Josefine oplevede at ansøgning for dispensation til eksaminer kan være en forvirrende process, men det behøver det ikke være. Hvordan fungerer processen og hvor kan man få hjælp?
TEKST Regina Kristine Jensen & Daniela Weichselgartner
Josefine Poulsen følte stor usikkerhed og nervøsitet før hendes grammatik eksamen fordi den 24-årige studerende er ordblind. Hendes problemer med stavning gør grammatikeksamen til en endnu større udfordring end normalt. Josefine er 24 år gammel, læser Internationale Virksomhedskommunikation på andet semester og fandt i 3.g på stx-uddannelsen ud af at hun er ordblind. Studerende med særlige udfordringer, som for eksempel Josefines ordblindhed, kan søge om specielle prøvevilkår og hjælpemidler for at kompensere deres udfordringer.
En del af kompensationen er specialpædagogisk støtte (SPS). Hvis studerende har en funktionsnedsættelse i form af et fysisk handicap, en psykisk lidelse eller er ordblind, har de mulighed for at søge om forskellige hjælpemidler eller en støtteperson. SPS kontoret hjælper med dette, men ved dispensation til selve eksamen har de forskellige studienævn ansvaret. Derfor siger SPS-vejlederen Ann Eriksen: ”Vi er ikke eksperter omkring dispensation, fordi der er forskellige regler hos studienævnene. Men vi kan give studerende kontakt til en person på deres institut som kan hjælpe.” Hun anbefaler at studerende altid skal kontakte studienævn omkring deres dispensationsansøgning. Aase Voldgaard Larsen, formanden for studienævnet for International Virksomhedskommunikation, siger at det vigtigste er, at studerende giver studienævnet hurtigst muligt efter studiestart besked om deres udfordringer og behov, så de kan få hjælp fra starten.
Misforståelser
Josefine fik kontakt med sit studienævn men kommunikationen var præget af misforståelser. Efter flere mails og opkald blev Josefine bevilliget 30 minutter ekstra tid til eksamen. Josefine siger: ”Jeg var en smule lettet fordi det er nødvendig”, men usikkerheden var der stadig. ”Jeg gik længe og blev mere og mere nervøs for eksamen, da 30 min ekstra ikke betyder jeg pludselig kan stave korrekt, jeg har behov for mine hjælpeprogrammer”, siger Josefine. Fordi eksamen var uden hjælpemidler, havde hun fået indtryk af, at hun ikke kunne bruge sine hjælpeprogrammer.
I eksamensordning som indeholder eksamensregler for alle uddannelser på Aalborg Universitet står at studienævn kan tilbyde særlige prøvevilkår som ekstra tid eller dispensation for at bruge hjælpemidler hvis det vurderer at det er nødvendigt for at ligestille en studerende med funktionsnedsættelse med andre i prøvesituationen. Der er dog mange faktorer som påvirker den individuelle behov for støtte: slagsen og intensiteten af funktionsnedsættelsen, studienævns regler og eksamenstype. Lene Agger, specialkonsulent hos studie- og trivelsvejledning, fremhæver at man altid er velkommen til at ringe til studie- og trivelsvejledning hvis man har problemer og de kan vejlede eller hjælper med at finde den rigtige kontaktperson.
Den rigtige støtte
Josefine var også i kontakt med en studievejleder og processen endte positivt, da det viste sig at hun var berettiget til mere hjælp end blot ekstra tid. Da hun skulle skrive grammatik eksamen, fik hun lov til at bruge sin computer med hjælpemidler, 60 minutter ekstra tid og sit eget lokale hvor andre studerende ikke forstyrrede når de forlod lokalet efter den normale tid. Hun var glad for det men siger også: ”Forløbet dertil var med en følelse af uretfærdighed og nervøsitet, som ikke burde være nødvendigt, hvis blot jeg var blevet ordentlig informeret.”
Lene Agger kan godt forstå frustrationen med at finde de rigtige prøvevilkår fordi det er en meget personligt vurdering. Selvom der er meget information omkring støtte og ansøgning på SPS-hjemmesiden og processen for at søge dispensation er forklaret hos studie- og trivelsvejledning, kan ikke alle individuelle aspekter bliver henvendt online. Men heldigvis kan Lene også konstatere: ”Der er mange eksempler hvor ansøgningsprocessen går godt,” fordi studerende få hjælp af vejleder hos SPS kontoret, studie- og trivelsvejledning eller studienævnet.
Hvis studerende ikke få medhold i deres ansøgning om særlige prøvevilkår, har de også muligheden for at klage. Men Uddanelsejura som studerende skal anke beslutningen til, modtager kun få klager over afslag på særlige prøvevilkår: ”Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være et generelt problem på området” fortæller Jesper Bjørn fra Uddanelsejura
Forbedret processen
Afslag for særlige prøvevilkår var heller ikke Josefines problem, men at hun vidste ikke at der var mere hjælp at få. Da nogle studerende er ikke opmærksom på hvilke muligheder de har, vil studienævn for International Virksomhedskommunikation fremover være mere proaktiv i forhold til ansøgninger fra studerende, som ikke tidligere har søgt. Aase Voldgaard Larsen siger: ”Så vi er sikre på, at den studerende er orienteret om, hvad der er muligt.” Studienævn vil kontakte studerende hvis de for eksempel kun har søgt om ekstra tid, men ikke søgt om brug for hjælpemidler eller eget eksamenslokale for at spørge nærmere ind til situation og behov.
Her på redaktionen vil vi gøre vores til at processen bliver mere gennemsigtig for de nye studerende, og inkludere en artikel om støttemuligheder og særlige prøvevilkår for studerende med funktionsnedsættelse i Rushåndbogen. Er du selv indvalgt i et studienævn opfordrer vi derfor ligeledes til at sætte dette på dagsordenen, så de med behovet ikke står efterladt med endnu flere udfordringer.
Overvejer du at søge dispensation, kan du læse vores guide her
1 thought on “Fra svært til kaotisk // Dispensationsansøgninger”
Comments are closed.