De sjoveste og mest lærerige år i mit liv

Af: Søren Valgreen Knudsen, afgående uddannelsespolitisk ordfører

Så er det blevet april, og der har derfor været generalforsamling i Studentersamfundet. Det betyder også, at der er fundet en ny studenterpolitisk ledelse og en ny uddannelsespolitisk ordfører. Jeg takker af efter seks fantastiske år i studenterpolitik, og selvom det er lidt mærkeligt at være færdig, så kan jeg kigge tilbage på nogle af de sjoveste og mest lærerige år af mit liv.

Derfor vil jeg også tillade mig at bruge lidt plads her i vores studentermagasin på at berette om nogle af mine oplevelser og erfaringer, og forhåbentligt vise at selvom studenterpolitik kan lyde lidt tørt, så er det alt andet. Hvis nogle skulle føle sig interesseret i at blive involveret, så er man altid velkommen. Der er altid brug for en ekstra hånd, et kvikt hoved og en engageret sjæl.

Når man nu har brugt så meget af sin tid på studenterpolitik, så er der selvfølgeligt også en række oplevelser, som der kan berettes om. Jeg har udvalgt nogle af de oplevelser og erfaringer, der har betydet mest for mig gennem årene.

Venskaberne

Jeg er sikker på, at når jeg i årene fremad tænker tilbage til mine dage på AAU og i studenterpolitik, så vil det især være på de mange, dybe venskaber jeg har fået glæden af. Der er noget helt særligt ved at arbejde sammen i en lille gruppe, der deler det samme mål og de samme kampe. Især årene i den Studenterpolitiske Direktion har givet mig nogle venskaber for livet. Jeg har kæmpet med disse folk, boet sammen med flere af dem, rejst landet rundt til konferencer og kurser, brugt nætter på at få lagt planer og formuleret politikker og haft uendeligt meget sjov. Når man bruger så meget tid intenst sammen, så udvikler man rigtigt hurtigt nogle dybe venskaber. Derfor bliver jeg også overrasket, når det en gang i mellem går op for mig, at jeg rent faktisk ikke kendte flere af de her folk for bare et halvt eller et helt år siden. Jeg føler, at jeg har kendt dem et halvt eller et helt liv.

De studerende på barrikaderne

I 2014 overtog Sofie Carsten Nielsen posten som uddannelsesminister, og hun fremlagde den såkaldte dimensioneringsreform, der fra starten af tydeligvist ville ramme AAU uretfærdigt hårdt. Dette skyldes dels nogle regnetekniske elementer og en generel mangel på anerkendelse af, hvad et universitet som AAU betyder for regionen. Heldigvis synes de studerende, hvis uddannelser stod for skud, også, at der var noget helt galt, og derfor blev der arrangeret en masse protestaktioner, der kulminerede i en kæmpe 24 timers sit-in i protest. Det var en stor oplevelse at se så mange engagerede studerende samlet om en sag og opleve, hvordan folk selv organiserede dagen på alle leder og kanter. Hvis nogle havde været i tvivl om det var muligt at mobilisere de studerende på AAU, så blev de gjort til skamme den dag. Samtidigt arbejdede vi tæt sammen med universitets ledelse og kommunen, og efter lange, seje kampe endte vi med en model, der sikrede, at vi kunne redde de små, lukningstruede fag. Så den kamp vil altid stå for mig som et lysende eksempel på, hvad man kan udrette sammen.

Politiker in spe

Hvis du måske går med en politiker gemt i maven, så er studenterpolitik en god måde at få prøvet det liv af på. Især får man oplevelsen af det politiske liv, når man deltager på de halvårlige politikkonferencer i DSF (Danske Studerendes Fællesråd). Her er man en gruppe fra Studentersamfundet, der mødes med repræsentanter fra resten af landets universiteter og diskuterer, hvad vores fællesorganisation skal mene om aktuelle emner. Selvom det er en fælles forening, så kan der være store forskelle på, hvad de enkelte studenterorganisationer mener om emner som optag, praktik og universitetsfinansiering. Weekenden går derfor med intense forhandlinger med de andre og på at få skabt kompromisser eller flertal for ens egne forslag. Det er en perfekt kombination af sjov og alvor, hvor man virkeligt kan få foldet sit politiske, forhandlingsvæsen ud. At man derudover møder en række inspirerende og søde mennesker fra resten af landets universiteter og bliver klog på aktuelle uddannelsespolitiske emner er selvfølgeligt også et klart plus. Til april bliver semesterets politikkonference afholdt her på AAU, og alle, som er interesserede, må endeligt gerne tage kontakt.

Maskinrummet

Jeg var lige blevet valgt ind i universitetsbestyrelsen i 2013, da vi fik besked om, at AAU var gået 180 mio. kr. over budget, hvilket af åbenlyse grunde var noget rod. Systemerne skulle laves om, og pengene skulle findes et sted, og det blev os studenterrepræsentanters opgave at sikre, at det gik så lidt ud over uddannelses- og undervisningsområdet som overhovedet muligt samtidigt med, at vi indgik i universitetets øverste ledelse og skulle være med til at sikre, at vores universitet ikke skulle gå bankerot. Så efter få dage på posten må man sige, at jeg fandt mig selv helt inde i maskinrummet og skulle tage stilling til en lang række detaljer, som jeg aldrig havde tænkt over er en nødvendighed for at en institution af denne størrelse kan fungere. Jeg forestillede mig lidt at det er samme oplevelse som nye regeringsmedlemmer får, når man går fra at kunne stille større idealistiske krav til også at skulle påtage sig ansvaret for at få det til at fungere i praksis. Jeg synes uden tvivl, at det har været en oplevelse for livet at få direkte indflydelse og indsigt i så stor en organisation, og jeg synes også, at vi fik levet op til vores ansvar og gjort vores til at både at AAU kom på benene igen, og at uddannelsesdelen langt hen ad vejen blev friholdt.

Aalborg som studieby

En af de ting, som jeg virkeligt har nydt ved at være studenterpolitik aktiv, er at se sammenfaldet med udviklingen af AAU og udviklingen af Aalborg som studieby. Vi har i de seneste år fokuseret meget på at gøre Studentersamfundet gældende i kommunen, og jeg har selv haft glæden af at sidde nogle år i kommunens uddannelsesråd og være med til at udarbejde byens uddannelsesstrategi. Igennem mine år i universitetsbestyrelsen har jeg også været med til at godkende en række af universitets nye bygninger. Det har derfor været en stor fornøjelse at opleve det store byggeboom i studieboliger og universitetsbygninger samtidigt med, at man ser at Aalborg udvikler flere og flere kulturelle tilbud, cafeer, en levende havnefront og meget, meget mere. Jeg holder meget af Aalborg og af AAU, og tanken om at have været med til at sætte mit beskedne aftryk på byen giver en personlig glæde. Men arbejdet med at udvikle Aalborg kører jo stadig på fuldt drøn, og hvis du synes, at den slags arbejde lyder sjovt, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Tak for denne gang

Hermed lidt af mine oplevelser fra mine år i studenterpolitik. Det har været en sand fornøjelse at have haft I studerendes tillid til at repræsentere jer både som studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen og som uddannelsespolitisk ordfører. Jeg er sikker på, at der er en masse af jer, som brænder for noget af det samme, og jeg kan kun opfordre jer kraftigt til at komme ind i kampen. Der er som sagt brug for alle kræfter, og vi kan helt sikkert også bruge dig – uanset om du har noget tidligere erfaring eller bare brænder for at gøre en forskel. Til gengæld så vil du forhåbentligt, ligesom mig, få oplevelser og venskaber for livet. Hvis du skulle være blevet interesseret i at høre mere, så kan du altid tage kontakt på politik@studentersamfundet.aau.dk