Universitetets PBL-principper lærer os at samarbejde på tværs af forskelligheder, for at opnå en bedre projektopgave, men det er langtfra det eneste sted, samarbejde kan skabe uforlignelige gevinster.

Tekst: Jacob Blasius Thomsen

I disse år er et af de helt store ord på universiteterne: interdisciplinær. Det er en tværfaglighed der bygger på ideen om at forskellige faggrupper i fællesskab kan opnå viden, som den enkelte faggruppe alene ikke kunne. 

Der kan nemt argumenteres imod et sådant samarbejde; enhver faglighed har sine egne metoder, traditioner og normer for hvordan videnskab bedst bedrives, og i høj grad også hvordan den ikke bedrives. Et interdisciplinært samarbejde mellem to meget forskellige fagligheder, fx et mellem de såkaldte våde og tørre videnskaber, vil ikke blot kræve en indsigt i den andens forforståelse og arbejdsgang, men også at man er villig til at ofre noget for at samarbejdet kan fungere. Man skal, for at putte det i lægmandstermer, kunne gå på kompromis.  

Modsætninger mødes
Samarbejde mellem mennesker, som ligner os selv og som vi kender, gør ofte et fællesskab væsentligt lettere, men man kan også gå glip af de fordele som forskellige personligheder, kompetencer og discipliner, som man hver især går og rummer. Samarbejde vil altid betyde kompromis, så balancen må være sådan at det ikke underminerer, men  til gengæld profiterer de forskellige kompetencer. Dette kan måske være svært hvis man prøver at skabe et samarbejde mellem to uforenelige tilgange. Vi kan forestille os et samarbejde mellem kognitionsvidenskab og pædagogik. Selvom det for nogle kan lyde som en vandmands dans med en sommerfugl, kan de forskellige kompetencer åbne en ny verden af muligheder. Et netop sådan samarbejde er faktisk opstået mellem naturvidenskab og humaniora i det der kaldes neuropædagogik. Hvordan disse to discipliner er forenelige, kræver en længere forklaring, men her er det blot et eksempel på at et interdisciplinært samarbejde med fordel kan skabes.

Et samarbejde mellem forskellige fagligheder skaber muligheden for at folk der ellers ikke have haft grund til at mødes kan indgå i interessefællesskaber – og måske venskaber.  Det overrasker næppe nogen at folk man bruger tid med på studiet, også kan være folk man kan ende med at bruge tid med privat. 

Imidlertid må det huskes at folk på AAU ikke kun møder hinanden på tværs af fagligheder gennem det interdisciplinære arbejde, men også gennem ikke-faglige interesser. 

Her på AAU er der utallige muligheder for at møde mennesker, og udvide sine interdisciplinære horisonter gennem både faglige og sociale fællesskaber. De sociale fællesskaber, som den lokale studieforening giver studerende mulighed for at møde hinanden som mennesker, og ikke bare som medstuderende. Det samme gør Studentersamfundet på et langt bredere plan, hvor fællesskaber på tværs af studier kan dannes i fredagsbarer, til spilaftener, eller i et andet af de utal af mangeartede events og aktiviteter, de studerende skaber for hinanden. Vi kan zoome endnu længere ud, og se på det nationale plan, hvor organisationer som Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bringer studerende sammen på tværs af, ikke blot studier og årgange, men på tværs universiteter og uddannelser. 

De samarbejdere der opstår, om de mikro- eller makrobaserede, har alle den ting til fælles at de tager udgangspunkt i mennesker hvorend de står, med deres drømme og ambitioner, for så at aktualisere i kraft af medmenneskelighed. Dog må det noteres at ikke alle former for samarbejde kan ophæves til dette næsten bibelske niveau, nogle gange mødes man bare om at skabe en fed fredagsbar.   

Vi vil i Agenda i den næste tid bringe historier om samarbejde og venskaber på tværs af fagligheder, geografi og alder. Du kan bl.a. glæde dig til at læse hvordan umage makkerpar, lære kunsten at indgå kompromis, samt om hvordan interdisciplinært samarbejde kan skabe netværk og vejen til din fremtidige karriere.