Som fast inventar på et PBL-universitet som AAU findes gruppedannelsen. Umiddelbart nogle dage hvor interessante emner noteres på diverse plancher, som cocktailfestens mingling eller et karréens sammenskudsgilde. Her er der rig mulighed for at bryde med den vante forestilling om sine faglige interesser. Der er mulighed for at sælge sine absolut bedste idéer til det gode projekt samt for at indgå i lige akkurat den gruppekonstellation, man ønsker. Ikke? 

Gruppedannelse – på godt og ondt!
Med fire gruppedannelsesprocesser i bagagen på Kommunikation og Digitale Medier kan jeg med sindsro konkludere, at disse kan være – og undskyld mit franske – en pain in the ass.

Gruppedannelsen foregår normalt i nogle bookede lokaler, hvor man sporer sig ind på hinandens faglige interesser. I princippet i hvert fald, for forud for disse dage, hvor interesser matches og grupper dannes, sker der selvsagt en række ting i baglokalet. Lige så meget som gruppedannelsen har potentiale til at skabe de bedst mulige grupper, har jeg på mit studie oplevet, at den i lige så høj grad kan være genstand for tenderende gråd. 

Jeg fristes her til at inddrage Homers Odysseen som oplagt billede på hvordan gruppedannelsen på mit studie kan føles. At føle sig fanget mellem uhyret Skylla og malstrømmen Charybdis. At være fanget her er, som muligt bekendt, at skulle vælge mellem to onder, og netop den situation kan nemt opstå i gruppedannelsesprocessen. Og blot for at imødekomme onde tunger: Alle studerende har selvsagt noget relevant at bibringe gruppearbejdet, men følelsen af stå i en sådan situation tror jeg en del kan nikke genkendende til. Er det et valg mellem faglige emner? Udsigten til en både social relation samt arbejdsrelation det kommende semester? At skulle vælge mellem to emner, men egentlig helst ønske et tredje? Ud over billedet med disse to uhyrer, vil jeg inddrage sirenerne. Disse er fabelvæsener der med smuk sang og på forførende vis lokker til sig. Her bør man tage sig i agt og spørge sig selv: Forføres jeg nu? Repræsenterer denne sirenernes sang mine faglige interesser og ønsker til projektemne? Er det lyden af øvrige overvejelser der – for at benytte en sidste Odysseen-reference – bejler til mig? 

En ode til projekt gruppearbejde
Med fare for at placere egen røv i klaskehøjde: Gruppedannelsesprocessen på Kommunikation og Digitale Medier, kan nogle gange synes kaotisk, strategisk og uden megen hensyn til det projektemnernes faglighed. Ja, det kan velsagtens komme til udtryk her, at gruppearbejdet er det rene jammer. Lad mig mane til besindighed. Jovist, dagene med gruppedannelse kan være et helvede for nogen, himmel for andre, og så er der dem, der forud for dagene har sat flueben ved en etableret ønskegruppe. Men der er sandelig også glæde at spore! Som jeg indledte med, så er gruppedannelsen et arnested for udveksling af interesser og inspirerende projektemner samt mulige personlighedstypetests der giver viden om, hvordan en optimal gruppe kan se ud med bestemte personlighedstyper. Dagene hvor projektgrupperne etableres giver mulighed for at skabe en konstellation, hvor faglige pointer sættes i spil, hvor diskussioner leder til ny viden og hvor en fælles indsats hæver hvert gruppemedlems mentale lixtal.

Det er altså udgangspunktet for det kommende semesters gruppearbejde. En nyetableret gruppe der, med forskellige syn på et fagligt emne, forskellige interesser, forskellige styrker og svagheder, nu skal begribe problemer og udfordringer uden for universitetet. Gruppen er sat. Ready, set, go!


Rejsedagbogens postrefleksion
Fremstår gruppedannelsen nu som en kaotisk mingle-session for den strategisk anlagte? Muligvis, men min pointe er i højere grad, at det kan føles uoverskueligt, når du står der med din flamboyante cocktail af Goffman og Bourdieu samt tusinde idéer til projektemne. Du kan bejle til medstuderende og blive bebejlet. Du drømmer om det ene, men skal vælge mellem to onder. Lad det dog stå klart, at uagtet hvor kaotisk og nervepirrende gruppedannelsen kan være, så tag den med ophøjet sindsro. Det skal nok gå. Min klare fornemmelse er, at med tiden bliver denne halvårlige, semi-pædagogiske festivitas mere fordøjelig. Skab en ny fortælling, hvor gruppedannelsen bliver et heltekvad om samarbejde og fællesskab, hvor man tilvælger hinanden og de forskelligheder, som har så stort potentiale. Gruppedannelsen er udgangspunktet for, at forskellighederne mødes, parres og genererer projekter, som har en relevans, der rækker langt ud over universitets mure. Dét er vores force! Tag gruppen i hånden, den er en alletiders kammerat!