I år kunne vi fejre Studentersamfundets 30 års jubilæum, og selvom vi er en organisation, som ældes med ynde, har pandemien sat sine spor – ikke kun for privatlivet, men for de kræfter, som står bag. De kæmper ikke bare for sig selv, men for alle os studerende på universitetet, og for at vi får det bedste studieliv muligt. Derfor har vi har spurgt formænd gennem tiden: “Hvad fik jer til at give så meget af jer selv, når studiet i forvejen har det med at kræve sine ofre”.

Christoffer

Jeg har tidligere været formand for en lokal studieforening, og var virkelig glad for det liv man kunne skabe på sit eget studie. Derudover lavede jeg også andet frivilligt arbejde undervejs, og forelskede mig bare generelt i miljøet. Selvom man giver af sig selv i sit frivillige arbejde, så får man virkelig også meget igen i form af fællesskab og en glæde ved at se, at de ting man arbejder for, skaber nogle fede oplevelser for alle de andre studerende. Rollen som organisatorisk formand så jeg lidt som en udfordring der skulle prøves af, og en måde hvorpå jeg kunne give noget igen til Studentersamfundet, som har gjort så meget for min studietid.

Linea

For mig har studenterpolitik været virkelig givende, det med at man ikke kun står op og læser for egen vindings skyld, men at jeg arbejder på noget som flere (forhåbentligt) kan få glæde af. Det har gjort at jeg ikke synes hele mit studieliv blev så selvcentreret. På den måde er studenterpolitikken med til at give mig motivation  og overskud til mit eget studie

Cecilie

Min første tanke til et svar på et sådant spørgsmål er et nyt spørgsmål; hvorfor kræver det at studere sine ofre? – og hvad kan vi gøre for at fikse det?

I min optik gør fællesskaber på universitetet, studietiden mere overskuelig. Fællesskaber på tværs af universiteter gør det også mere håndterbart det hele. Fællesskaber hvor man kan dele sine tanker og komme med løsningsforslag til de problemstillinger vi står overfor. Og det var derfor jeg blev formand. At få studietiden i et andet perspektiv har for mig betydet at jeg ikke synes at jeg gav mere af mig selv end hvad rimeligt var, imens jeg var i det.

Jeg synes alle skal spørge sig selv: hvor meget kan jeg give af mig selv, for at gøre min egen eller kommende studerendes studietid bedre? Det behøver ikke at være alverden, alt hjælp er godt nok til vi sammen kan forbedre studietiden.

Peter Fisker

Jeg ikke helt hvad der gør, at jeg har smidt så mange timer som jeg har igennem de sidste mange år. Jeg tror, det er fordi at jeg har fået en rigtig stor fællesskabsfølelse i S’et, og det ansvar, der kom med. Jeg kan ikke få mig selv til bare at lade en opgave falde til jorden, hvis jeg i princippet godt kan gøre det, og så stod formandsposten der pludselig til GF, og for vigtig til at lade ligge.