AAU er gået online, og selvom mange af både studerende og ansatte begynder at hige efter en normal hverdag og omgang med andre mennesker, har vi en lille usynlig flok som er taknemmelige for nedlukningen. Vi har interviewet en af vores egne undervisere, som hører til denne gruppe, men dog ønsker at være anonym.

Interviewer Dianna Korshøj


Hej. Tusind tak for at du vil snakke med os i dag.

Det er da så lidt.

Vi skal snakke lidt om den her nedlukning, for som jeg forstår det, har du en lidt anderledes holdning til det, end de fleste.

Ja, det er rigtigt. Jeg kan slet ikke forstå folk er så utilfredse og sure over nedlukningen – hvis det var over at vi allerede skal åbne, se så ville jeg kunne forstå det! Jeg synes altså, det er alt for tidligt.

Så du er bange for at vi virussen spreder sig igen?

Nej, det kunne være rigtigt fint.

Hva? er du ikke bange for at vi så kommer op på den røde kurve?

Jo jo, men altså. Som jeg ser det, så har vi to muligheder: enten fortsætter en komplet lockdown, eller så skal den kære Mette Frederiksen eller Søren Brostrøm blive så overmodige, at de åbner alt for meget. 

Det giver altså ikke nogen mening for mig, det du siger.

Jamen kan du ikke se det? Du er også kvinde…

Jah?

Jo, og vi har så absurd høje skønhedsidealer vi altid skal nå. Lige nu har vi ingen, fordi de eneste der ser os er dem vi bor med, og hurra! Jeg bor alene!

Hvad er det da for nogle skønhedsidealer, du synes vi skal leve op til?

Er du gal?! Det er det hele! Normalt når jeg skal undervise bliver jeg nødt til at se “normal” ud, for at de studerende rent faktisk lytter til det jeg har at sige. Det vil sige, at jeg skal sørge for mit hår ser ordentligt ud, hvilket betyder faste frisørbesøg og mindst 20 minutter skal invisteres efter et bad, så i grunden også forventes. Hver evig eneste dag! Benene, armhulerne og intime områder skal barberes og øjenbrynene skal plukkes; det er MINDST en halv time hver evig eneste uge. Negle skal holdes, men ikke kun det; ligesom læberne, er det vigtigt at der kommer lidt farve på, så man virker lidt ekstra lidt livlig, men ikke så meget farve, at man ligner luderen på hjørnet. For slet ikke at tale om tøjet! Det kæmpe penge- og tidsspild der går til det!

Ja okay, det kan jeg måske godt se, men man siger jo, at man får det godt med sig selv, hvis man gør lidt for sig sig selv også?

JA! Jeg har det også vildt godt! Når jeg ser i spejlet nu, ser jeg en kvinde, som bare svømmer i kærlighed til sig selv!

Hvad ser du da?

Mig selv! Uden patriarkalsk filter. Jeg er fri!

Hm, jeg ved godt du ikke vil aktivere dit kamera, men jeg har lidt svært ved at forestille mig hvordan du ser ud i din frihed. Vil du måske beskrive hvordan du ser ud?

Mine vide røde krøller er fri for deres glattede lænker og får lov til at have en intimitet med øjenbrynene, de aldrig har fået lov til før, og endda med et nært bekendtskab med det ene skæghår på hagen, som samfundet ellers ville forvise. Den salige eftermiddagsskygge står i flot kontrast til min umalede blege hus. Bevæger jeg mig en smule, kan jeg mærke den sagte brise fra mine fritflyvende bryster som til tider leger boksekamp med mine nyfundne mavedeller. Når brisen bliver til vindstød, har jeg det som stjerne i min egen L’oréal reklame, hvor hårene som efterhånden dækker mine ben, fortæller bjørnen jeg er blevet til:

“Because I’m worth it”