Et kønsopdelt AAU?
”AAU kalder til kvindekamp”. Sådan lyder den opsigtsvækkende overskrift i en artikel i Ingeniøren fra den 2. oktober i år. Hvad handler det så om? En problematik der ikke er ny og næppe kommer som en overraskelse: At kvinderne er i undertal på it- og ingeniøruddannelserne. På visse it- og elektronikuddannelser er der kun 2-5 % kvindelige studerende. Det vil man nu gøre noget ved. Uffe Kjærulff, lektor ved institut for datalogi, er med i en styregruppe, der arbejder aktivt for at få flere kvinder ind på disse uddannelser fremover, og han har udtalt sig til Agenda om problematikken. Sara Ferreira, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, hjælper ligeledes med at give svar på presserende spørgsmål.
Tekst: Signe Buchholtz
Selvom det næppe er en nyhed, at visse uddannelser tiltrækker flere mandlige studerende end kvindelige og vice versa, er det alligevel relevant at stoppe op og tænke over, hvorfor det egentlig er sådan. Vi har spurgt Uffe Kjærulff om, hvorfor it- og ingeniøruddannelserne overvejende fanger mænds opmærksomhed fremfor kvinders, og han svarer følgende:
“Erfaringen er, at kvinders og pigers interesse for it skal vækkes via aktuelle og potentielle anvendelser af it i løsningen af konkrete problemer for mennesker. Mænd og drenge er derimod ofte alene drevet af interesse for selve teknologien. Med den eksplosive udvikling af it-teknologien gennem de seneste årtier har der naturligt været en stor interesse for selve teknologien og måske dermed relativt mindre på dens anvendelse, hvilket jeg tror har været medvirkende årsag til, at kvinders interesse for it-fag har været aftagende.”
Det næste der er vigtigt at få sat ord på er, hvorfor det i det hele taget er et problem med en skæv kønsfordeling på disse uddannelser. Uffe Kjærulff svarer:
“Det er et problem af to årsager: For det første er det problematisk, at det i al overvejende grad er mænd, der udvikler teknologi, som begge køn i høj grad er brugere af, og som fylder stadig mere i alle menneskers hverdag. For det andet har teknologibranchen/it-industrien et nærmest umætteligt behov for højtuddannede inden for it, og manglen på kandidater inden for it i Danmark forventes af DI-ITEK, som er it- og elektronikindustriens brancheorganisation under DI, at nå 3.000 i 2020.”
Aalborg Universitet har nedsat en styregruppe, som Uffe Kjærulff er med i. Styregruppens mål er at arbejde for at få flere kvinder til at starte på de omtalte uddannelser. Men hvordan, helt konkret?
“På det korte sigt vil vi f.eks. i præsentationen af vores uddannelser dels være meget mere opmærksomme på at fokusere på anvendelsen af it og de samfundsmæssige problemer, som it kan være med til at løse, og dels sørge for at benytte rollemodeller (typisk tidligere studerende), som kan give et realistisk indblik i de karrieremuligheder, som it-uddannelser typisk leder frem til”, siger Uffe Kjærulff.
Det uddybes fortsat, at der fremadrettet skal en større indsats til, for at antallet af kvinder på it- og ingeniøruddannelser kan øges. Uffe Kjærulff fortæller, at der overvejende skal satses på at påvirke børn og unge i folkeskoler og gymnasier vha. et samarbejde med AAU, hvor lærerne i deres undervisningsforløb inddrager it med en mere anvendelsesorienteret vinkel. Desuden vil styregruppen samarbejde med frivillige organisationer såsom Coding Pirates, der har til formål at vække interessen for it blandt børn og unge.
Nu zoomer vi ud og væk fra Aalborg Universitet et øjeblik. Ifølge Sara Ferreira fra Dansk Kvindesamfund er vi nemlig nødt til at se tingene i et større samfundsperspektiv: “Hvis vi ønsker at dæmme op for den voldsomme skævvridning, der er, når det gælder køn, bliver vi nødt til at kigge på tingene i et større perspektiv, for det er ikke kun et problem, man ser inden for it- og ingeniørfaget. Tværtimod. Danmark har Europas mest kønsopdelte arbejdsmarked (jf. Mandag Morgens undersøgelse fra 2013), og det skyldes, at uddannelsessystemet og danske unges uddannelsesvalg allerede er meget kønsopdelt. Og vi bliver nødt til at undersøge, hvorfor det er sådan.”
Sara Ferreira påpeger, at der ikke er én bagvedliggende årsag til kønsopdelingen, men at det er en ’kultur’, der starter tidligt. Som hun siger: ”Allerede helt nede i de tidlige barneår, møder vi børnene med bestemte stereotyper og dertil knyttede forventninger. Pigerne opfattes som omsorgsfulde og rolige, mens drengene er vilde og ustyrlige. Alle disse forventninger forhindrer voksne i at ’se’ børnene og deres potentialer og dermed møde dem, der hvor de er. I stedet bliver forestillinger om køn reproduceret igen og igen. Og de forestillinger begrænser.”
Hun tilføjer yderligere:
”Vi burde alle være bekymrede over, at vi i Danmark, hvor vi ellers smykker os med at være et af de mest ligestillede lande i verden, stadig har så stor en kønsopdeling. Man behøver bare skele til andre lande, hvor der hersker andre ’traditioner’, når det kommer til valg af uddannelse/erhverv, eller kigge på hvordan visse brancher herhjemme har ændret kønssammensætning over tid for at vide, at de her forskelle ikke er naturlige eller biologisk funderede.”
Til spørgsmålet om hvad Dansk Kvindesamfund med deres viden på området vil vurdere, at AAU kan gøre for at skabe reel forandring og øge optaget af kvinder på disse uddannelser, starter Sara Ferreira med at give udtryk for, hvor positivt Dansk Kvindesamfund synes, det er, at AAU tager problemet med kønsopdelingen alvorligt, og at det er rart at se konkrete initiativer, fordi:
”Som sagt er det ikke kun et problem for den enkelte, at de her stereotyper omkring køn og evner reproduceres så bevidstløst hele vejen op igennem deres opvækst, men det er også et samfundsproblem. Med det mest kønsopdelte arbejdsmarked i Europa understøtter og fremelsker vi altså ikke de talenter, der er f.eks. ift. til de mange piger, der helt tydeligt viser potentiale ift. til de fag, vi opfatter som ’mandefag’.”
Adspurgt om holdningen til styregruppen og dens arbejde svares der:
”En styregruppe på AAU kan nok ikke alene rykke ved de overordnede problemer med kønsopdeling, når det gælder uddannelsesvalg. Men det er et vigtigt signal, de sender! Og måske man kunne tage det et skridt videre, og indgå partnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner og store danske virksomheder og i fælleskab gøre en indsats for at råbe beslutningstagerne op. Det kunne være fantastisk, at virksomhederne delte deres viden og erfaring ift. deres konkrete arbejde med diversitet. Det er allerede noget, mange virksomheder arbejder helt bevidst med, og det kan synes paradoksalt, at det ikke er noget, der prioriteres mere, når det gælder konkret ligestillingspolitik på Christiansborg.”
Hvad skal der så egentlig til, hvis man ønsker at ændre på billedet for alvor? ”Helt overordnet er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at der skal gribes ind langt tidligere end lige før uddannelsesvalget træffes (men det er selvfølgelig også meget vigtigt at f.eks. studievejledere bliver klædt langt bedre på ift. til viden om køn, når de skal løfte deres opgave). Det er vigtigt, at vi har for øje, at der er tale om strukturer, der er forankret dybt i det danske samfund på alle niveauer. Der er behov for, at man fra centralt hold prioriterer et opgør. Ikke mindst når det gælder pædagoger, lærere og alle andre, der er i berøring med vores børn og unge op gennem deres opvækst. Der er behov for, at køn er noget, man aktivt tænker ind i pædagogik og undervisning. At man laver en handleplan og udtænker nogle sammenhængende initiativer, der på den lange bane kan skabe forandringer. Det kan f.eks. være ved at lave it-forløb helt ned i indskolingen, som aktiverer piger og viser dem, at f.eks. it og naturvidenskabelige fag også er relevante for dem.”
Ifølge Dansk Kvindesamfund er det altså en start og et godt signal, at AAU har fokus på kønsopdelingen og forsøger at gøre noget ved det. Men vi må også rette blikket mod dybt forankrede strukturer i det danske samfund. Det kræver et større opgør over tid og på flere niveauer, hvis bestemte kønsstereotyper skal ændres. Omfattende, men for at vende tilbage til udgangspunktet ville det højst sandsynligt føre til flere kvinder på it- og ingeniøruddannelserne fremover.
