet 1:1. Det videnskabelige personales repræsentanter vælges for 4 år ad gangen, mens de studerendes repræsentanter vælges for 1 år ad gangen.
Når man befinder sig i et studienævn, har man nær kontakt med sine medstuderende, hvilket også fremgår af de pligter, der efter universitetets vedtægter tillægges dette organ. Med den overordnede, bredt definerede opgave at sikre kvaliteten, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og udviklingen af uddannelse og undervisning udstikkes det felt, som man kommer til at arbejde inden for.
For at konkretisere det lidt kan vi prøve at se på referatet af et studienævnsmøde. Vi er så heldige, at alle referater fra alle møder fra alle studienævn lægges ud på nettet under AAU-regi, og det er bare at søge efter dem på Google.
Hmm. Lad os tage referatet fra Juridisk Studienævn af 8. september 2016. Her ser vi gennem en punktopstilling, at mødet har omhandlet bevilling af adgang til 4. eksamensforsøg, drøftelse af hvordan et særligt eliteprogram til visse studerende kunne tænkes udformet, stillingtagen til en studerendes klage over forskel i karakterer, og om der bør være en højere grad af aktindsigt i forhold til rettevejledninger og tidligere eksamensopgaver.
Som repræsentant i studienævnet skal man være bindeleddet mellem sine medstuderende og underviserne på ens studie og eventuelle beslægtede studier. Det er gennem sine repræsentanter i studienævnet, at man får den mest direkte mulighed for at gøre en forskel i nærområderne.
Del II b: Institutråd
Institutråd nedsættes af den enkelte institutleder, der ansættes af dekanen. Institutrådet består af institutlederen, der agerer formand, og et af institutlederen fastsat antal medlemmer, der ikke må overstige det heldige tal 13. De øvrige medlemmer vælges fra tre forskellige kanter af: blandt det videnskabelige personale, blandt det teknisk-administrative personale og blandt de studerende i forholdet 2:1:1. Repræsentanterne blandt personalet vælges for 4 år ad gangen, mens de studerendes repræsentanter vælges for 1 år ad gangen.
Det ligger lidt i navnet, at arbejdet befinder sig på et mere overordnet plan end blot enkelte studier, og af Aalborg Universitets vedtægter ser man da også, at opgaverne inkluderer godkendelse af strategiplanen for instituttet, kvalitetssikring og -udvikling af studiemiljøet samt drøftelse af lokalefordeling.
Referater fra institutråd er sværere at støve op, end det var for studienævn. Der er også færre mødegange end for studienævn. Vi kan alligevel tage ét referat frem, nemlig fra Klinisk Instituts institutrådsmøde 19. maj 2016. Her blev det diskuteret, om man kunne flytte kurser fra AAU til Aalborg Universitetshospital for at bedre integrationen af stederne, om antal studerende i forhold til antal læger på en afdeling var for højt, og om hvilke erfaringer man havde gjort sig med et talentprogram til opkvalificering af unge studerende.
Del II c: Akademiske råd
Akademiske råd nedsættes for hvert videnskabeligt hovedområde af rektor. Det består af 8 eller 15 medlemmer, hvor dekanen er født medlem, mens de resterende medlemmer vælges blandt det videnskabelige personale og blandt de studerende i forholdet 5:2. Også her vælges repræsentanterne for det videnskabelige personale for 4 år ad gangen og repræsentanterne for de studerende for 1 år ad gangen.
Deres opgaver følger af vedtægterne, og de skal blandt andet godkende strategiplanen for hovedområdet, tildele ph.d. og doktorgrader, fastlægge retningslinjer til fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed samt arbejde for mangfoldighed og ligebehandling i forskning og undervisning.
Referatet fra Akademisk Råd på Humanistisk Fakultet fra mødet 8. juni 2016 indeholder blandt andet drøftelse af fakultetets strategiudkast med rådets bekymringer omkring fremme af tværfaglighed på bekostning af monofaglighed samt et af rådet ønsket fokus på mere kollektiv ledelse af forskningsgrupper. Senere følger orientering fra dekanen om aktuel tværfaglighed på HUM, ligesom der tales om en skærpet indsats i forhold til at introducere nyansatte til PBL-modellen.
Efter dette følger en liste over de ph.d.-studerende, der får tildelt deres grader af rådet.
Del II d: Universitetsbestyrelsen
Universitetsbestyrelsen får lov at stå i bestemt ental. Efter AAU’s vedtægter sammensættes den af 11 medlemmer, hvoraf 6 eksterne medlemmer udpeges af det kløgtigt navngivne udpegningsorgan bestående af rektor og to medlemmer udpeget fra anden kant af, mens de resterende 5 medlemmer, der er interne, vælges af og blandt det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og af de studerende i forholdet 2:1:2.
Dog vælges der i år af de studerende kun ét bestyrelsesmedlem, idet de studerendes repræsentanter vælges for 2 år med forskudt valg, og vi vil stadigvæk have ét medlem siddende fra valget sidste år.
Bestyrelsen er øverste myndighed på Aalborg Universitet og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen ansætter rektor, prorektor og universitetsdirektør og har til pligt at sikre medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.
Referater fra og dagsordener til deres bestyrelsesmøder lægges ud på AAU’s hjemmeside, og vi kan tage at se på det foreløbige referat af 27.-28. juni 2016. Dette referat er mere fyldigt end de oven for omtalte, og blandt de diskuterede emner var puljen til talentforløbet, etableringen af et PBL-forskningsprojekt for at teste tværvidenskabelig forsknings potentiale, igangsættelsen af 4-8 udviklingsprojekter til at udvikle og udfordre PBL-modellen, undersøgelse af studiemiljø, etablering af fleksibelt inkubatormiljø til understøttelse af idégenerering og forretningsudvikling, imageundersøgelse af befolkningens syn på Aalborg Universitet og rigtigt meget andet.
Ønsker man at få foden inden for døren i en verden, hvor ledelse og navigering ikke blot på et nationalt, men globalt plan fordres af en, kunne man som studerende på Aalborg Universitet ikke tænke sig et bedre organ at stille op til.
Så meget desto mere lægger bestyrelsens rolle op til, at man sørger for at sætte sit kryds ved den kandidat, man mener bedst er i stand til at styre skuden i den virkelighed, som vi ikke kommer uden om, at universitetet befinder sig i og er en del af.
Del III: Studenterpolitiske ildsjæle
Det er altså meget forskelligt, man får mulighed for at arbejde med inden for et af disse organer, ligesom det må kunne siges, at ens egen chance for at komme igennem med sin(e medstuderendes) ønsker og holdninger ikke ligger henstillet i periferien, men kommer tydeligt til udtryk under møderne med det videnskabelige personale.
At man har reel indflydelse inden for AAU’s organer bestyrkes da også af, at de studenterpolitiske organisationer kæmper for at få plads i bestyrelsen, de akademiske råd, institutråd og studienævnene.
I kampen om posterne i universitetsbestyrelsen kan Studentersamfundet se frem til modspil fra de partipolitiske organisationer Frie Borgerlige Studerende og Frit Forum. På fakultetsbasis ved akademiske råd kommer flere foreninger i spil, flere igen ved institutrådene og atter flere nede på studienævnsniveau.
Man er fra deres side klar over, at det her betyder noget. De færreste studerende vil aktivt gå ud og læse op på, hvad man foretager sig i studienævn eller universitetsbestyrelsen, men beslutninger truffet i disse organer kan mærkes og registreres af alle, også selvom de ikke er klar over, hvordan beslutningen blev truffet, i hvilket organ og hvorfor.
Desuden skal det nævnes, at jo flere stemmer bliver talt op, jo stærkere vil de studerende stå i forhold til staben på Aalborg Universitet. Danmarksrekorden i valgdeltagelse blandt studerende ved et universitetsvalg satte Roskilde Universitet, der i slutoktober/startnovember afviklede deres valg med en stemmeprocent blandt de studerende på 35,74 %. Med stemmer fra over en tredjedel af de studerende på RUC er deres repræsentanter godt rustede til at sætte deres vilje igennem.
Ønsker man det samme for Aalborg Universitet, er det en god start at lære noget om de kandidater, der stiller op på netop ens eget institut, ligesom man med fordel kan sætte sig ind i, hvad de forskellige studenterpolitiske foreninger tror på. Der er talrige foreninger, der spænder over de meget ambitiøse, som stiller op i rigtig mange ting, og til de lidt mindre, der målrettet går efter poster inden for bestemte fakultetsråd og studienævn.
Jeg ville have sluttet denne artikel med ”Valget er DIT!”, men det gav mig the cringe, så lad os slutte med en stilfærdig meditation over, hvor godt det er at kunne afgive sin stemme, og hvor meget mindre byrdefuld ens studietid kan blive, når man stemmer på dem, der vil være der for en, lytte til en og kæmpe ens sag.
Links om AAU-valg:
- https://www.aauvalg.dk/ – Hjemmeside om valget for de studerende og af de studerende.
- http://www.aauvalg.aau.dk/ – Universitetets egen hjemmeside med info om valget, hvordan stemmerne opgøres.
- http://www.aau.dk/om-aau/organisation/bestyrelse/ – Side over universitetets bestyrelse med adgang til dagsordener og referater.
