Inspirerende folk fra Aalborg deler deres idéer

TEKST Vera Dvorakova OVERSÆTTELSE Oliver Rothwell Pedersen

Når sommerferien kommer, plejer de fleste af os at lukke og slukke for vores hjerner, rejse et varmt sted hen og slikke lidt sol, mens vi foretager os intet. Over det sidste år har vi tilbragt en del tid indendørs i vores hjem, mens vi arbejdede, studerede og bekymrede os om verdenstilstanden. Mange af os vil derfor gøre noget specielt ud af den kommende sommer, men hvor får man idéer fra? Bare rolig der har Agenda gode råd: vi har spurgt en håndfuld inspirerende mennesker med en forbindelse til Aalborg om at dele, hvad de gør for at holde hjernen aktiv sommeren over. Lad dette være din inspiration! 

Hanne Tange
AAU professor, Department of Culture and Learning

Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren?
I løbet af en ‘normal’ sommer bruger jeg en uge på camping med mine spejdere. 10 – 13- årige er altid gode til at holde mig kvik. Jeg søger også naturen og det at være udenfor – vandreture, havsvøming og at cykle vilde steder.

Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren?
Jeg ville elske at klatre mere – at overkomme en udfordring på en bjergside eller at klatre en rute kræver, at man er 100% tilstede.

Nadissa Haynes-Pedersen
Student of pædagogi at UCN Hjørring, film director

Hvordan holder du hjernen aktiv sommeren over?
Jeg elsker at gå lange ture i skoven uden musik eller podcasts i ørerne. Lyden af fugle og bladenes raslen får mine tanker til at vandre, og jeg begynder at reflektere over de gode ting i mit liv. Det er en meget afslappende aktivitet, og dertil kommer, at jeg får gået dagens skridt. Jeg elsker også at male, da det fremmer min kreativitet, og det gør mig meget glad. 

Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller du synes er sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren?
Når jeg tænker på at holde min hjerne aktiv, så tænker jeg over, hvad der kunne være sjovt at lave. Som f.eks. at gå til musikfestivaler, danse natten væk eller at lave noget kreativt med mine hænder som at male eller tegne. Hvis det var muligt at kombinere de to ting, ville det være cool.

Miguel Soska Oliveira
Project Coordinator, International House North Denmark

Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren? 
Jeg elsker at rejse rundt i Danmark om sommeren. Jeg elsker ture til strandene ved kysten – både Øst- og Vestkysten – og nyder ellers bare de lange dage hvor solen først går ned ved 10-11-tiden om aften. Det er noget jeg virkelig elsker om sommeren. Især hvis der er godt vejr.

Hvad er noget du gerne ville gøre eller synes er sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren?
Jeg elsker at fiske, og jeg tror ikke, det er bedst at fiske i søer om sommeren i Danmark. Generelt tror jeg at fiske i havet på en sommerdag med en forberedt ’madpakke’ – et måltid tilberedt hjemmefra, med en øl og en god ven er forbløffende.

Jacob Blasius Thomsen
International Officer, Danske Studerendes Fællesråd / The National Union of Students in Denmark

Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren?
Om sommeren har jeg til dels behov for at strukturere min hverdag. Normalt danner deadlines, møder og politisk arbejde min hverdag, men ting går langsommere om sommeren. Det er rart, da jeg nyder at slappe af, men det kan hurtigt få dagene til at flyde sammen. Jeg har lært, at jeg skal være specifik med, hvad jeg vil om sommeren, ellers bliver det som de nytårsforsætter, der aldrig bliver holdt. Hvis jeg vil have en bog læst færdig, inden sommeren er ovre, så skal jeg begynde i den første uge. Jeg nyder også at løbe om morgen, inden det bliver for varmt. Det giver mig en god grund til at stå op tidligt. Jeg indrømmer gerne, at det ikke sker hver morgen, men det er okay. Ting behøver ikke være perfekte om sommeren.

Hvad er noget du gerne ville gøre eller synes er sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren?
Sidste sommer var det umuligt at rejse, og jeg indså, hvor meget at se nye steder og møde nye mennesker betyder for mig. Jeg håber det bliver anderledes i år.

Dianna Korshøj
Chefredaktør, Agenda

Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren?
Som en del af redaktionen, arbejder vi jo også hen over sommeren, men her er der ofte mulighed for at give lidt mere tid til kreativitet og inspiration. Uden forelæsninger og eksamener er det nemmere at lege lidt rundt med nye idéer og kreative indspark. At kunne koncentrere sig om ét fokus synes jeg ofte giver friheden til at slå sig lidt løs.

Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren?
Jeg giver mig hen til leg! Det hjælper nok at jeg har børn, men selv mit voksen-jeg får julelys i øjnene når svømmepølen bliver sat op hver sommer. Trampolinen og lejrbålet spiller helt sikkert også en central rolle i den luksus det lige pludselig er, når jeg tillader mig at gemme mig ind i mørket på kontoret for at nørde lidt – Hvilket i disse dage føles som alt andet end luksus.