Pointen er ikke pointene, pointen er poesien

Der gemmer sig et stykke af råt og gribende mod på Studenterhuset, når en række deltagere stiller op til performativ digtoplæsning; poetry slam. Senest vandt Hans Hyttel førstepladsen i slutkvalifikationen og skal sammen med Jais Christensen videre til DM i poetry slam. Andenpladsen indtog Søren Wolff, og begge har meget på deres digteriske hjerte.

Tekst: Maria Boll Hansen // Foto: Jacob Gramkow

 

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med

Ved slutkvalifikationen til DM i poetry slam flyder hjerterne over med samfundsrevsende kommentarer, et snefnugs vandring, skizofrene oplevelser og personlige historier, og de skal alle formidles på under 3 minutter og 10 sekunder. MC Mark Jensen-Skovgaard fik i tidernes morgen stablet Aalborgs poetry slam-scene på benene. Det har vokset sig stort og stærkt og trækker altid fulde, dampende huse. Der udvælges tilfældige pointdommere uden tilknytning til slammerne, og publikum giver deres besyv med i form af applausens decibel, og man må gerne være uenig med dommerne.

Diktionskunstneren Dan Turèll møder ordjongløren Yahya Hassan i 52-årige Hans og 20-årige Søren, der er slammere, og de spiser bogstaver til morgenmad, fordøjer ord og spytter sætninger ud. Hans er lektor ved Institut for Datalogi og er i sin fritid en af de ældste rotter på Aalborgs slam-scene. Han har i mange år skrevet digte, og da han som aktivist i Amnesty International i 2009 var med til at arrangere en kampagne, ville de prøve kræfter med et poetry slam-arrangement. Hans stillede endda selv op til arrangementet, og den måde, hvorpå ordene fik en ekstra dimension at udtrykke sig på, fangede ham. ”De er et mundtligt og egentlig også kropsligt udtryk, og de er fulde af følelser. Måske tror man ikke dette om en universitetslærer i et naturvidenskabeligt fag, men følelserne fylder meget hos mig. Det er dén side af mig, poetry slam for alvor kan formidle.” Søren går på højskole, og han startede med at lege med ord som rapper, hvorefter han til et gymnasiearrangement om poetry slam fik øjnene op for de dansende og sansende ord. Vejen derfra og til at stå på scenen skete ud af det blå i forbindelse med en aften som publikum. ”Da jeg kom, var der et afbud, så jeg meldte mig til uden nogen intention eller forhåbning om at gå videre. Jeg fremførte blot de tekster, jeg kunne huske, og pludselig var jeg nomineret til Danmarksmesterskaberne”.

Et digt har én livskerne; følelser, og hvert et ord og sætning er specielt udvalgt til at udtrykke disse. Ved poetry slam foregår der performativ oplæsning, hvor slammerne konkurrerer og slammene fremføres med andet end stemmen, nemlig også med kroppen. Her føler publikum ikke kun digtet gennem ordene men også fremførelsen, og slammeren føler det virkelig igennem sig selv. For Søren er det spændende ved poetry slam, at det er, hvad man gør det til. ”Måske er det en slags demokratisering af poesien med den åbne tilmelding, samt at det som bekendt er publikum, der sidder med den endelige dom.” Netop det at et uuddannet dommerpanel og publikum bedømmer ud fra deres subjektive holdning, ser han ikke som en hindring. ”Dét synes jeg har en ret stor værdi. Man behøver aldrig nogen form for officiel uddannelse for at kunne vurdere kunst. Jeg tror, at der en tendens til at ophøje poesi til noget, man skal ”forstå”. Og det er noget pis, for man kan ligeså godt føle det.” Og det at slammerne heller ikke beskæftiger sig akademisk med det skrevne og talte sprog kan endda være givende, mener Søren. ”Der er åben tilmelding. Man skal ikke have bevist noget for at stille op i modsætning til den virkelige verdens karakterer, udmærkelser, cv’er, optagelsesprøver og så videre. Og der er ikke nogen, der kan betvivle dit afsæt for at vurdere slams som dommer eksempelvis – intet er mere rigtigt end andet, alles mening er ligeværdige. Og hvad der var godt, eller hvem der var god, skifter i høj grad fra gang til gang.” For Hans handler den følelsesmæssige berøring mest i at lytte til en tekst, der ikke puster sig op. ”Der er nogle gode folk derude, og deres tekster berører mig altid! Hvis der er noget, der ikke påvirker mig positivt, er det “begrebstekster” fyldt med store ord. En god tekst er konkret.”

Poetry is just the evidence of life. If your life is burning well, poetry is just the ash” – Leonard Cohen

 

 

 

Denne aften falder ordene fysisk til jorden som snefnug, når der bladres til næste side. Søren reciterer dog sine digte udenad, hvilket indgyder respekt hos både publikum og dommere, og Hans vil gerne helt væk fra at læse op med tiden. Tidsgrænsen er ikke en hindring, og Hans sidder ikke med stopuret og skærer sine slams til. Han bruger tommelfingerreglen, at så længe en A4-side med to spalter er skrevet med en bestemt skrifttype, så går han ikke over tiden. Tidsrammen sikrer også publikums koncentration. ”En god tekst er ikke for lang, for tilhørerne må ikke tabe tråden. I modsætning til en tekst, man læser, kan man ikke hoppe tilbage i den tekst, man hører. Don’t overstay your welcome”, mener han, og Søren går ikke på kompromis med slammet på grund af tidsgrænsen. ”Tidsrammen gør, at der ikke er plads til så meget pis, og man skal som slammer vælge aktivt, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er nødvendigt i sit slam. Og det gør i sidste ende slammet mere ærligt, tror jeg.

Et kig på poesi i 2016

For en del mennesker i det 21. århundrede er digte mindre eksotiske og ophidsende, men Søren ser ordets kraft. ”Jeg tror det at udtrykke sig er meget fundamentalt for et menneske, og digte er bare fortsat en ret skudsikker måde at gøre dét på”, og for Hans skyldes opblomstringen af det talte ord i form af poetry slam, at der nu sker noget. ”Poetry slam er en syntese af tekst og performance. En poetry slam-tekst skal fremføres. Den skal ikke bare læses.” Heri er Søren enig. ”Jeg synes lidt, poetry slam er en genre for sig selv, fordi man i teksten er bevidst om modtager, og generelt at det skal høres og ikke læses. Jeg skriver også digte, der egner sig til at blive læst, og der er en relativ stor forskel på mine digte og mine slams. Jeg ser slams som kunst, så er det op til den enkelte, om det er god eller dårlig kunst.”

Siden deres slams skrives for at vinde, hvor oprigtig kan poesien og følelserne så være? Hverken Hans eller Søren føler, at deres slams er urene, når de benyttes i konkurrenceøjemed. ”Først og fremmest er det sjovt. Konkurrencen er ikke det vigtigste for mig i poetry slam. Det vigtige er selve min performance og dét at kunne få mit budskab og mine følelser ud over scenekanten”, mener Hans. Søren ser konkurrencedelen som værende en måde at forbedre sine slams på. ”Hvis det er et meget personligt slam om en eventuel sorg eller smerte, får jeg på en måde vendt det negative til det positive, tror jeg. Og konkurrencedelen tvinger mig til at gøre mig umage og virkelig lede efter en god og nøjagtig måde at sætte ord på mine følelser.”

Testosteronet hænger tykt i luften på scenen i aften, idet Amina Elma er den eneste kvinde ud af 10 deltagere. Man kan gisne om, at det kan skyldes, at kvinder får deres behov for at tale om følelser ud i dagligdagen, hvorimod mænd fortier og bærer det i sig og derfor måske ser poetry slam og dets udtryk som kanalen til at få talt ud og få afløb for deres indre tanker. Hans ser overtallet af mænd fra en anden vinkel end indespærrede følelser og primært som et dansk fænomen i forhold til USA. ”I Danmark er der af historiske årsager kommet tætte bånd mellem poetry slam, hiphop og stand-up, og de to sidstnævnte miljøer er meget mandsdominerede.” Søren tolker det også med kønsbrillen på. ”Drenge bliver måske mere end piger motiveret til at konkurrere og dyste, fordi nogle har syntes, at det er en ”drengeting”. Og den måde vi ser køn på i samfundet, og den måde, børn opdrages til at se køn på, har jo nok konsekvenser i deres voksenliv her iht. poetry slam.”

Og der er bestemt også emner, hvor man som slammer skal træde varsomt. En god tekst kan behandle politiske emner, men det er altid et sats alt efter tilhørernes holdning, har Hans oplevet. ”Første gang jeg var med til DM, kom jeg til at udtale mig satirisk om Lene Espersen. Dét skulle jeg aldrig have gjort!”

 

 

Hvordan ‘Fordi du fortjener det’ blev til

Før i tiden skrev jeg ikke rimende tekster, men det fik jeg lyst til. Især var det Mads Bjergen Pedersens rimende tekster, der inspirerede mig. Og så var jeg med i et rap slam battle i Aarhus for nogle år siden, og her skulle teksten være rimende. På en måde er dette en battle-tekst vendt mod en ukendt modtager. Jeg prøvede at fylde så mange uventede rim ind i den, som jeg kunne. Og så var jeg vel en af de første, der rimede “Støjberg” på “møgvejr” – men bestemt ikke den sidste!

 

Hans’ vinderslam

Fordi du fortjener det

 

hvis jeg er en catwalk er du ikke dit tøj værd

hvis jeg er DMI skal du være mit møgvejr

hvis jeg er Martin Krasnik skal du være Inger Støjberg

 

hvis du kommer på besøg går jeg ud på wc

hvis du er berømt vil jeg sælge mit tv

hvis du er en erfaring skal den ikke på mit cv

og hvis jeg er en virus er du en Windows-pc

 

hvis du er regering er jeg opposition

hvis jeg er anonym er du slet ikke nogen

hvis du er et interview er der ingen der spør

hvis jeg er Lars Løkke er du Lars Løkkes chauffør

 

hvis du er Hilda er det ikke mig der er Keld

hvis jeg er DR K er du Paradise Hotel

hvis jeg er en SOSU-assistent skal du passe dig selv

hvis jeg er et nul er du en decimal

hvis jeg er en færing er du en grindehval

 

hvis du er et julekort skriver jeg ikke en hilsen

hvis du er i Bayern så tager jeg til Pilsen

hvis du er Birthe Rønn Hornbech er jeg Johanne Schmidt-Nielsen

 

hvis du er fuld har jeg ingenting drukket

hvis du er en radio så får jeg slukket

hvis du har døgnåbent så har jeg lukket

og hvis du har lukket så har jeg åbent

hvis jeg ikke frygter havet er det dig der er tåben

følg søsportens sikkerhedsråd

 

hvis du er lidt billig er jeg en fordelagtig rabat

hvis du er en afgift så er jeg en skat

hvis jeg er en krone er du simpelthen plat

hvis jeg er stået tidligt op er du dybt godnat

 

hvis jeg er et spark så er du et skridt

hvis jeg er et lån må du godt gå fallit

hvis jeg er en tavle er du ikke et kridt

hvis du er et toilet er det mig der har skidt

 

hvis du er på krykker så er jeg en atlet

hvis du er en sonde er jeg en komet

hvis jeg er Kina så er du Tibet

hvis jeg er en digter er du gymnasiepoet

 

hvis du skal i fængsel er jeg døren der smækker

hvis jeg er Doc Martens er du en træsko der flækker

hvis jeg er Chuck Norris er du nærmest Karl Stegger

 

hvis jeg vinder guld skal du ikke få sølv

hvis jeg til hest får du et føl

hvis du er en pølse så er jeg Gjøl

og hvis du er en Heineken så er jeg øl

 

hvis du er et folketingsvalg vil jeg blive på min sofa

hvis du er et tv-signal vil jeg klage til Stofa

hvis du er et speciale er det ikke i mit ho’fa’

 

hvis du skal begraves tar jeg ikke min hue af

hvis du er en drøm er jeg søvnløs fra nu af

hvis du bliver forældreløs skal jeg ikke være værgen

hvis du kalder mig Mads skal du flygt’ op i bjergen’

 

 

Hvordan ”Hvor skal jeg begynde” blev til

Jeg blev meget provokeret af den dehumanisering, der senest har kendetegnet debatten udledt af den såkaldte flygtninge”krise”, og som jo desværre er blevet en meget generel diskurs (hør bare: flygtningekrise, det er et forfærdeligt ord), og det var den tendens, jeg gerne ville problematisere og udfordre. Jeg så ud på en hel rød sol og hel sort skov, og så kom jeg til at tænke meget på min mor og min opdragelse og opvækst. Det må på mange måder være forfærdeligt at skulle flygte fra alt, hvad man er vokset op med og så blive mødt, som vi møder folk.

 

Sørens slam til 2. pladsen

Hvor skal jeg begynde

 

hvor skal jeg begynde?

hver gang jeg er nede

kan jeg høre min mor synge

mig til ro

mågerne og ternerne har intet

sted at bo som hun sagde

og jeg ved ikke med jer

men jeg kan komme i tanke

om andre uden et tag over hovedet

i disse dage

se ræven går derude mor

”vi låser vores gang”

det sang du ved min pude mor

da jeg var trist og bange

men sæt dig ved min sengekant

endnu en enkelt gang

for selvom jeg sov længe, sandt,

så vågnede jeg og manglede en forklaring

hvorfor låser vi gangen for ræven?

hun sagde; min søn, det var et billede fra de dage

hvor vi var bønder og ræven var den store synder

der løb med vores høns og haner

men der er sket meget siden, min dreng

så læg bare billedet bag dig.

ræven vil dig intet ondt

men jagtes nu af jægeren

med smag for et pengebundt

i spørgsmål om etik, min søn

som vejer pengene altid tungt

men jeg går ud og åbner gangen nu

så den kan gemme sig på vores grund.

og jeg kunne sove igen

jeg kunne sove trygt igen

til år totusindegfemtden

nu er jeg vågnede igen

troede sangen den var glemt men

min mor har gemt den

i mine dybeste minder

nu jeg i dybet den finder

når mine tanker er dystre

og mine tåre de skinner

og jeg famler i blinde

men for meget på sinde

efter minde om

hvorfor natten er så fuld

af kold og bitter vind

hør den lille kat mor

den mjaver og vil ind

mågerne og ternerne

har ingen sted at bo

som hun sagde

og jeg ved ikke med jer

men jeg kan komme i tanke om andre

uden et tag over hovedet

i de her dage

men nu er det ikke kun ræven der går derude i natten længere

men menneskebørn som mig

og jeg kan se de ikke har senge mor

og pude ligesom jeg

så hvorfor låser vi gangen

for drengen uden mor, mor

han siger han kom til danmark

kun ham selv og sin storebror

at elske sin næste det er selvfølgelig store ord

men jeg går ud og åbner døren nu

så de kan bo hvor vi bor mor

og mor der hjemme sang hans mor for ham

som du sang for mig

og han ved ik hvor sin mor er

men fortrænger ej

de ord hans mor sang for ham

og som han sang for mig

krigen er så rød mor

af blod og eksplosioner

hvorfor forstyrres natten, mor

af bombe fly og droner

og det er rigtigt jeg sov trygt, min bror

men sover ikke længere

for det forpligter når andres skæbne

de er i vores hænder