Dispensationsprocessen kan variere fra studie til studie, men her har vi samlet nogle gode råd, hvis du skal i gang med at søge selv. 

TEKST Dianna Korshøj

Hvis du har læst om Josefines oplevelse, eller selv har prøvet at søge dispensation, ved du, at processen til tider kan være udfordrende. Nogle studier har gjort mulighederne og selve processen mere overskuelig, og på universitetets hjemmeside har de ligeledes forsøgt at give et godt indblik i dispensationsforholdene. Dog vil dispensation ofte være en gråzone, da der for det første kan være en bevisbyrde, som skal løftes, og dernæst en vurdering af dette grundlag. Få studier har en sort/hvid liste om, hvad der kan søges afvigelse eller dispensation til, og er du blevet afvist på, hvad du vurderer som forkert grundlag, er det vigtigt at rette henvendelse til Uddannelsesjura, som formelt giver generel juridisk bistand – OGSÅ til studerende. Hvis dette er noget, du mener, er et generelt problem, som bør være muligt på din uddannelse, er det også muligt at kontakte studienævnet med opfordring til debat. I studienævnet sidder (hvis opstillede) studerende, som taler din sag i samarbejde med generelle universitetsprocesser.

Hensyn eller juridisk krav
Når du søger dispensation, erkender du, at du ikke har mulighed for at deltage i eksamen, studiet eller andet på det normale standardiserede udgangspunkt, og da universitetet blandt andet ønsker de bedst mulige betingelser for at studerende kan gennemføre sin uddannelse, er dispensationer altid en mulighed. Her kan vi dog skelne mellem hensyn og jura. Flere studier vil i nogle situationer give dispensation i særlige situationer af “humane” årsager. Altså, er du af personlige årsager forsinket i din foreberedelsesproces til eksamen; det kan fx være frivilligt arbejde eller sygdom, men som ikke på dagen for eksamen eller afleveringen konkret forhindrer dig, vil nogle studier alligevel give dig mulighed for at ændre datoen. Dette vil ikke altid være en juridisk mulighed, da jura ofte agerer på baggrund af eksterne ekspertudsagn fra læger eller andet. I en sådan situation vælger nogle studerende at aflevere en opgave blankt, da vores tre eksamensforsøg i princippet åbner denne mulighed. Ulempen herved er dog, at studiet er ude af stand til at vurdere om et kursus er særligt svært, om studerende ‘ikke lige gider’ eller om der er andre forhold, som generelt ville være mere hensigtsmæssige i forhold til et modul.

Det kan du søge dispensation til
Ekstra tid til eksamen, hjælpemidler (SPS), særlige forhold til eksamen, deadlines for til- og afmelding af prøver, optagelse trods manglende opfyldte krav, afvigelse fra studieordning, inaktivitet på studiet mm. Hvad der er gældende på nogle studier og moduler, kan afvige fra de standardiserede muligheder, og det er op til dig at finde ud af, hvad der er muligt. Dog kan der være hjælp at hente i både studievejledningen, studienævnet, og diverse sekretariater har også en vis viden om, hvad der er muligt. Dog bliver nogle muligheder brugt i så lille et omfang, at du selv skal påminde om en særlig mulighed for studerende i din situation.

Er du generelt udfordret, som ordblindhed, psykisk eller psykisk sygdom, som giver dig et særligt handicap/funktionsnedsættelse, kan du med fordel søge støtte til specialpædagogisk støtte (SPS).

Hvad er SPS
Specialpædagogisk støtte (SPS) er et tilbud til studerende med en funktionsnedsættelse i form at et fysisk handicap (fx. døvhed, blindhed, osv.), en psykisk lidelse eller ordblindhed. SPS skal sikre, at de kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Studerende kan søge om forskellige hjælpemidler som IT-hjælpemidler, studiestøttetimer, særlig studiemateriale, mentorstøtte eller andre former af studiehjælp. Støtten er individuelt målrettet. SPS-ansvarlige på AAU hjælper med at finde de rigtige støttemuligheder og ansøger om SPS-støtte på studerendes vegne. Der er tavshedspligt omkring SPS, som betyder, at det ikke vil fremgå af dit eksamensbevis, at du har modtaget SPS.

Selve ansøgningen
Dispensationsansøgninger skal i de fleste tilfælde sendes til studienævnet og gerne inden en deadline, som ofte er seks uger før en eksamen, hvis årsagen gør det muligt. Nogle studier har en formular, som skal udfyldes, på andre studier skal du ‘bare’ sende en mail. Her er det dog vigtigt, at du inkluderer essentielle oplysninger, så I slipper for unødvendig korrespondance og en større arbejdsbyrde i sidste ende, som en dispensation ofte ønsker at minimere. 

Generelt for ansøgninger er, at du inkluderer “hvem”, “hvad” og “hvorfor”. Altså, hvem du er, i form af CPR-nummer, hvor du studerer, og hvilket semester du er indskrevet på, og hvad du søger dispensation til. Her gælder det både hvilket konkret modul eller prøve, ansøgningen gælder, men også typen af dispensation. Forud for ansøgningen skal du derfor undersøge mulige typer af dispensation, som tidligere beskrevet. Sidste vigtige punkt er din årsag. Her kan ofte være en mere kvalitativ forklaring, men også beskrivelse for, hvorfor en eventuel diagnose eller betingelse udgør en forhindring. Nogle grunde er lettere at forklare (og bevise) end andre, og hvis det er muligt, anbefales det ofte at vedlægge dokumentation i form af udtalelse eller andet. Det kan også være en god idé at spørge en ven eller et familiemedlem, om det giver mening for dem, da en dispensationsansøgning i bund og grund er en argumentation, hvor du kun selv ved, hvordan dine betingelser påvirker dig.

Bør du søge dispensation?
Det er essentielt din vurdering, om du føler, du har brug for dispensation. Er du i tvivl om dine vilkår er alment studiepres, eller noget som giver dig særlige vilkår, kan du med fordel kontakte studievejledningen, studenterpræsterne eller kontaktpersoner på SPS-området for at vende din konkrete situation og betingelser.