Ville du bo i en container, hvis du blev sikret lave boligomkostninger, fede aktiviteter, deleøkonomi og fællesspisning? Dét er visionen bag Container Living, der sigter efter at skabe fællesskaber i deres nye studiebebyggelser.
TEKST Stine Funder Poulsen
Container Livings koncept bygger bogstaveligt talt på firkanter: En boks, rektangulær, 2,5 x 12 m. En container, der blot skal stables med andre containere. Alligevel er ideen bag alt andet end firkantet eller uorganisk. Faktisk bygger ideen om containere som studieboliger her på idealer om fællesskab, bæredygtighed og medskabelse.
Jeg mødes med Jesper Koed, der er trivselskoordinater ved Container Living, et firma, der blandt andet laver kontorer og boliger af containere, der er fleksible og unikke: bebyggelser med kant. Firmaet startede for fire år siden med Brian Gade i spidsen, og siden er Jesper kommet til, for at skabe rammerne for samskabelse, trivsel og fællesskaber i studieboligerne. Endnu er container-studieboligerne ikke opført, men grundstenene er lagt, og containerne skal danne rammer for fællesskaber, der drives af beboernes lyst og engagement: ”Det er ikke bare en studiebolig, vi gør noget for at det bliver et fedt sted at bo”, fortæller Jesper. Som trivselskoordinater skal han være den hjælpende hånd, der forstår hvordan fællesskaber kan opstå og drives videre – og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt.
En varm velkomst
Som beboer i Container Living siger du ja til at blive en del af noget større. Det er et fællesskab som er mangfoldigt og lystbaseret, samtidig med at man bliver taget godt imod blandt de nærmeste naboer. Derfor er rammerne for studieboligerne gennemtænkt, så man både kommer sine nærmeste naboer ved, og mødes med andre gennem interessefællesskaber.
Alt i byggerierne kommer således til at dreje sig om fællesskabet og mulighederne for at skabe mere end blot tag over hovedet. Fra starten af opfordres de nye beboere til at vælge fællesskabet til:
”Man melder sig ind i det her interessefællesskab, og man bliver tilknyttet en buddy eller ambassadør, der i løbet af første eller anden dag møder én fortæller om, hvordan det er at bo her”
Buddyen og naboerne i det nære fællesskab tager imod nye, så ingen flytter ind uden at blive taget godt imod. Derudover er det vigtigt, at nytilflyttede tager stilling til fællesskabet, hvilke de vil være med i, og med hvor meget engagement: Men det er lige så vigtigt, at fællesskabet er lystbaseret, aldrig tvunget. Det skal drives af engagementet fra dem, der har interessen i for eksempel løbeklubben eller dem, der dyrker højbedene. Af at beboerne selv ejer fællesskabet. Derfor er der heller ikke sat krav for interessefællesskaberne på forhånd, men dannes af dem, der har lyst til at have fællesskabet. Jesper forklarer:
”det var det jeg kunne høre fra folk, som jeg har snakket med, der bor på kollegie. Det kan godt være svært at få nogen til at komme til arrangementer. Det skal ikke være for meget skal, men noget man har lyst til. Den gruppe, der skal drive det og holde det i gang, de skal gøre det fordi de har lyst, ikke fordi der er nogen, der siger, de skal”.
Det er også her Jesper selv kommer i spil: går fællesskabet i stå, hjælper han dem i gang med nogle konkrete øvelser, der sætter kreativiteten i gang. Med andre ord kommer de studerende altså selv til at sætte gang i aktiviteterne, og de sætter selv rammen for dem. Jesper virker som katalysator og støtte, men fællesskabet skabes af deltagerne selv. Derfor er det så vigtigt med stor mangfoldighed: der skal være plads til alle typer fællesskaber, alle typer studerende, fordi de er drivende for fællesskabet.
Karakterræs og ensomhed
Ud over at skabe billige studieboliger for unge i de danske studiebyer, tager Container Living fat på samfundsproblemer som ensomhed og karakterpres fra studiet, samt det at det kan være svært faktisk at klare sig selv i forhold til økonomi og tøjvask, samtidig med at man skal finde venner og passe studie. Derfor ønsker Container Living at danne folk og at danne rammer for samskabelse. At være en del af et fællesskab, hvor man deler ud af sine egne ressourcer, materielle og menneskelige, ser Jesper som en mulighed for at lære både at give og spørge om hjælp – en evne, der samtidig gør studiet bedre og gør at man måske trives bedre. En ting, der samtidig måske kan lette presset fra konkurrencekulturen. Han fortæller at et mål er at skabe en kultur hvor det bliver naturligt at hjælpe hinanden:
”Karakterræs er noget man lærer helt fra 1. klasse efterhånden, så det kan vi nok ikke gøre meget ved, men jeg tror vi kan gøre noget ved det, at man åbner op og hjælper. Det vil sige at hvis man har noget ved studiet, man har lidt udfordringer med, har brug for sparring med, så bliver det naturligt at spørge om hjælp.”
Container Livings fællesskaber sigter altså efter, at man ikke blot får ophold i lejligheden, men flytter ind blandt andre, man kan udvikle sig med fagligt og som menneske. Det skal blive naturligt at hjælpe hinanden, at have en ”deleøkonomi, også i forhold til sig selv og det sociale – det er det, vi gerne vil”. Man træder ind i en kultur, hvor man ikke behøver være alene, selvom man bliver selvstændig:
”Når nogen spørger om hjælp, skal der alligevel meget til, at man siger nej. Men det kan også være svært at spørge, og det med præstationen: Hvis jeg nu spørger, er jeg så ikke god nok? Det er det her med at kunne åbne op og spørge, og at kunne se, hvis nogen har brug for hjælp, og så tilbyde den”
Jesper understreger også, at det kan være svært at træde ind i et fællesskab, hvis man selv skal opsøge det. Derfor er fællesskabet skrevet ind i strukturen af studieboligerne: ”Det er for at hjælpe dem, der nu flytter ind, for der er mange unge, der går rundt og er ensomme og kan have svært ved at træde ind i et fællesskab”. Studieboligerne og rammerne her skal gøre det naturligt at komme med.
Med studieboligerne skal tendensen til, at man bliver mere og mere sig selv, at man skal konkurrere med de andre, skal modsiges. Der skal gives plads til at komme ned i gear, samtidig med at man har et givende studieforløb og en fremtid på arbejdsmarkedet.
En del af noget større
Med studieboligerne er drømmen altså at skabe noget, hvor beboerne er en del af noget mere og de andre beboeres liv. Men selve bebyggelserne og konceptet håber Jesper og kan blive en del af et netværk på tværs af landet. Selvom der kan være tendens til at vende sig mod egne præstationer, mener Jesper, at der er en positiv udvikling i gang, hvor flere og flere vender sig mod kollektivtankegangen. Med deres egne studieboliger håber de da også på sigt at kunne ramme både erhvervslivet, de studerende senere skal ud i, og at beboerne kommer til at se sig selv som en del af et større fællesskab på tværs af landet. For eksempel har studieboligerne faciliteterne til at invitere relevante oplægsholdere, der så kan møde de studerende, og danne netværk, der er nødvendige, når de studerende skal have arbejde senere. Samtidig bliver det mere og mere attraktivt for virksomheder at have fællesskabs- og bæredygtighedstankegang, der grundsten i Container Livings studieboliger. Det bliver også en måde for de studerende at se sin kollegietid, som noget, der rækker ud over den begrænsede tid her.Desuden håber de, at konceptet kan blive landsdækkende, og at der kan komme synergi mellem bebyggelserne i studiebyerne, så de studerende føler, de er en del af noget større. Dette kan blandt andet ske med en mobil bar, streaming mellem bebyggelserne eller andet. Håbet er også, at man måske kan flytte til samme koncept, selv hvis man for eksempel flytter fra København til Aalborg. Derfor er Jespers afsluttende og opfordrende ord til Agendas læsere da også: ”Hold øje med, hvornår vi komme til Aalborg!”
