Starbucks på AAU – ven eller fjende?
I nedenstående artikel gives udtryk for skribentens egen holdning.
TEKST & FOTO: ANDREAS RYTTER
Kaffe… Hvad ved jeg om kaffe? Det kommer fra bønner. Der skal syv gram til en god kop. Altså ikke en af dine bedsteforældres små selskabskopper, nej, en af de store Diddl-kopper med indskriften ”Verdens bedste mor”, som du gav din mor i julegave i den tid, hvor hun som andre småbørnsmødre har allermest brug for en kæmpe kop kaffe. 94 grader er den optimale temperatur for vandet, du skolder dine pulveriserede bønner med. Pris: Variabel. Verdens dyreste kaffe troede du kom fra Bali, nærmere betegnet gennem røven på et desmerdyr, såkaldt kopi-luwak-kaffe, men nej, den dyreste kaffe kommer igennem tarmene på et andet dyr, nemlig det tungeste landlevende dyr, elefanten – pris 6400,- kr. pr. kilo.
Hvorfor al den snak om kaffe? Jo, ser du, Starbucks har fået sin egen filial på Aalborg Universitet. Umiddelbart et gode, de laver jo kaffe, hvilket er noget, vi studerende kværner i litervis, når ugeopgaven skal skrives færdig på den sidste nat inden skæring. Men litervis af Starbucks-kaffe er dyrt, ikke ligefrem SU-venligt, og hvordan er det nu med samfundssindet hos Starbucks?
Lad os starte med prisen. Efter længere tids overvejelse valgte jeg, som en anden Hunter S. Thomson, at opsøge det forjættede sted Starbucks. ”KAFFE!”, råbte jeg. Den flinke unge barista kiggede mistroisk på mig, og lod mig vide, at det var et vidt begreb. Efter længere tids forhandling med Starbucks grandiose menukort, hvilket nærmest er den største forhindring for en velskænket kop kaffe, valgte jeg en ”tall” kop filterkaffe, den billigste kop de har, hvorefter baristaen opkrævede 25 kr., hvilket med en hurtig hovedregning er 0,5 procent af den månedlige SU, det er 2,5 gange prisen på kaffe i kantinen, og det er en kilopris på 3571 kr., såfremt de følger syv grams reglen.
Med denne generøse prisfastsættelse forventede jeg en kop kaffe, som ville få englene til at synge. Ak, jeg lytter dog stadig efter englenes sang. Kaffen var ikke dårlig, den var blot ordinær. Sammenlignet med kantinens mokka til 10 kr., var den gennemsnitlig. Chartwells (det firma som står for Starbucks og kantinedriften) driftsdirektør, Kim Werup, udtalte i forbindelse med åbningen af Starbucks på Aalborg Universitet, at de havde haft stor succes med at have Starbucks som en del af deres tilbud på andre universiteter, og han håbede, at tiltaget kunne gøre Aalborg Universitet til et mere attraktivt sted at studere. Den lader vi lige stå et øjeblik.
Naturligvis skal et privat firma tjene penge, jeg er ikke ude i et marxistisk guitarspillende fatamorgana, hvor vi som studerende ikke skal udbyttes af kapitalen… Men… lad os se lidt nærmere på den grønne havfrue Starbucks. Firmaet er en kaffebar, som markedsfører sig på at være ”det tredje sted” mellem hjem og arbejde. Vi skal kunne hygge os, slappe af med venner eller kollegaer over en god kop kaffe, lader de os forstå. Starbucks topchef Howard Schultz er en mand, som forstår at sætte dagsordener. Han ønsker, at Starbucks skal være primus motor for en ”socialt ansvarlig kapitalisme” og kritiserer stigende ulighed. I en udtalelse til Seattle Times sagde Howard Schultz: ”Det er nødvendigt at gøre op med den forestilling, at der skulle være en modsætning mellem det, som er rentabelt, og det, som er rigtigt.”.
Med denne udtalelse in mente skal samfundssindet hos Starbucks nu behandles, for har vi på universitetet ikke en forpligtelse til at samarbejde med virksomheder, som vil bygge videre på det samfund, som de og vi er en del af? Når vores universiteter er offentlige, og vores SU er finansieret af staten, skylder vi så ikke os selv som samfund og individer at sikre, at de penge vi bruger på universitetet, delvist kommer tilbage til samfundet?
Når jeg kommer ind på dette finansielle spørgsmål, handler det om, at ”socialt ansvarlig kapitalisme”-Starbucks i 2015 af vores egen danske EU-kommissær Margrethe Vestager blev tildelt en bøde på 150-225 millioner kr. til Hollands regering, det EU-land, hvor Starbucks har sit europæiske hovedsæde. Denne bøde kom som følge af, at selskabet mistænkes for skattefusk på grund af nogle lidt for kreative skatteaftaler med den hollandske regering samt nogle lidt for kreative selskabskonstellationer. Finten var den, at Starbucks Manufactoring (Holland), som er kædens eneste leverandør af kaffe i Europa, købte ”ekspertisen” at riste kaffe af ALKI, som var et Starbucks-ejet selskab hørende hjemme i England men ej skattepligtig dér. Denne ekspertise var naturligvis ret dyr.
Men der er mere i sagen. Starbucks Coffee Trading, hjemmehørende i Schweiz, solgte de bønner, som selskabet i Holland ristede. De var også ret dyre. Igennem disse finter minimerede selskabet i Holland sit overskud og tjente jo ikke noget.
Jeg tror, vi stopper her, tiøren er vist faldet. Vi har at gøre med et firma, som næppe er så socialt ansvarlige, som deres CEO gerne vil fremstille dem.
Vi har altså fået et firma ind på vores universitet, som er ret vilde med transfer pricing, så vilde, at EU-kommissionen synes, at de er lidt for vilde.
Husker du Kim Werups udtalelse om, at der var stor succes med at åbne Starbucks på universiteter? Succesen må være, at kæden har genereret et større overskud til Chartwell, for den har da næppe bidraget til at gøre universitetet til et bedre sted at studere, specielt ikke med de priser, og det lyder umiddelbart heller ikke til, at de har bidraget til at holde universitetet kørende gennem den skatteindbetaling, som andre danske firmaer leverer.
Som en ansvarlig studerende er jeg selvfølgelig interesseret i kaffe, da jeg ellers aldrig ville kunne overholde mine deadlines. Jeg er interesseret i en lækker kop 25 kr. kaffe engang imellem, og når jeg køber kopper til 25 kr., så forventer jeg, udover englesang, ligeledes, at der er garanti for en vis skattebetaling fra firmaets side, da der ellers er mange firmaer, som kan udbyde en lækker kop kaffe til 25 kr. Så kære universitet, næste gang du indgår partnerskaber med kaffeleverende firmaer, er du så ikke sød at vælge et, der viser samfundssind med Danmark? Du, kære universitet, er trods alt god til kritisk tænkning, det siges sågar, at det juridiske fakultet er eksperter på skattelyområdet.
