Med en roden rundt i bunden af undersøgelsen Expat Insider 2019, bør vi med rette stille os spørgsmålet: Er vi en flok lukkede og asociale navlepillere, når verden kommer til dette yndige land? Har vi snuden lidt for meget inde i de sociale medier – og hvordan påvirker det vores sociale relationer?
Tekst Søren Malthe
Med tunnel- eller udsyn?
Der er et yndigt land – og vi er en yndig kultur. Som nationalsangens indledende citat af den romerske digter Horats fortæller: “Denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle”. Og i netop vores lille, privilegerede krog af verden er der også meget at smile af – og til. Men hvordan står det egentlig til på den sociale front i det ganske, danske land? Er vi i en art eskapistisk tilstand så forgabte i en verden af sociale medier og egen næsetip, at vi nøjes med at smile af – og ikke til? Vi er et yndigt land, men hvordan står det til i mellem os? Og hvordan står det til, hvis vi anlægger et internationalt perspektiv på den brede danske kultur?
Expat Insider 2019
InterNations udgav i 2019 for sjette gange undersøgelsen Expat Insider, der med expat-perspektiv tager temperaturen på livet i 64 destinationer. Så hvordan oplever såkaldte expats – det vil sige personer, der rejser til andre lande for eksempelvis at arbejde – Danmark? Det er ikke ligefrem opløftende læsning for Danmark. Eksempelvis finder 70 procent af de adspurgte expats, at det er svært at få lokale venner, hvor det på globalt plan lyder på 39 procent. Og vel næsten mere skæmmende er det, at vi indtager en 63. plads ud af 64 destinationer, når det gælder attituden mod udlændinge. Ser man på udviklingen over de sidste seks år, hvor InterNations har udgivet undersøgelsen, maner det ikke ligefrem til besindelse. Hvor vi i 2018 indtog en overordnet 35. plads faldt vi i 2019 til en 48. plads. Så hvad fortæller disse tal? Skal vi erkende, at vi nok bare er en egocentreret min-egen-navle-er-den-fedeste-at-pille-i-kultur båret på vej af sociale medier og selfie-orienteret kameraindstillinger?
Asocial, siger du?
Adjektivet asocial – eller usocial – beskrives i den danske ordbog som at være “uinteresseret i eller uden evne til at engagere sig i andres selskab”. Som antonym hertil beskriver ordbogen social som “kontakt, samvær og samspil med andre mennesker” og ved at være “interesseret i samvær med andre”. Og med den begrebsafklaring i bagagen: Hvordan står det så til her i denne krog af verden?
Sociale i egen andedam?
Lad os forsøge at tage temperaturen på det sociale klima i det ganske danske land. En undersøgelse af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viste i 2018, at danske børn og unges samvær i dag i markant højere grad er virtuelt end fysisk sammenlignet med tidligere. Her fandt undersøgelsen en markant stigning i 11-19-årige, der kun har virtuelt kontakt med venner, samt et markant fald for 11-19-årige, der kun har fysisk kontakt med venner. Hvor der ses ændring i samværsformen blandt børn og unge, antyder rapporten ikke, at ændringen i samværsformen nødvendigvis har betydning for kvaliteten af relationerne til deres jævnaldrende. Så langt så godt. Børn og unge er – surprise! – i højere grad sammen virtuelt, men ikke nødvendigvis på bekostning af kvaliteten af samværet til andre jævnaldrende. Men er der grund til bekymring hvad angår de sociale medier?
Forbandede SoMe – en evergreen!
Forsker i sociale medier og digital kultur Lisbeth Klastrup giver sit bud herpå. Hun nævner i ITU’s “Hej Forsker”-serie, at uagtet om det sociale liv foregår på internettet eller i den fysiske virkelighed, så er vi en del af samme virkelighed. Det må altså forstås, at brugen af sociale medier som Instagram og Snapchat ikke de facto skaber en asocial kultur, men i højere grad flytter kulturen. Klastrup beskriver endvidere, at vi med internettets sociale medier i højere grad end førhen mødes i den fysiske virkelighed med det udgangspunkt, at vi allerede er opdaterede på hinandens liv gennem disse medier. Herudover beskriver forskeren, hvordan internettet muliggør at indgå i interessebaserede fællesskaber og støttefællesskaber – hvilket måske i særdeleshed er relevant for denne lille krog af verden, vi kalder Danmark.
Den danske sang er en… Verdensborger?
Udgangspunktet for sociale relationer i den fysiske virkelighed har altså ændret sig. Kan det medvirke til at forklare vores bundplacering i Expat Insider 2019-undersøgelsen? Når 70 procent af respondenterne i Expat Insiders 2019-undersøgelsen svarede, at de finder det svært at få lokale venner i Danmark, er det altså relevant at se det fysiske samvær i relation til sociale relationer på sociale medier. VIVE-undersøgelsen viste, at de danske unge i højere grad praktiserer socialt samvær på virtuelle platforme end tidligere, og i relation til at vores fysiske samvær tager udgangspunkt i vores virtuelle tilstedeværelse, kan forklaringen måske findes her. Danske børn og unge indtog nemlig i 2016 en sidsteplads i forhold til den tid, de fysisk tilbringer med hinanden. Det viste en rapport fra WHO, der sammenlignede unges adfærd i 44 europæiske lande.
Temperaturen på det sociale Danmark
Hvordan står det så til her i landet hvad angår vores sociale adfærd? Er vi lige så asociale, som resultaterne fra Expat Insider 2019-undersøgelsen antyder? Vores – i hvert fald for de unges vedkommende – sociale samvær har i hvert fald ændret karakter. Og netop her bærer de sociale medier en del af skylden. De sociale relationer udspiller sig i højere grad på sociale medier, men det er ikke på bekostning af det sociale samvær i den fysiske virkelighed. Tværtimod, kan det vel indskydes, men udgangspunktet har ændret sig.
Med disse refleksioner kan der argumenteres for, at resultaterne fra Expat Insider 2019-undersøgelsen ikke skal forklares ved en særegen og asocial, dansk kultur. Det handler i højere grad om et medieforbrug, der adskiller sig fra andre lande. Et medieforbrug, hvor de sociale relationer eksisterer og påvirker det sociale samvær i den fysiske virkelighed. Så for at tage temperaturen på det sociale Danmark: Er vi et asocialt mekka i verden? Nej – for i denne krog af verden smiler vi til hinanden. Og måske vigtigst: Vi smiler til verden.
