Studentersamfundet fylder 25 år
Skribent og fotograf: Jeanne Wislund Hansen
Studentersamfundet har 2. marts 25-års jubilæum. I den anledning har Agenda mødt Thorkil Boye Olesen, mediværksætter af Studentersamfundet, og nuværende formand, Lærke Hæstrup, til en snak om, hvorfor Studentersamfundet opstod, og hvor det skal hen i dag.
| Thorkil Boye Olesen: |
| 51 år
Medlem af Studentersamfundet 1991-92 Bestyrelsesmedlem Uddannet civilingeniør i energiteknik Arbejder som Energi-og Miljøchef i FF Skagen |
Hvordan opstod Studentersamfundet?
Det var en fusion mellem to studenterorganisationer, Studenterrådet og Moderate Studenter. Jeg kom fra Studenterrådet, og de første mange år af min studietid brugte vi al vores tid på at bekæmpe hinanden, indtil vi på et tidspunkt indså, at det var åndssvagt. Der havde oprindeligt været nogle store ideologiske forskelle, men de var nærmest forduftet, fordi på det tidspunkt beskæftigede vi os faktisk kun med egentlig studenterpolitik. Så det gav ikke længere nogen mening at være to organisationer.
Hvad var formålet?
Formålet var at skabe en fælles studenterorganisation for alle på tværs af politiske forskelle. Vi havde fokus på studenterpolitik, arbejde i bestyrelse, studienævn og sådan, men vi havde også nogle ambitioner om, at vi også gerne ville skabe noget mere studenterliv. Studenterhuset eksisterede ikke på det tidspunkt, men vi havde tanken. Det var den slags, vi gerne ville ind og ændre samt lave noget mere kulturelt og mere socialt. Det var derfor, at vi valgte navnet ’Studentersamfundet’, fordi vi skulle være bredere end bare studenterpolitik.
Hvad var din personlige motivation for at være med til at starte Studentersamfundet?
Dels havde jeg arbejdet med studenterpolitik lige siden jeg startede på universitetet simpelthen for at få bedre forhold for de studerende. Og så har jeg altid syntes, at det var spændende at lave foreningsarbejde og græsrodsarbejde. Jeg var i høj grad forfatter for de første vedtægter, fordi jeg syntes, at det var spændende. Det lyder meget tørt, men det var lidt en kunst, fordi man havde meget forskellige måder at organisere tingene på fra de to studenterorganisationer, og man skulle jo lave noget, som alle kunne se sig selv i. Der var en masse kompromisser, også dårlige kompromisser, men det er heldigvis blevet lavet om siden.
Hvad var det bedste, I opnåede dengang, du var med?
Helt klart at vi fik en fælles organisation.
Hvad synes du om den udvikling, der er sket med Studentersamfundet?
Nu følger jeg det kun på sidelinjen, men da Studenterhuset kom et par år efter, dét synes jeg var rigtig, rigtig flot. Virkelig en sejr, kan man sige. Jeg vil sige, at daværende rektor, Sven Caspersen, også skal have sin del af æren for det. Han kæmpede også for det. Jeg synes, at når man hører, hvad der foregår på universitetet i dag, så er man rent studenterpolitisk blevet meget markant og mere udfarende de senere år. Lige efter fusionen var der nedtur rent studenterpolitisk, fordi nu var man vant til at konkurrere imod hinanden, men nu kunne vi jo ikke konkurrere imod hinanden, så vi stod der og sagde ”hvad skal vi lave nu?”. Så synes jeg, at man er blevet væsentligt mere markant i dag. De senere år synes jeg faktisk, at man rent studenterpolitisk har markeret sig tydeligt udadtil også i medierne. Det er flot, synes jeg.
Hvorfor tror du, at Studentersamfundet har overlevet 25 år?
Fordi der er et behov. Der er et behov for at have en studenterorganisation, som også er en fælles tradition, og selvfølgelig fordi man har formået at undgå, at det gik op i partipolitiske stridigheder.
| Lærke Hæstrup: |
| 23 år
Medlem af Studentersamfundet siden 2011 Formand siden marts 2015 Studerer matematik-økonomi på 10. semester |
Hvad var din personlige motivation for at melde dig ind i Studentersamfundet?
Jeg tror som helt ny, når man kommer der første dag, så vil man gerne være med i alt. Så lige til at starte med handlede det for mig om, at det var en ny og spændende verden, og det skulle jeg da være med i. Man bliver hooked på rabatter og fester, så selvfølgelig skulle jeg være en del af det. Og jo mere af studietiden, der går, jo mere finder man ud af, at det er så meget mere end rabatter og fester. Jeg synes, at det vi gør i Studentersamfundet, og som er meget unikt, er, at vi samler på tværs af fag. Det er et godt incitament til at få venner og bekendtskaber uden for sit eget fag. Når man nu som mig læser et meget lille fag, så er det fedt, at man ikke kun går sammen med de ti, man kender på studiet.
Hvad er din vision og dine mål for Studentersamfundet?
Jeg holder faktisk som formand her i foråret, da jeg færdiggør min uddannelse, men jeg håber lidt, at vi i fremtiden finder vores ståsted igen. Jeg tror, at vi har været lidt udfordret de sidste par år, fordi vi ikke har været gode nok til at komme ud og sige ”det er derfor, vi er her, og det er dét her, vi gør for de studerende”. Så jeg håber lidt, at vi får fundet ud af, hvad vi skal rumme. I princippet er vi en organisation, der kan rumme alt, men man skal på et tidspunkt passe på, at man ikke kommer til at rumme så meget, at alting kun kører på halv kraft. Så nu satser vi på at få fundet de ting, som folk er mest glade for og så få lagt 100 % fokus på de ting.
Hvordan arbejder I for at få mere indflydelse?
Det gør vi nærmest dagligt. Vi er den organisation, der er tættest på universitetsledelsen. Vi har f.eks. møde med rektor hver måned. På den måde er der mange ting, vi har lettere ved at gennemskue og selvfølgelig også omvendt for dem. Vi arbejder benhårdt på det studenterpolitiske plan hver dag, for at gøre Aalborg Universitet til et bedre sted at studere. Vi har en stor stemme og måske en nemmere tilgang end så mange andre grundet størrelsen på organisationen. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at være så store, så vi kan repræsentere så mange studier og studerende.
Hvordan tror du, at Studentersamfundet har fået lov at leve i 25 år?
Det tror jeg, fordi der er god kultur for at melde sig ind – heldigvis – og vi kunne godt tænke os, at det blev endnu mere udtalt. Der har været en periode, hvor det er gået lidt for at være ”ingeniørernes klub”, hvilket det overhovedet ikke er. Hvis man ser på bestyrelsen, så repræsenterer vi mange studier og fakulteter. Vi arbejder benhårdt hver studiestart på at få fortalt, at vi er for alle. Får vi fortalt, at uanset om man er humanist eller naturvidenskabelig, så kan man have en fest, og man kan være en del af noget større, så tror jeg, at vi lever 25 år endnu.
