“Det er på tide at vi kommer op af studiestolen og bevæger os” lyder det fra Digital Campus, som fortæller at alle kan være med – også selvom det ikke er løb, der er på dagsordnen.
Tekst Dianna Korshøj
Jeg vil ærligt indrømme, at jeg er alt andet andet end upartisk når jeg skriver dette indlæg. Derfor vil jeg også gøre det helt tydeligt, at jeg skriver som deltager fra min egen inaktive studieplads.
Baggrund
Jeg tog initiativet til Digital Campus (herefter DC) fordi jeg så rigtig mange studerende som virkede til at de stod alene i en situation, hvor deres hverdag var vendt på hovedet. Vi kan ikke genskabe de fysiske omgivelser som er lukket ned, men jeg ville sørge for at vi i det mindste stadig havde muligheden for både fællesskab, fokus og tidsfordriv sammen.
Jeg vil dog også indrømme, at mit fokus måske var på et studiemiljø jeg kender til, så da en studerende henvendte sig med et initiativ som var langt fra mine tankebaner og hverdagsliv blev jeg (næsten) lige så begejstret som et barn på juleaften. Én ting er at jeg ikke selv skal stå for det, for jeg har måske lidt rigeligt om ørerne, en anden ting er at det imødekommer en del studerende med en anden interesse end mig.
Nej, jeg skal ikke ud og løbe
Der skal absolut ikke sendes en ond eller skeptisk tanke til de fantastiske mennesker, som er så dygtige til at komme ud og få pulsen op – Jeg er bare ikke en af dem. For at være ærlig, så har jeg nogle kg på sidebenene (for at sige det nogenlunde pænt), og jeg buger det meste af min tid på at arbejde foran computeren. Mine arbejdsopgaver er absolut hverken blevet nemmere eller færre fordi vi er blevet sendt hjem, så den der daglige gåtur som lød så rar i starten af nedlukningen er blevet alt andet end en realitet.
Jeg forventer absolut ikke at komme på 1. plads når udfordringen slutter om en måned – og nok ikke engang over midten, men jeg håber lidt på at min deltagelse i konkurrencen skaber lidt mere opmærksomhed på at huske at bevæge mig bare lidt.
Håbet er absolut også at der kommer flere mennesker med som ligner mig selv lidt, så jeg ikke skal måle mig med de andre dygtige motionerende mennesker, for det er ikke lige så motiverende for mig, selvom det stadig skaber fokus på det.
Præmierne
Udfordringen er for både ansatte og studerende, for fokus på aktivitetsniveauet er vigtig for os alle. Vi arbejder på at få nogle sponsorater til præmier indenbords, så det ikke kun er dem der får den officielle 1. præmie som belønnes for deltagelse. Drømmen er, at vi kan gå præmie-crazy:
Ugepræmier for førende deltagere ved både mænd og kvinder, ugepræmier for engagement og billeder postet i kanalen og måske endda præmier for skøre påfund.
Det hele er dog afhængig af de sponsorater vi kan få ind, så kender du en lille virksomhed som kunne tænkes at bidrage er du meget velkommen til at tage kontakt og sende dem min vej (fx på kontakt.hasp@google.dk). Heldigvis har vi allerede fået positiv feedback, så præmier bliver der, men i den situation vi står i er der altid plads til lidt ekstra incitament til aktivitet.
Kick off
Konkurrencen varer en måned: fra 10. April – 10. Maj (selvom Facebook ikke vil være med på en begivenhed over 2 uger) og i morgen omkring kl 11.45 sætter vi i gang i løjerne via kanalen i teams. Vi deler lidt tanker og snakker lidt om de forskellige aktivitetsniveau vi går ind i udfordringen med.
Vi håber at så mange som muligt vil deltage, og alle de forskellige links kan findes her under invitationen.
Digital Campus – Facebook side – Facebook begivenhed
Udfordringerne er via Endomondo og kan findes her:
Km: http://www.endomondo.com/challenges/42777062
Tid: http://www.endomondo.com/challenges/42777033