TEKST Christian Juel Nicolajsen
Selvfølgelig har du holdninger, men vidste du, at du også har dem til vejnettet, cykelstierne, offentlig transport og boliger i Aalborg? Du har måske ikke selv tænkt over du har det, men du har sikkert brokket dig over krydset ved Riishøjsvej ved Q8, hvor du cykler hver eneste dag til universitet, eller bussen nede fra Bornholmsgade der altid er forsinket eller overfyldt.
Du bor måske i en lækker studiebolig i Aalborg, men du er træt af den er 500 kr. for dyr om måneden, og dem ville du faktisk gerne bruge på noget andet?
Da du flyttede til Aalborg der skulle du måske vælge ny læge, men du kunne ikke få den læge der var tættest på dig, og din læge har lang ventetid. Du har måske været til en speciallæge i regionen med lang ventetid?
Så tag stilling til hvad du skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november. Det er ret vigtigt, ellers har du ingen indflydelse og de ting du brokker dig over, bliver aldrig bedre, hvis du ikke selv tager stilling til dem der kan gøre noget ved det.
Du kan bl.a. møde op til valgdebat den 4. november, følg med på Studentersamfundets Facebook side for mere information