Det er begyndelsen af et nyt semester, nye kurser og spændende projekter – og måske endnu flere introduktioner til PBL, formelle krav og kedelige gennemgange af halvdiffuse, tørre opgaveskrivningsmetoder.
Tekst: Stine Funder Poulsen
Midt i alt det kan det være svært at huske, hvor du egentlig er på vej hen, og hvorfor PBL er så vigtigt – og hvorfor du skal høre om det igen og igen. Denne måneds blad handler om alt det spændende, der kommer med projektskrivningen, resultaterne, oplevelserne og ny viden. Denne artikel kigger fremad, og på hvordan den viden og metoderne til at opnå den bliver guld værd, når du skal finde studiejob eller ud på det store arbejdsmarked.
For PBL er mere end bare kurser og projekter, du kan nemlig applicere det, du lærer, direkte i ”det virkelige liv” uden for universitetet. I beskrivelsen af aalborgmodellen, som PLB-modellen også kaldes, skriver AAU, at ”Studieformen har udgangspunkt i projektarbejde og bygger på autentiske problemer, deltagerstyring og samarbejde”. Du er altså i kontakt med virkelige problemer, opsøgningen og løsningen af dem, selvstændig udformning af projektet og samarbejde med andre – både vejleder og gruppemedlemmer.
Derfor kan du alt det, arbejdsmarkedet kræver, når du er færdig – projektstyring, samarbejde, sparring, problemløsning – du har prøvet det hele, når du er færdig på AAU!
Du har også kompetencer til i det hele taget at se og forstå problemet, du står overfor. Det er her, det bliver ”fluffy”. Det varierer nemlig fra felt til felt hvilke slags problemer, der er tale om, og hvilken type spørgsmål, der stilles. Grundlæggende handler det dog om at se ”bag ved” det umiddelbare indtryk og det, du får fortalt: du lærer at stille spørgsmål. Fordi du i projektskrivningen har arbejdet kritisk med din teori og sjældent tager påstande uden belæg for gode varer, er du i stand til at gå kreativt til værks. I stedet for blot at tage en ordre og udføre en opgave, undersøger du sagen fra flere sider.
Aalborgmodellen lærer dig altså at stille nye spørgsmål til virksomheders produktion eller kommuners værdisæt, og det skaber innovation og fremgang.
Studieformen giver det, man kalder ”usynlige kompetencer”. Det er det, der går ud over din umiddelbare faglighed (at kunne fagsproget, teknikkerne, teorierne etc.), men gør dig til en dygtig medarbejder: at indgå i et team; at vide, hvordan du selv bedst arbejder; at vide, hvordan man giver konstruktiv kritik og implementerer andres kritik; at kunne stille spørgsmål til processen og problemet, der arbejdes med. Alt sammen er kompetencer, du lærer at tage for givet på AAU. Men det er ikke ligegyldig kunnen, og ikke alle, der har gået på universitetet, kan det, når de er færdige. De har muligvis den samme faglighed, men hvis de ikke forstår at arbejde med konkrete problemer i en specifik kontekst, har du en klar fordel på arbejdsmarkedet.
PBL giver dig de ekstra kompetencer, der er så vigtige, hvis du vil skabe innovation, blive en vigtig spiller for en virksomhed eller en dygtig, problemløsende konsulent.
Husk derfor, når du sidder i den næste kedelige PBL-time eller med den irriterende, inkompetente gruppe, at det er det værd – at du trænes til virkeligheden!
